Arbejdspapir 39: Penge og præstationer - indsigter fra undervisningsministeriets 2016 data for grundskolen - fuld version

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

De danske friskoler er bedst til at løfte eleverne. Samtidig er friskolerne i gennemsnit også de mest omkostningseffektive og den billigste form for undervisning for statskassen.

Forord

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gennem en årrække beregnet såkaldte socioøkonomiske referencer for de enkelte grundskoler i hele landet. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I CEPOS har vi ligeledes gennem en årrække anvendt dette materiale til dels at gøre det mere tilgængeligt dels at undersøge det nærmere i et mere dybtgående analysearbejde.
For det skoleår som sluttede ved sommerferien 2015 har ministeriet udbygget datamaterialet med en række supplerende informationer vedrørende hver enkelt skole. Dette har vi taget som anledning til at undersøge, hvorvidt det udvidede datamateriale kan kaste ny viden om skolerne og deres præstationer af sig. Resultaterne fra dette arbejde fremlægges i dette arbejdspapir.
Dataanalyserne i arbejdspapiret er udført af stud.polit. Waldemar Schoustrup Schuppli.

September 2016

Henrik Christoffersen
Forskningschef i CEPOS

1. Sammenfatning

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings seneste årlige data for hver enkelt grundskoles resultater er gennemanalyseret i dette arbejdspapir. Analysen rummer en række nye indsigter, lige som den på en række områder bekræfter mønstre, som er fundet i analyser af data for skolernes resultater i foregående år.

Som det har været gjort gennem en årrække, så beregner ministeriet også for skolernes 9. klasse afgangsprøve i 2015 en såkaldt ”socioøkonomisk reference” for hver skole. Dette tal angiver forskellen mellem de faktiske opnåede elevresultater og de forventede resultater givet elevmassens socioøkonomiske sammensætning og givet, at skolen præsterer gennemsnitligt. Den socioøkonomiske reference for de enkelte skoler angiver således, hvorvidt skolens elever er blevet løftet mere eller mindre, end tilfældet er på den gennemsnitlige danske grundskole.

Skolernes socioøkonomiske referencer i 2015 danner et velkendt mønster, som også er fundet for de foregående år. Eleverne i de frie grundskoler opnår i gennemsnit 0,2 karakterpoint mere end eleverne i folkeskolerne, når der er justeret for forskelle i socioøkonomisk baggrund. Eleverne på efterskolerne opnår som gennemsnit 0,3 karaktergennemsnit mindre end eleverne i folkeskolerne. Der er størst variation i opnåede præstationer på efterskoleområdet og mindst variation mellem folkeskolerne.

I analysen søges efter forklaringer på forskellene mellem skolerne i socioøkonomisk reference. I første omgang ses på betydningen af skolernes ydre arbejdsvilkår: Budget, driftsomfang og den lokale sociale tyngde. Det viser sig, som det også er fundet i årene forud, at der ikke kan påvises nogen signifikant sammenhæng mellem budget og skolepræstationer og heller ikke mellem befolkningsunderlag og præstationer. Derimod gælder der en svag tendens til, at skoler med lille social tyngde i elevmassen har lettere ved at løfte eleverne. Alt i alt har en statistisk forklaringsmodel baseret på disse forklaringer dog kun en ret beskeden forklaringskraft.

Som noget nyt har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling også tilvejebragt en række informationer om det indre liv på de enkelte skoler: Elevtrivsel, elevfravær og udnyttelse af linjefagskompetencer hos lærerne på skolen. Alle disse tre mulige forklaringer har en signifikant forklaringsevne med fortegn som forventet. Der findes altså en positiv sammenhæng mellem elevpræstationer, elevtrivsel og anvendelse af linjefagskompetencer - en negativ sammen mellem elevpræstationer og elevfravær. Tillige har en statistisk forklaringsmodel, hvor disse tre faktorer også er inkluderet, en langt stærkere forklaringsevne end den først benyttede model. Det peger i retning af, at de ydre vilkår tilsyneladende ikke er så afgørende, men at det derimod er af stor betydning i hvilken grad de enkelte skoler, med deres ledere og medarbejdere, formår at udvikle et positivt indre liv på skolen.

