De danske friskoler er bedst til at løfte eleverne. Samtidig er friskolerne i gennemsnit også de mest omkostningseffektive og den billigste form for undervisning for statskassen.
Forord
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gennem en årrække beregnet såkaldte socioøkonomiske referencer for de enkelte grundskoler i hele landet. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I CEPOS har vi ligeledes gennem en årrække anvendt dette materiale til dels at gøre det mere tilgængeligt dels at undersøge det nærmere i et mere dybtgående analysearbejde. For det skoleår som sluttede ved sommerferien 2015 har ministeriet udbygget datamaterialet med en række supplerende informationer vedrørende hver enkelt skole. Dette har vi taget som anledning til at undersøge, hvorvidt det udvidede datamateriale kan kaste ny viden om skolerne og deres præstationer af sig. Resultaterne fra dette arbejde fremlægges i dette arbejdspapir. Dataanalyserne i arbejdspapiret er udført af stud.polit. Waldemar Schoustrup Schuppli.
September 2016
Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS
1. Sammenfatning
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings seneste årlige data for hver enkelt grundskoles resultater er gennemanalyseret i dette arbejdspapir. Analysen rummer en række nye indsigter, lige som den på en række områder bekræfter mønstre, som er fundet i analyser af data for skolernes resultater i foregående år.
Som det har været gjort gennem en årrække, så beregner ministeriet også for skolernes 9. klasse afgangsprøve i 2015 en såkaldt ”socioøkonomisk reference” for hver skole. Dette tal angiver forskellen mellem de faktiske opnåede elevresultater og de forventede resultater givet elevmassens socioøkonomiske sammensætning og givet, at skolen præsterer gennemsnitligt. Den socioøkonomiske reference for de enkelte skoler angiver således, hvorvidt skolens elever er blevet løftet mere eller mindre, end tilfældet er på den gennemsnitlige danske grundskole.
Skolernes socioøkonomiske referencer i 2015 danner et velkendt mønster, som også er fundet for de foregående år. Eleverne i de frie grundskoler opnår i gennemsnit 0,2 karakterpoint mere end eleverne i folkeskolerne, når der er justeret for forskelle i socioøkonomisk baggrund. Eleverne på efterskolerne opnår som gennemsnit 0,3 karaktergennemsnit mindre end eleverne i folkeskolerne. Der er størst variation i opnåede præstationer på efterskoleområdet og mindst variation mellem folkeskolerne.
I analysen søges efter forklaringer på forskellene mellem skolerne i socioøkonomisk reference. I første omgang ses på betydningen af skolernes ydre arbejdsvilkår: Budget, driftsomfang og den lokale sociale tyngde. Det viser sig, som det også er fundet i årene forud, at der ikke kan påvises nogen signifikant sammenhæng mellem budget og skolepræstationer og heller ikke mellem befolkningsunderlag og præstationer. Derimod gælder der en svag tendens til, at skoler med lille social tyngde i elevmassen har lettere ved at løfte eleverne. Alt i alt har en statistisk forklaringsmodel baseret på disse forklaringer dog kun en ret beskeden forklaringskraft.
Som noget nyt har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling også tilvejebragt en række informationer om det indre liv på de enkelte skoler: Elevtrivsel, elevfravær og udnyttelse af linjefagskompetencer hos lærerne på skolen. Alle disse tre mulige forklaringer har en signifikant forklaringsevne med fortegn som forventet. Der findes altså en positiv sammenhæng mellem elevpræstationer, elevtrivsel og anvendelse af linjefagskompetencer - en negativ sammen mellem elevpræstationer og elevfravær. Tillige har en statistisk forklaringsmodel, hvor disse tre faktorer også er inkluderet, en langt stærkere forklaringsevne end den først benyttede model. Det peger i retning af, at de ydre vilkår tilsyneladende ikke er så afgørende, men at det derimod er af stor betydning i hvilken grad de enkelte skoler, med deres ledere og medarbejdere, formår at udvikle et positivt indre liv på skolen.
Selv om skoleudgifternes størrelse ikke kan påvises at have signifikant betydning for skolernes bidrag til at løfte eleverne i faglig henseende, er der stor forskel på folkeskoleudgifternes niveau mellem kommunerne. I 2015 varierede bruttodriftsudgifterne per elev mellem 47.000 kroner i Kolding Kommune og 113.000 kroner i Langeland Kommune. Der gennemføres en bench marking analyse, som for hver enkelt kommune beregner de samlede folkeskoleudgifter, såfremt kommunen anvendte det beløb per elev, som den mest effektive kommune anvender, idet der i beregningen er justeret for betydende forskelle i ydre vilkår, hvor der indgår driftsomfang og den lokale sociale tyngde. De samlede bruttodriftsudgifter per elev i 2015 i folkeskolen udgjorde 32,8 milliarder kroner. Såfremt alle kommuner holdt et udgiftsniveau som den mest effektive folkeskolekommune, ville kommunernes samlede bruttodriftsudgifter til folkeskole blive reduceret med 10,3 milliarder kroner i en sådan standardiseret beregning. En mindre ultimativ beregning når frem til et besparelsespotentiale på knap 7 milliarder kroner, når alle kommunale skolevæsener sammenholdes med udgifterne i landets fem mest effektive folkeskolekommuner.
2. Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Tre grundskoleformer
Det socioøkonomiske indeks fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling beregnes i en samlet beregning for alle grundskoler under ét. Da der er tale om et indeks, skal gennemsnittet for alle grundskolerne i princippet være lig med nul. Nogle skoler løfter eleverne stærkere end gennemsnittet, mens andre skoler løfter eleverne svagere end gennemsnittet. Af beregningsmæssige årsager afviger et vejet gennemsnit dog minimalt fra nul, som det fremgår af tabel 1. De tre grundskoleformer, folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler, kan hver især have gennemsnitlige socioøkonomiske indeks, som afviger fra nul. Det er rent faktisk også tilfældet, som det ligeledes er vist i figur 1.
Figur 1: Spredning og gennemsnit i skoletypernes undervisningseffekt 2013-2015
Det er et ganske fast mønster, som træder frem i figur 1. De frie grundskoler er i stand til at løfte eleverne stærkere end gennemsnittet for alle grundskoler, mens efterskolerne gennemgående har elever, som kommer gennem afgangsprøven i 9. klasse med et dårligere resultat end forventet ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Folkeskolens elever, som jo udgør hovedparten af alle afgangselever, præsterer meget tæt på det ventelige.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gennem en årrække beregnet såkaldte socioøkonomiske referencer for grundskolerne i Danmark. Disse tal sammenstiller elevernes præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse med et udtryk for elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes her til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne, givet at skolen giver eleverne et gennemsnitsligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika. På nogle skoler leverer eleverne rent faktisk bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet en fyldig teknisk redegørelse for metoden til beregning af de socioøkonomiske referencetal, jfr. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (løbende). I sammenhæng med fremlæggelsen af materialet for afgangsklasserne i 2015 tog ministeren, Ellen Trane Nørby (V), initiativ til, at materialet blev udbygget med mål for en række yderligere forhold, som kendetegner de enkelte grundskoler.
Talmaterialets angivelige kontroversielle karakter har i øvrigt foranlediget skiftende ministre til på forskellig vis at begrænse den offentlige tilgang til materialet. Det har således ikke været muligt at få direkte adgang til at danne sig et samlet overblik, hvor det kan aflæses, hvor de enkelte skoler befinder sig i forhold til de øvrige skolers præstationer. CEPOS har på denne baggrund årligt fremskaffet og offentliggjort sådanne samlede opgørelser, som populært er gået under betegnelsen ”ranglister”. En samlet opgørelse for 2015-præstationerne baseret på indhentning af grundmateriale i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fremlægges også i forbindelse med nærværende analyser.
Analyserne i det følgende er mere omfattende, end hvad tidligere er publiceret af analyser baseret på foregående års materiale fra ministeriet. Det hænger sammen med, at der udnyttes to omstændigheder: Dels er vi nu kommet endnu et år på afstand af den karakterreform, som gjorde sammenligninger på tværs af reformen nærmest umulige. Dels har ministeriet for 2015 udbygget datamaterialet med supplerende karakteristika for skolerne, således at der kan tegnes et mere nuanceret billede.
Der er en ikke ubetydelig variation mellem landets grundskoler i den beregnede undervisningseffekt. Figur 1 har beskrevet forskellene. Vi har sammenvejet de enkelte folkeskolers undervisningseffekter på kommuneniveau, og også på kommuneniveau findes væsentlige forskelle, om end de i sagens natur ikke er så store som på skoleniveau. I bilag er givet en oplistning af undervisningseffekterne for de 98 kommunale skolevæsener.