Selv om skoleudgifternes størrelse ikke kan påvises at have signifikant betydning for skolernes bidrag til at løfte eleverne i faglig henseende, er der stor forskel på folkeskoleudgifternes niveau mellem kommunerne. I 2015 varierede bruttodriftsudgifterne per elev mellem 47.000 kroner i Kolding Kommune og 113.000 kroner i Langeland Kommune. Der gennemføres en bench marking analyse, som for hver enkelt kommune beregner de samlede folkeskoleudgifter, såfremt kommunen anvendte det beløb per elev, som den mest effektive kommune anvender, idet der i beregningen er justeret for betydende forskelle i ydre vilkår, hvor der indgår driftsomfang og den lokale sociale tyngde. De samlede bruttodriftsudgifter per elev i 2015 i folkeskolen udgjorde 32,8 milliarder kroner. Såfremt alle kommuner holdt et udgiftsniveau som den mest effektive folkeskolekommune, ville kommunernes samlede bruttodriftsudgifter til folkeskole blive reduceret med 10,3 milliarder kroner i en sådan standardiseret beregning. En mindre ultimativ beregning når frem til et besparelsespotentiale på knap 7 milliarder kroner, når alle kommunale skolevæsener sammenholdes med udgifterne i landets fem mest effektive folkeskolekommuner.

2. Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Tre grundskoleformer

Det socioøkonomiske indeks fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling beregnes i en samlet beregning for alle grundskoler under ét. Da der er tale om et indeks, skal gennemsnittet for alle grundskolerne i princippet være lig med nul. Nogle skoler løfter eleverne stærkere end gennemsnittet, mens andre skoler løfter eleverne svagere end gennemsnittet. Af beregningsmæssige årsager afviger et vejet gennemsnit dog minimalt fra nul, som det fremgår af tabel 1. De tre grundskoleformer, folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler, kan hver især have gennemsnitlige socioøkonomiske indeks, som afviger fra nul. Det er rent faktisk også tilfældet, som det ligeledes er vist i figur 1.

Figur 1: Spredning og gennemsnit i skoletypernes undervisningseffekt 2013-2015

Del figuren på Facebook

Det er et ganske fast mønster, som træder frem i figur 1. De frie grundskoler er i stand til at løfte eleverne stærkere end gennemsnittet for alle grundskoler, mens efterskolerne gennemgående har elever, som kommer gennem afgangsprøven i 9. klasse med et dårligere resultat end forventet ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Folkeskolens elever, som jo udgør hovedparten af alle afgangselever, præsterer meget tæt på det ventelige.

3. Folkeskolernes faglige præstationer 2013, 2014 og 2015. Skolernes ydre vilkår

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gennem en årrække beregnet såkaldte socioøkonomiske referencer for grundskolerne i Danmark. Disse tal sammenstiller elevernes præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse med et udtryk for elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes her til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne, givet at skolen giver eleverne et gennemsnitsligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika. På nogle skoler leverer eleverne rent faktisk bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet en fyldig teknisk redegørelse for metoden til beregning af de socioøkonomiske referencetal, jfr. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (løbende). I sammenhæng med fremlæggelsen af materialet for afgangsklasserne i 2015 tog ministeren, Ellen Trane Nørby (V), initiativ til, at materialet blev udbygget med mål for en række yderligere forhold, som kendetegner de enkelte grundskoler.

Talmaterialets angivelige kontroversielle karakter har i øvrigt foranlediget skiftende ministre til på forskellig vis at begrænse den offentlige tilgang til materialet. Det har således ikke været muligt at få direkte adgang til at danne sig et samlet overblik, hvor det kan aflæses, hvor de enkelte skoler befinder sig i forhold til de øvrige skolers præstationer. CEPOS har på denne baggrund årligt fremskaffet og offentliggjort sådanne samlede opgørelser, som populært er gået under betegnelsen ”ranglister”. En samlet opgørelse for 2015-præstationerne baseret på indhentning af grundmateriale i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fremlægges også i forbindelse med nærværende analyser.

Analyserne i det følgende er mere omfattende, end hvad tidligere er publiceret af analyser baseret på foregående års materiale fra ministeriet. Det hænger sammen med, at der udnyttes to omstændigheder: Dels er vi nu kommet endnu et år på afstand af den karakterreform, som gjorde sammenligninger på tværs af reformen nærmest umulige. Dels har ministeriet for 2015 udbygget datamaterialet med supplerende karakteristika for skolerne, således at der kan tegnes et mere nuanceret billede.