Forskellene på kommuneniveau er også illustreret på Danmarkskortet i figur 2. Det forekommer, at der her ses tendenser til regionale fællestræk, hvor det eksempelvis er iøjnefaldende, at alle kommuner på Vestsjælland og Lolland-Falster er kendetegnet ved en svag undervisningseffekt. Sådanne regionale mønstre er ikke forklaret i de efterfølgende statistiske analyser men hænger nærliggende sammen med dybereliggende kulturelle forhold, som er vanskelige at give konkrete forklaringer.
Der kan i øvrigt tænkes forskellige forklaringer på forskellene i undervisningseffekt. Rent principielt kan der dels tænkes forskelle i de vilkår, som skolerne skal fungere på, og dels kan det være en forklaring, at skolerne forvalter deres muligheder forskelligt. Ud fra en økonomisk betragtningsmåde er der tre basale mulige forskelle i vilkår, som er afgørende. Nedenfor undersøges, i en statistisk analyse, betydningen af disse tre faktorer. Først vises i figur 3 de faktorer, som til sammen tegner de basale ydre vilkår for skolerne. Det bemærkes, at denne analyse gennemføres på kommuneniveau, hvor undervisningseffekterne for alle folkeskoler i de enkelte kommuner er vejet sammen ud fra elevantallet. Det gøres dels fordi det ikke er muligt umiddelbart at få adgang til de enkelte skolers budgetter, dels fordi der fokuseres på kommunernes samlede muligheder frem for på den skolestruktur, som er valgt på undersøgelsestidspunktet.
Figur 3: Hypoteser om ydre vilkår for folkeskolerne er af betydning for de kommunale skolevæseners sammenvejede undervisningseffekt
I figur 4 angiver en eller flere *, at den pågældende mulige forklaring faktisk har en signifikant forklaringskraft. Analysen forkaster altså at udgiftsniveau eller antallet af elever, som kommunen skal drive skole for, udgør signifikante forklaringer af skolevæsenets evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Derimod findes kommunens socioøkonomiske situation at være betydende trods det forhold, at undervisningseffekt allerede er korrigeret for forskelle i elevernes socioøkonomiske kendetegn. Dette kan eventuelt udgøre en del af forklaringen på de regionale mønstre, som træder frem i kortet på figur 2.
4. Faglige præstationer, trivsel, fravær og lærerkompetencer
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har for første gang i forbindelse med afgangsårgangen 2015 fremlagt informationer for de enkelte folkeskoler om mål for trivsel, lærerkompetencer og elevfravær. Her er tale om forhold, som de enkelte skoler i vid udstrækning selv er herre over, eller i det mindste kan påvirke. Hvor afgangskaraktererne umiddelbart kan opfattes som mål for skolernes arbejde jfr. at afgangsprøverne af Folketinget er bestemt at skulle være den konkrete afprøvning af målopfyldelsen i skolerne, så er de supplerende momenter i højere grad åbne for forskellige tolkninger. Trivsel er også nærliggende at opfatte som en målsætning i sig selv, men trivsel kan også anskues som et middel til at opnå gode afgangskarakterer. Fravær og lærerkompetencer kan måske nærmere opfattes som midler til at skabe en god skole og herunder gode afgangsresultater og god trivsel. Ministeriet har ikke nærmere begrundet valget af disse momenter.
Årsagssammenhængene i forholdet mellem disse momenter kan altså være komplekse. Statistiske undersøgelser kan ikke uden videre løse op for dette problem. I de statistiske undersøgelser, som gennemføres i det følgende, tages derfor ikke definitiv stilling til disse årsagssammenhænge. Derimod undersøges, i hvilket omfang skolernes undervisningseffekt i statistisk henseende kan ses som et resultat af dels de ydre vilkår, som allerede er behandlet, og dels trivsel, elevfravær og lærerkompetencer.
Denne undersøgelse omhandler dermed de hypoteser, som findes beskrevet i figur 5.
Figur 5: Hypoteser om forklaringer på undervisningseffekten - udvidet forklaringsmodel
Der findes specificeret to varianter af forklaringsmodellen i figur 5. Det hænger sammen med, at en central forklarende variabel, nemlig udgifter per elev, alene foreligger på kommuneniveau. Den statistiske analyse køres derfor på kommuneniveau med denne variabel inkluderet og på skoleniveau, hvor denne variabel ikke indgår.
Resultaterne af de gennemførte regressionsanalyser er vist i figur 6 og 7.
Figur 6: Forklaring af undervisningseffekten i skoleåret 2014/2015 på kommuneniveau
For det første fremgår det af de to figurer, at der er en stor kontinuitet i de enkelte folkeskolers og de enkelte kommunale skolevæseners præstationer. Årets resultat er i høj grad at opfatte som en udløber af de foregående års resultater. På kommuneniveau i figur 6 bekræftes også præstationernes uafhængighed af budgetternes størrelse.
Analyserne i figur 6 og 7 understreger i øvrigt betydningen af den lokale pædagogiske og ledelsesmæssige indsats på de enkelte skoler og i de enkelte skolevæsener. Elevfraværet bidrager således med stærk signifikans til at forklare, hvor gode præstationer som eleverne ender op med at kunne levere. Der findes også her et dog svagere forklaringsbidrag fra udnyttelsen af linjefagskompetencer.
Trivselsfaktoren viser sig at være en stærk forklaring af præstationer i henseende til signifikans, når analysen gennemføres på skoleniveau i figur 7. Derimod bliver forklaringsbidraget fra trivselsfaktoren aldeles insignifikant, når analysen gennemføres på kommuneniveau i figur 6. Det peger i retning af, at det er indsatsen på de enkelte skoler, som her er afgørende, og at denne indsats varierer fra skole til skole i de enkelte kommuner.
I figur 3 blev der afprøvet en forklaringsmodel af de kommunale skolevæseners undervisningseffekt, hvor de mulige forklaringer knyttede sig til skolernes ydre vilkår. Det fremgår af figuren, at den anvendte statistiske model har en vis men dog alligevel begrænset samlet forklaringsevne udtrykt ved en R2-værdi på 0,187 svarende til, at modellen forklarer 18,7 procent af de samlede forskelle. Når de skoleinterne forhold indføjes i forklaringsmodellen i figurerne 6 og 7, vokser forklaringsevnen betydeligt. Særligt opnår en høj forklaringsevne, når den udvidede model køres på kommuneniveau, hvor 47,7 procent af forskellene forklares af modellen. Hovedårsagen til at forklaringsevnen er højest på kommuneniveau, er, at forklaringen om de foregående års præstationer som forklaring her vejer tungest, da stabiliteten over tid er større på kommuneniveau end på de enkelte skolers niveau.
I modellen i figur 6 er i øvrigt også indføjet en mulig forklaring, som knytter sig til kommunalpolitik. Der er nemlig undersøgt betydningen af, hvorvidt kommunen efter den seneste lærerkonflikt på ny har indgået en aftale om arbejdsvilkår med Danmarks Lærerforening, hvad 62 ud af landets kommuner har gjort på undersøgelsestidspunktet ifølge en opgørelse fra Danmarks Lærerforening. Det vises, at kommuner med fornyet aftale på et 5 procent signifikansniveau opnår svagere elevpræstationer end landets øvrige kommuner. Årsagssammenhængen her er ikke intuitivt entydig og givet. Det er muligt, at de nye aftaler lægger blokerende restriktioner i vejen for arbejdet på skolerne, men det er også muligt, at det er kommuner, som i forvejen har overladt stor kompetence til fagforeningen, som er særligt motiverede for at indgå aftale.
I figur 8 kommer vi dog lidt nærmere en forståelse af, hvad der ligger bag kommuners fornyede engagement i lokale aftaler om arbejdsvilkår. Her afprøves en lang række mulige forklaringer på, hvad det er for kommuner, som igen indgår aftaler, men de fleste afprøvede mulige forklaringer viser sig ikke at frembringe nogen faktisk signifikant forklaring. Dog tegner der sig en tendens til, at det særligt er store kommuner, som igen etablerer aftale. Ligeledes ses en vis tendens til, at partipolitik spiller en rolle, så borgerlige kommuner er mindre tilbøjelige til at indgå aftale igen end øvrige kommuner.