Der er en ikke ubetydelig variation mellem landets grundskoler i den beregnede undervisningseffekt. Figur 1 har beskrevet forskellene. Vi har sammenvejet de enkelte folkeskolers undervisningseffekter på kommuneniveau, og også på kommuneniveau findes væsentlige forskelle, om end de i sagens natur ikke er så store som på skoleniveau. I bilag er givet en oplistning af undervisningseffekterne for de 98 kommunale skolevæsener.

Forskellene på kommuneniveau er også illustreret på Danmarkskortet i figur 2. Det forekommer, at der her ses tendenser til regionale fællestræk, hvor det eksempelvis er iøjnefaldende, at alle kommuner på Vestsjælland og Lolland-Falster er kendetegnet ved en svag undervisningseffekt. Sådanne regionale mønstre er ikke forklaret i de efterfølgende statistiske analyser men hænger nærliggende sammen med dybereliggende kulturelle forhold, som er vanskelige at give konkrete forklaringer.

Der kan i øvrigt tænkes forskellige forklaringer på forskellene i undervisningseffekt. Rent principielt kan der dels tænkes forskelle i de vilkår, som skolerne skal fungere på, og dels kan det være en forklaring, at skolerne forvalter deres muligheder forskelligt. Ud fra en økonomisk betragtningsmåde er der tre basale mulige forskelle i vilkår, som er afgørende. Nedenfor undersøges, i en statistisk analyse, betydningen af disse tre faktorer. Først vises i figur 3 de faktorer, som til sammen tegner de basale ydre vilkår for skolerne. Det bemærkes, at denne analyse gennemføres på kommuneniveau, hvor undervisningseffekterne for alle folkeskoler i de enkelte kommuner er vejet sammen ud fra elevantallet. Det gøres dels fordi det ikke er muligt umiddelbart at få adgang til de enkelte skolers budgetter, dels fordi der fokuseres på kommunernes samlede muligheder frem for på den skolestruktur, som er valgt på undersøgelsestidspunktet.

Figur 3: Hypoteser om ydre vilkår for folkeskolerne er af betydning for de kommunale skolevæseners sammenvejede undervisningseffekt

Del figuren på Facebook

Resultaterne af den statistiske undersøgelse er vist i figur 4.

Figur 4: Forklaring af de 98 kommunale skolevæseners undervisningseffekt ud fra skolevæsenernes ydre vilkår i 2015

I figur 4 angiver en eller flere *, at den pågældende mulige forklaring faktisk har en signifikant forklaringskraft. Analysen forkaster altså at udgiftsniveau eller antallet af elever, som kommunen skal drive skole for, udgør signifikante forklaringer af skolevæsenets evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Derimod findes kommunens socioøkonomiske situation at være betydende trods det forhold, at undervisningseffekt allerede er korrigeret for forskelle i elevernes socioøkonomiske kendetegn. Dette kan eventuelt udgøre en del af forklaringen på de regionale mønstre, som træder frem i kortet på figur 2.

4. Faglige præstationer, trivsel, fravær og lærerkompetencer

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har for første gang i forbindelse med afgangsårgangen 2015 fremlagt informationer for de enkelte folkeskoler om mål for trivsel, lærerkompetencer og elevfravær. Her er tale om forhold, som de enkelte skoler i vid udstrækning selv er herre over, eller i det mindste kan påvirke. Hvor afgangskaraktererne umiddelbart kan opfattes som mål for skolernes arbejde jfr. at afgangsprøverne af Folketinget er bestemt at skulle være den konkrete afprøvning af målopfyldelsen i skolerne, så er de supplerende momenter i højere grad åbne for forskellige tolkninger. Trivsel er også nærliggende at opfatte som en målsætning i sig selv, men trivsel kan også anskues som et middel til at opnå gode afgangskarakterer. Fravær og lærerkompetencer kan måske nærmere opfattes som midler til at skabe en god skole og herunder gode afgangsresultater og god trivsel. Ministeriet har ikke nærmere begrundet valget af disse momenter.