Figur 8: Forklaring af kommunernes tilbøjelighed til at indgå lokalaftaler med lærerne i folkeskolen 2013-2015
5. Undervisningseffekt og videre uddannelsesforløb
En yderligere information i datamaterialet i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedrører afgangselevernes videre uddannelsesforløb. Der er etableret oplysning om afgangselevernes uddannelsessituation tre måneder efter afgang fra 9. klasse. Her indikeres henholdsvis om eleven har valgt en ungdomsuddannelse, har valgt en 10. klasse eller har afholdt sig fra disse valg af videre uddannelse. I det følgende undersøges, hvad der kendetegner de afgangselever fra folkeskolen, som vælger hver af disse forskellige videre veje. Undersøgelsen fokuserer af datamæssige grunde på det videre forløb for afgangseleverne fra skoleåret 2013/14. Den statistiske undersøgelse er foretaget som en regressionsanalyse, hvor karakteristika for elevernes afgangsskole indgår som forklarende variable. Resultaterne er vist i figur 9 og 10.
Figur 9: Forklaring af 9. klasses elevers uddannelsesforløb for skoleåret 2013/2014 på kommuneniveau
Forinden de konkrete mønstre skal kommenteres nærmere, må det bemærkes, at de gennemførte regressionsanalyser kun viser sig at forklare en mindre del af mønstrene i de foretagne valg. Det hænger nærliggende sammen med, at data fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er baseret på en meget kort afstand fra afslutning af folkeskolens 9. klasse til tidspunktet for registrering af valg for det videre forløb. En anden vigtig forklaring må være, at data ikke har muliggjort, at analysen gennemføres fuldt på individniveau. Den begrænsede forklaringsgrad aflæses ved de angivne R2 størrelser, som angiver hvor stor en andel af de samlede variationer, som forklares af den statistiske model.
Figur 10: Forklaring af 9. klasses elevers uddannelsesforløb for skoleåret 2013/2014 på skoleniveau
Den afgørende faktor, når det videre uddannelsesforløb skal forklares, er helt klart det opnåede karakterresultat ved afgangsprøven efter 9. klasse. Sammenhængende hermed findes, at elevfravær også træder frem som en signifikant forklarende faktor, men som det allerede er påvist, er elevfravær med til at forklare det opnåede karakterresultat.
Undervisningseffekten findes kun at spille en begrænset rolle. Dog findes, at kommunale skolevæsener med en god undervisningseffekt i særlig grad eller særlig hurtigt evner at lede folkeskolens afgangselever ind i et videre uddannelsesforløb.
De enkelte skolers tendens til at udnytte linjefagskompetencer hos lærerne ses ikke at være af betydning for, hvor stor en andel af eleverne, som umiddelbart kommer videre i uddannelsessystemet. Derimod ser anvendelsen af linjefagskompetencer ud til at have en betydning for, i hvilken retning et videre uddannelsesforløb går. Jo større udnyttelse af linjefagskompetencer på en skole, jo større er tendensen for eleverne til at vælge ungdomsuddannelse frem for 10. klasse efter afslutningen af 9. klasse.
Forklaringsevnen i den statistiske model ses at være væsentligt større, når modellen køres på kommuneniveau frem for, at den køres på skoleniveau. Det er et resultat, som kan hænge sammen med, at der hvad uddannelsesforløb angår, gælder nogle regionale mønstre, som modellen ikke fanger op.
Når de statistiske undersøgelser er kendetegnet ved en kun delvis forklaringsevne, kan én blandt givetvis adskillige forklaringer være, at afbrydelse af uddannelsesforløbet for nogle unge ikke sker efter afslutningen af 9. klasse men forud for 9. klasses afgangsprøve. Således går disse elever slet ikke op til afgangsprøven. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggør tal for fuldførelse af 9. klasse, men disse tal er forbundet med betydelig usikkerhed i opgørelsen og er kendetegnet ved særdeles stærke variationer mellem skolerne, som er vanskelige umiddelbart at forklare. Det er derfor valgt ikke at underkaste tallene en nærmere analyse. Overordnet set viser tallene, at der blandt folkeskolens elever er en lidt større tendens til at afstå fra at afslutte 9. klasse med en afgangsprøve set i forhold til de frie grundskoler, hvorimod eleverne på efterskolerne gennemsnitligt har den største tendens til at afstå fra at tage afgangsprøve efter afslutningen af 9. klasse.
6. Kommunernes skoleudgifter
På trods af fraværet af sammenhæng mellem niveauet for skoleudgifter og evnen til at løfte eleverne i faglig henseende er der stor variation i niveauet for kommunernes skoleudgifter. Forskellene er illustreret i figur 11.
Figur 11: Bruttodriftsudgifter til folkeskolen pr. elev i de 98 kommuner i 2015
Udgiftsudviklingen på skoleområdet har fra 2007 til 2013 fulgt det almindelige omvendte U-mønster for udgiftsudvikling i kommunerne, som vist i figur 12. Der ses et niveauskifte fra 2013 til 2014, som i høj grad må opfattes som et resultat af den skolereform, som her blev sat i værk. Fra 2014 til 2015 ses igen en vigende udvikling i de reale udgifter pr. elev, sådan som tendensen også var fra 2009 til 2013.
I årene med real vækst i udgifterne pr. elev udviklede der sig også stadig større forskelle i kommunernes udgiftsniveau på skoleområdet, som det ses i figuren. Forskellene blev derimod igen indskrænkede efter 2010, da det gennemsnitlige kommunale udgiftsniveau blev vigende.
Figur 12: Gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. elev for hele landet og den mellemkommunale spredning fra 2007 - 2013
Anm: Kronebeløb er opgjort i 2015-priser (PL-indeks) Kilde: noegletal.dk
Der er allerede i regressionsanalysen i figur 5 foretaget en undersøgelse af sammenhængen mellem basale ydre vilkår og resultater i skolerne. Undersøgelsen gennemføres i en lidt anden form og for hvert af de seneste tre år i figur 13. Hensigten her er at etablere grundlaget for den bench marking analyse, som gennemføres i det følgende afsnit, og hvor der foretages en standardisering for forskelle i ydre vilkår.
Regressionsanalysen har som resultat, at der på kommuneniveau fremkommer stordriftsfordele, og at disse stordriftsfordele ser ud til at fremstå stærkere i 2015 end i de forudgående år, hvad der kan være et resultat af skolereformen. Endvidere ses kommunernes skolebudgetter pr. elev at være påvirket af lokalsamfundets socioøkonomiske sammensætning, så svagere socioøkonomi er forbundet med højere udgiftsniveau.
Figur 13: Forklaring af udgiftsniveau i kommunernes bruttoudgifter til folkeskole pr. folkeskoleelev ved de ydre vilkår 2013-2015
Analysen af hvilke faktorer, som kan forklare kommunernes udgiftsniveau til folkeskole, er uddybet i figur 14, hvor det til gengæld alene er lønudgifterne til skole, som bliver søgt forklaret. Denne indskrænkning indebærer, at nogle ikke ubetydelige usikkerheder ved de kommunale regnskabsdata bliver eliminerede. Det gælder ikke mindst udgifter til lokaler, hvor nogle skoler fungerer i leje- eller OPP-arrangementer, således at der løbende fremkommer betaling af lokaler, hvorimod der i den traditionelle kommunale form afholdes et engangsbeløb som en anlægsudgift, hvorefter der ikke beregnes udgifter til lokaler.
Også i den mere detaljerede analyse af faktorer bag lønudgifterne, fremstår stordriftsfordele som en signifikant forklaring. Derimod glider socioøkonomi ud, når analysen gennemføres som her på kommuneniveau. Kommunerne skeler til socioøkonomi, når de fordeler skolebudgettet mellem skolerne, men selve niveauet af skolebudgettet ser ud til at være mindre beroende på socioøkonomi. Det skal dog tilføjes, at der findes en grad af sammenhæng mellem kommunestørrelse og dermed muligheder for stordrift på den ene side og socioøkonomi på den anden side, således at der her er tale om delvist overlappende eller konkurrerende forklaringer.
Figur 14: Forklaring af lønudgiftsniveau i folkeskolerne - udvidet model (2013-2015)
Når de betydelige forskelle i kommunernes udgifter til folkeskole betragtes som i figur 11, skal man vare sig for en direkte sammenligning. Kommunerne har nemlig forskellige vilkår at drive skolevæsen under. Betydningen af forskellene i ydre vilkår er undersøgt i regressionsanalysen i figur 13, og på grundlag af de fundne resultater er der beregnet besparelsespotentialer for hver enkelt kommune i tabellen i figur 16. Potentialerne er også afbildet på Danmarkskortet i figur 15.
Figur 15: Besparelsespotentiale pr. elev, hvis kommunen gør som den mest effektive 2015
Ud af samlede bruttoudgifter på knap 33 milliarder kroner i 2015 udgør besparelsespotentialet, når det beregnes i forhold til det mest økonomiske skolevæsen godt 10 milliarder kroner. Det svarer til et potentiale på omkring 30 procent. Foretages beregningen i forhold til de fem mest økonomiske skolevæsener findes i sagens natur et mindre potentiale, som her beregnes til knap syv milliarder kroner
Figur 16. Kommunernes bruttobesparelsespotentialer på folkeskole området 2014/2015
Kommune
Bruttodriftsudgifter til folkeskolen pr. elev 2015
Besparelsespotentiale pr. elev hvis kommunen gør som den mest effektive kommune (kr.)