Årsagssammenhængene i forholdet mellem disse momenter kan altså være komplekse. Statistiske undersøgelser kan ikke uden videre løse op for dette problem. I de statistiske undersøgelser, som gennemføres i det følgende, tages derfor ikke definitiv stilling til disse årsagssammenhænge. Derimod undersøges, i hvilket omfang skolernes undervisningseffekt i statistisk henseende kan ses som et resultat af dels de ydre vilkår, som allerede er behandlet, og dels trivsel, elevfravær og lærerkompetencer.

Denne undersøgelse omhandler dermed de hypoteser, som findes beskrevet i figur 5.

Figur 5: Hypoteser om forklaringer på undervisningseffekten - udvidet forklaringsmodel

Der findes specificeret to varianter af forklaringsmodellen i figur 5. Det hænger sammen med, at en central forklarende variabel, nemlig udgifter per elev, alene foreligger på kommuneniveau. Den statistiske analyse køres derfor på kommuneniveau med denne variabel inkluderet og på skoleniveau, hvor denne variabel ikke indgår.

Resultaterne af de gennemførte regressionsanalyser er vist i figur 6 og 7.

Figur 6: Forklaring af undervisningseffekten i skoleåret 2014/2015 på kommuneniveau

Del figuren på Facebook

Figur 7: Forklaring af undervisningseffekten i skoleåret 2014/2015 på skoleniveau

For det første fremgår det af de to figurer, at der er en stor kontinuitet i de enkelte folkeskolers og de enkelte kommunale skolevæseners præstationer. Årets resultat er i høj grad at opfatte som en udløber af de foregående års resultater. På kommuneniveau i figur 6 bekræftes også præstationernes uafhængighed af budgetternes størrelse.

Analyserne i figur 6 og 7 understreger i øvrigt betydningen af den lokale pædagogiske og ledelsesmæssige indsats på de enkelte skoler og i de enkelte skolevæsener. Elevfraværet bidrager således med stærk signifikans til at forklare, hvor gode præstationer som eleverne ender op med at kunne levere. Der findes også her et dog svagere forklaringsbidrag fra udnyttelsen af linjefagskompetencer.

Trivselsfaktoren viser sig at være en stærk forklaring af præstationer i henseende til signifikans, når analysen gennemføres på skoleniveau i figur 7. Derimod bliver forklaringsbidraget fra trivselsfaktoren aldeles insignifikant, når analysen gennemføres på kommuneniveau i figur 6. Det peger i retning af, at det er indsatsen på de enkelte skoler, som her er afgørende, og at denne indsats varierer fra skole til skole i de enkelte kommuner.

I figur 3 blev der afprøvet en forklaringsmodel af de kommunale skolevæseners undervisningseffekt, hvor de mulige forklaringer knyttede sig til skolernes ydre vilkår. Det fremgår af figuren, at den anvendte statistiske model har en vis men dog alligevel begrænset samlet forklaringsevne udtrykt ved en R2-værdi på 0,187 svarende til, at modellen forklarer 18,7 procent af de samlede forskelle. Når de skoleinterne forhold indføjes i forklaringsmodellen i figurerne 6 og 7, vokser forklaringsevnen betydeligt. Særligt opnår en høj forklaringsevne, når den udvidede model køres på kommuneniveau, hvor 47,7 procent af forskellene forklares af modellen. Hovedårsagen til at forklaringsevnen er højest på kommuneniveau, er, at forklaringen om de foregående års præstationer som forklaring her vejer tungest, da stabiliteten over tid er større på kommuneniveau end på de enkelte skolers niveau.

I modellen i figur 6 er i øvrigt også indføjet en mulig forklaring, som knytter sig til kommunalpolitik. Der er nemlig undersøgt betydningen af, hvorvidt kommunen efter den seneste lærerkonflikt på ny har indgået en aftale om arbejdsvilkår med Danmarks Lærerforening, hvad 62 ud af landets kommuner har gjort på undersøgelsestidspunktet ifølge en opgørelse fra Danmarks Lærerforening. Det vises, at kommuner med fornyet aftale på et 5 procent signifikansniveau opnår svagere elevpræstationer end landets øvrige kommuner. Årsagssammenhængen her er ikke intuitivt entydig og givet. Det er muligt, at de nye aftaler lægger blokerende restriktioner i vejen for arbejdet på skolerne, men det er også muligt, at det er kommuner, som i forvejen har overladt stor kompetence til fagforeningen, som er særligt motiverede for at indgå aftale.