Besparelsespotentiale pr. elev hvis kommunen gør som gennemsnittet af de 5 mest effektive kommuner (kr.)
Besparelsespotentiale i alt hvis kommunen gør som den mest effektive (mio. kr.)
Besparelsespotentiale i alt hvis kommunen gør som gennemsnittet af de 5 mest effektive kommuner (mio kr.)
Albertslund Kommune
74.187
19.897
11.538
60,4
35,0
Allerød Kommune
68.144
27.135
20.822
98,3
75,4
Assens Kommune
65.551
17.892
10.555
66,0
38,9
Ballerup Kommune
71.218
20.397
12.573
112,6
69,4
Billund Kommune
62.390
14.731
7.394
44,3
22,2
Bornholms Regionskommune
64.669
15.092
7.460
44,0
21,8
Brøndby Kommune
84.476
27.424
18.641
83,6
56,8
Brønderslev Kommune
59.025
12.557
5.403
49,7
21,4
Dragør Kommune
52.606
11.010
4.606
17,0
7,1
Egedal Kommune
64.198
22.870
16.508
129,8
93,7
Esbjerg Kommune
69.273
22.366
15.144
245,4
166,1
Fanø Kommune
75.372
29.525
22.467
10,6
8,1
Favrskov Kommune
62.970
19.744
13.088
112,4
74,5
Faxe Kommune
58.129
10.929
3.663
38,5
12,9
Fredensborg Kommune
71.382
24.714
17.529
101,6
72,0
Fredericia Kommune
56.131
7.910
486
36,7
2,3
Frederiksberg Kommune
64.200
18.748
11.751
128,1
80,3
Frederikshavn Kommune
64.163
16.532
9.199
92,8
51,6
Frederikssund Kommune
67.730
23.400
16.575
71,5
50,6
Furesø Kommune
71.414
27.143
20.327
128,0
95,9
Faaborg-Midtfyn Kommune
70.267
23.100
15.838
81,0
55,6
Gentofte Kommune
55.910
14.345
7.946
107,5
59,5
Gladsaxe Kommune
79.933
32.435
25.122
212,2
164,4
Glostrup Kommune
75.443
25.118
17.370
53,1
36,7
Greve Kommune
56.768
12.678
5.890
64,7
30,1
Gribskov Kommune
70.802
27.366
20.678
93,0
70,3
Guldborgsund Kommune
64.427
15.119
7.528
79,1
39,4
Haderslev Kommune
64.327
15.412
7.881
50,0
25,5
Halsnæs Kommune
78.703
31.389
24.104
98,6
75,7
Hedensted Kommune
65.447
20.289
13.336
82,2
54,1
Helsingør Kommune
72.860
26.157
18.967
130,7
94,8
Herlev Kommune
65.496
14.672
6.847
24,0
11,2
Herning Kommune
63.036
17.451
10.433
132,8
79,4
Hillerød Kommune
73.459
29.716
22.981
158,2
122,4
Hjørring Kommune
64.069
17.386
10.198
94,5
55,4
Holbæk Kommune
69.420
22.947
15.792
136,2
93,8
Holstebro Kommune
59.591
13.108
5.952
50,0
22,7
Horsens Kommune
69.069
23.260
16.207
216,9
151,2
Hvidovre Kommune
66.825
18.255
10.777
107,4
63,4
Høje-Taastrup Kommune
79.571
29.628
21.939
141,8
105,0
Hørsholm Kommune
67.684
24.102
17.392
51,6
37,2
Ikast-Brande Kommune
69.323
22.451
15.235
88,9
60,3
Ishøj Kommune
84.816
28.954
20.354
63,8
44,8
Jammerbugt Kommune
71.673
25.265
18.120
97,1
69,7
Kalundborg Kommune
61.626
12.808
5.292
45,4
18,8
Kerteminde Kommune
70.035
23.254
16.051
55,5
38,3
Kolding Kommune
46.966
0
-7.231
0,0
-56,5
Københavns Kommune
72.474
30.914
24.515
975,6
773,7
Køge Kommune
63.959
17.593
10.454
115,1
68,4
Langeland Kommune
113.186
60.213
52.058
50,4
43,6
Lejre Kommune
57.620
15.475
8.987
48,1
27,9
Lemvig Kommune
77.412
30.036
22.742
54,5
41,3
Lolland Kommune
79.325
23.829
15.285
63,7
40,9
Lyngby-Taarbæk Kommune
63.287
18.898
12.064
108,7
69,4
Læsø Kommune
109.115
58.548
50.762
9,1
7,9
Mariagerfjord Kommune
69.231
22.790
15.640
79,5
54,6
Middelfart Kommune
64.630
19.879
12.989
71,5
46,7
Morsø Kommune
91.442
41.340
33.626
53,3
43,3
Norddjurs Kommune
74.204
25.762
18.303
67,1
47,7
Nordfyns Kommune
63.700
16.386
9.102
54,4
30,2
Nyborg Kommune
73.282
23.408
15.729
58,6
39,4
Næstved Kommune
60.641
14.892
7.849
112,9
59,5
Odder Kommune
68.430
24.691
17.957
31,2
22,7
Odense Kommune
61.034
15.648
8.661
248,2
137,4
Odsherred Kommune
73.747
24.645
17.086
65,4
45,3
Randers Kommune
65.513
19.997
12.989
186,1
120,9
Rebild Kommune
63.777
20.100
13.375
67,9
45,2
Ringkøbing-Skjern Kommune
59.093
12.722
5.583
53,1
23,3
Ringsted Kommune
73.664
25.898
18.544
45,2
32,4
Roskilde Kommune
69.987
25.858
19.064
230,6
170,0
Rudersdal Kommune
64.849
23.161
16.743
154,5
111,7
Rødovre Kommune
75.747
24.759
16.909
94,9
64,8
Samsø Kommune
82.653
34.799
27.431
8,0
6,3
Silkeborg Kommune
61.209
17.691
10.991
158,0
98,2
Skanderborg Kommune
62.243
20.301
13.844
142,6
97,2
Skive Kommune
57.735
9.670
2.270
39,0
9,2
Slagelse Kommune
63.281
13.862
6.254
85,8
38,7
Solrød Kommune
64.729
21.917
15.325
30,7
21,5
Sorø Kommune
53.313
7.863
866
24,6
2,7
Stevns Kommune
63.622
17.605
10.520
33,2
19,9
Struer Kommune
64.385
14.707
7.059
26,2
12,6
Svendborg Kommune
68.260
20.979
13.700
79,6
52,0
Syddjurs Kommune
68.940
23.896
16.961
93,7
66,5
Sønderborg Kommune
68.370
19.161
11.585
122,7
74,2
Thisted Kommune
66.233
18.734
11.421
58,2
35,5
Tønder Kommune
65.909
16.237
8.589
47,3
25,0
Tårnby Kommune
65.612
17.438
10.021
82,4
47,4
Vallensbæk Kommune
69.457
24.478
17.553
48,4
34,7
Varde Kommune
74.528
27.669
20.454
119,9
88,6
Vejen Kommune
65.865
18.968
11.747
74,5
46,2
Vejle Kommune
59.872
15.433
8.592
155,6
86,6
Vesthimmerlands Kommune
74.701
25.546
17.979
78,4
55,1
Viborg Kommune
61.855
17.875
11.104
169,2
105,1
Vordingborg Kommune
60.067
11.559
4.091
46,7
16,5
Ærø Kommune
69.578
20.059
12.436
9,7
6,0
Aabenraa Kommune
64.528
15.701
8.183
77,6
40,5
Aalborg Kommune
68.128
25.381
18.799
451,7
334,6
Aarhus Kommune
66.949
25.817
19.485
723,7
546,2
Hele landet i alt (mio kr.)
32.752
10.274
6.814
10.274
6.814
Referencer
Christoffersen, Henrik og Karsten Bo Larsen (2014): Kommunernes udgifter til folkeskole i 2008 og 2012. CEPOS Arbejdspapir nr. 27.
Christoffersen, Henrik og Karsten Bo Larsen (2014): Lærerkompetencer og læring i folkeskolen. CEPOS Arbejdspapir nr. 26.
Christoffersen, Henrik og Karsten Bo Larsen (2012): Når befolkningen får viden om grundskolernes kvalitet – et studie af forskellen mellem markedsløsninger og politiske løsninger. CEPOS Arbejdspapir nr. 20.