I figur 8 kommer vi dog lidt nærmere en forståelse af, hvad der ligger bag kommuners fornyede engagement i lokale aftaler om arbejdsvilkår. Her afprøves en lang række mulige forklaringer på, hvad det er for kommuner, som igen indgår aftaler, men de fleste afprøvede mulige forklaringer viser sig ikke at frembringe nogen faktisk signifikant forklaring. Dog tegner der sig en tendens til, at det særligt er store kommuner, som igen etablerer aftale. Ligeledes ses en vis tendens til, at partipolitik spiller en rolle, så borgerlige kommuner er mindre tilbøjelige til at indgå aftale igen end øvrige kommuner.

Figur 8: Forklaring af kommunernes tilbøjelighed til at indgå lokalaftaler med lærerne i folkeskolen 2013-2015

5. Undervisningseffekt og videre uddannelsesforløb

En yderligere information i datamaterialet i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedrører afgangselevernes videre uddannelsesforløb. Der er etableret oplysning om afgangselevernes uddannelsessituation tre måneder efter afgang fra 9. klasse. Her indikeres henholdsvis om eleven har valgt en ungdomsuddannelse, har valgt en 10. klasse eller har afholdt sig fra disse valg af videre uddannelse. I det følgende undersøges, hvad der kendetegner de afgangselever fra folkeskolen, som vælger hver af disse forskellige videre veje. Undersøgelsen fokuserer af datamæssige grunde på det videre forløb for afgangseleverne fra skoleåret 2013/14. Den statistiske undersøgelse er foretaget som en regressionsanalyse, hvor karakteristika for elevernes afgangsskole indgår som forklarende variable. Resultaterne er vist i figur 9 og 10.

Figur 9: Forklaring af 9. klasses elevers uddannelsesforløb for skoleåret 2013/2014 på kommuneniveau

Forinden de konkrete mønstre skal kommenteres nærmere, må det bemærkes, at de gennemførte regressionsanalyser kun viser sig at forklare en mindre del af mønstrene i de foretagne valg. Det hænger nærliggende sammen med, at data fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er baseret på en meget kort afstand fra afslutning af folkeskolens 9. klasse til tidspunktet for registrering af valg for det videre forløb. En anden vigtig forklaring må være, at data ikke har muliggjort, at analysen gennemføres fuldt på individniveau. Den begrænsede forklaringsgrad aflæses ved de angivne R2 størrelser, som angiver hvor stor en andel af de samlede variationer, som forklares af den statistiske model.

Figur 10: Forklaring af 9. klasses elevers uddannelsesforløb for skoleåret 2013/2014 på skoleniveau

Den afgørende faktor, når det videre uddannelsesforløb skal forklares, er helt klart det opnåede karakterresultat ved afgangsprøven efter 9. klasse. Sammenhængende hermed findes, at elevfravær også træder frem som en signifikant forklarende faktor, men som det allerede er påvist, er elevfravær med til at forklare det opnåede karakterresultat.

Undervisningseffekten findes kun at spille en begrænset rolle. Dog findes, at kommunale skolevæsener med en god undervisningseffekt i særlig grad eller særlig hurtigt evner at lede folkeskolens afgangselever ind i et videre uddannelsesforløb.

De enkelte skolers tendens til at udnytte linjefagskompetencer hos lærerne ses ikke at være af betydning for, hvor stor en andel af eleverne, som umiddelbart kommer videre i uddannelsessystemet. Derimod ser anvendelsen af linjefagskompetencer ud til at have en betydning for, i hvilken retning et videre uddannelsesforløb går. Jo større udnyttelse af linjefagskompetencer på en skole, jo større er tendensen for eleverne til at vælge ungdomsuddannelse frem for 10. klasse efter afslutningen af 9. klasse.

Forklaringsevnen i den statistiske model ses at være væsentligt større, når modellen køres på kommuneniveau frem for, at den køres på skoleniveau. Det er et resultat, som kan hænge sammen med, at der hvad uddannelsesforløb angår, gælder nogle regionale mønstre, som modellen ikke fanger op.

Når de statistiske undersøgelser er kendetegnet ved en kun delvis forklaringsevne, kan én blandt givetvis adskillige forklaringer være, at afbrydelse af uddannelsesforløbet for nogle unge ikke sker efter afslutningen af 9. klasse men forud for 9. klasses afgangsprøve. Således går disse elever slet ikke op til afgangsprøven. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggør tal for fuldførelse af 9. klasse, men disse tal er forbundet med betydelig usikkerhed i opgørelsen og er kendetegnet ved særdeles stærke variationer mellem skolerne, som er vanskelige umiddelbart at forklare. Det er derfor valgt ikke at underkaste tallene en nærmere analyse. Overordnet set viser tallene, at der blandt folkeskolens elever er en lidt større tendens til at afstå fra at afslutte 9. klasse med en afgangsprøve set i forhold til de frie grundskoler, hvorimod eleverne på efterskolerne gennemsnitligt har den største tendens til at afstå fra at tage afgangsprøve efter afslutningen af 9. klasse.

6. Kommunernes skoleudgifter

På trods af fraværet af sammenhæng mellem niveauet for skoleudgifter og evnen til at løfte eleverne i faglig henseende er der stor variation i niveauet for kommunernes skoleudgifter. Forskellene er illustreret i figur 11.

Figur 11: Bruttodriftsudgifter til folkeskolen pr. elev i de 98 kommuner i 2015

Anm: Vandret linje angiver landsgennemsnittet
Kilde: noegletal.dk

Del figuren på Facebook

Udgiftsudviklingen på skoleområdet har fra 2007 til 2013 fulgt det almindelige omvendte U-mønster for udgiftsudvikling i kommunerne, som vist i figur 12. Der ses et niveauskifte fra 2013 til 2014, som i høj grad må opfattes som et resultat af den skolereform, som her blev sat i værk. Fra 2014 til 2015 ses igen en vigende udvikling i de reale udgifter pr. elev, sådan som tendensen også var fra 2009 til 2013.

I årene med real vækst i udgifterne pr. elev udviklede der sig også stadig større forskelle i kommunernes udgiftsniveau på skoleområdet, som det ses i figuren. Forskellene blev derimod igen indskrænkede efter 2010, da det gennemsnitlige kommunale udgiftsniveau blev vigende.

Figur 12: Gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. elev for hele landet og den mellemkommunale spredning fra 2007 - 2013

Anm: Kronebeløb er opgjort i 2015-priser (PL-indeks)
Kilde: noegletal.dk

Del figuren på Facebook

Der er allerede i regressionsanalysen i figur 5 foretaget en undersøgelse af sammenhængen mellem basale ydre vilkår og resultater i skolerne. Undersøgelsen gennemføres i en lidt anden form og for hvert af de seneste tre år i figur 13. Hensigten her er at etablere grundlaget for den bench marking analyse, som gennemføres i det følgende afsnit, og hvor der foretages en standardisering for forskelle i ydre vilkår.

Regressionsanalysen har som resultat, at der på kommuneniveau fremkommer stordriftsfordele, og at disse stordriftsfordele ser ud til at fremstå stærkere i 2015 end i de forudgående år, hvad der kan være et resultat af skolereformen. Endvidere ses kommunernes skolebudgetter pr. elev at være påvirket af lokalsamfundets socioøkonomiske sammensætning, så svagere socioøkonomi er forbundet med højere udgiftsniveau.

Figur 13: Forklaring af udgiftsniveau i kommunernes bruttoudgifter til folkeskole pr. folkeskoleelev ved de ydre vilkår 2013-2015

Analysen af hvilke faktorer, som kan forklare kommunernes udgiftsniveau til folkeskole, er uddybet i figur 14, hvor det til gengæld alene er lønudgifterne til skole, som bliver søgt forklaret. Denne indskrænkning indebærer, at nogle ikke ubetydelige usikkerheder ved de kommunale regnskabsdata bliver eliminerede. Det gælder ikke mindst udgifter til lokaler, hvor nogle skoler fungerer i leje- eller OPP-arrangementer, således at der løbende fremkommer betaling af lokaler, hvorimod der i den traditionelle kommunale form afholdes et engangsbeløb som en anlægsudgift, hvorefter der ikke beregnes udgifter til lokaler.

Også i den mere detaljerede analyse af faktorer bag lønudgifterne, fremstår stordriftsfordele som en signifikant forklaring. Derimod glider socioøkonomi ud, når analysen gennemføres som her på kommuneniveau. Kommunerne skeler til socioøkonomi, når de fordeler skolebudgettet mellem skolerne, men selve niveauet af skolebudgettet ser ud til at være mindre beroende på socioøkonomi. Det skal dog tilføjes, at der findes en grad af sammenhæng mellem kommunestørrelse og dermed muligheder for stordrift på den ene side og socioøkonomi på den anden side, således at der her er tale om delvist overlappende eller konkurrerende forklaringer.

Figur 14: Forklaring af lønudgiftsniveau i folkeskolerne - udvidet model (2013-2015)

En økonomisk bench marking analyse

Når de betydelige forskelle i kommunernes udgifter til folkeskole betragtes som i figur 11, skal man vare sig for en direkte sammenligning. Kommunerne har nemlig forskellige vilkår at drive skolevæsen under. Betydningen af forskellene i ydre vilkår er undersøgt i regressionsanalysen i figur 13, og på grundlag af de fundne resultater er der beregnet besparelsespotentialer for hver enkelt kommune i tabellen i figur 16. Potentialerne er også afbildet på Danmarkskortet i figur 15.

Figur 15: Besparelsespotentiale pr. elev, hvis kommunen gør som den mest effektive 2015

Ud af samlede bruttoudgifter på knap 33 milliarder kroner i 2015 udgør besparelsespotentialet, når det beregnes i forhold til det mest økonomiske skolevæsen godt 10 milliarder kroner. Det svarer til et potentiale på omkring 30 procent. Foretages beregningen i forhold til de fem mest økonomiske skolevæsener findes i sagens natur et mindre potentiale, som her beregnes til knap syv milliarder kroner

Figur 16. Kommunernes bruttobesparelsespotentialer på folkeskole området 2014/2015

Kommune

Brutto­drifts­udgifter til folke­skolen pr. elev 2015

Bespar­elses­poten­tiale pr. elev hvis kom­munen gør som den mest effek­tive kom­mune (kr.)

Bespar­elses­poten­tiale pr. elev hvis kom­munen gør som gennem­snittet af de 5 mest effek­tive kom­muner (kr.)

Bespar­elses­poten­tiale i alt hvis kom­munen gør som den mest effek­tive (mio. kr.)

Bespar­elses­poten­tiale i alt hvis kom­munen gør som gennem­snittet af de 5 mest effek­tive kom­muner (mio kr.)

Albertslund Kommune

74.187

19.897

11.538

60,4

35,0

Allerød Kommune

68.144

27.135

20.822

98,3

75,4

Assens Kommune

65.551

17.892

10.555

66,0

38,9

Ballerup Kommune

71.218

20.397

12.573

112,6

69,4

Billund Kommune

62.390

14.731

7.394

44,3

22,2

Bornholms Regionskommune

64.669

15.092

7.460

44,0

21,8

Brøndby Kommune

84.476

27.424

18.641

83,6

56,8

Brønderslev Kommune

59.025

12.557

5.403

49,7

21,4

Dragør Kommune

52.606

11.010

4.606

17,0

7,1

Egedal Kommune

64.198

22.870

16.508

129,8

93,7

Esbjerg Kommune

69.273

22.366

15.144

245,4

166,1

Fanø Kommune

75.372

29.525

22.467

10,6

8,1

Favrskov Kommune

62.970

19.744

13.088

112,4

74,5

Faxe Kommune

58.129

10.929

3.663

38,5

12,9

Fredensborg Kommune

71.382

24.714

17.529

101,6

72,0

Fredericia Kommune

56.131

7.910

486

36,7

2,3

Frederiksberg Kommune

64.200

18.748

11.751

128,1

80,3

Frederikshavn Kommune

64.163

16.532

9.199

92,8

51,6

Frederikssund Kommune

67.730

23.400

16.575

71,5

50,6

Furesø Kommune

71.414

27.143

20.327

128,0

95,9

Faaborg-Midtfyn Kommune

70.267

23.100

15.838

81,0

55,6

Gentofte Kommune

55.910

14.345

7.946

107,5

59,5

Gladsaxe Kommune

79.933

32.435

25.122

212,2

164,4

Glostrup Kommune

75.443

25.118

17.370

53,1

36,7

Greve Kommune

56.768

12.678

5.890

64,7

30,1

Gribskov Kommune

70.802

27.366

20.678

93,0

70,3

Guldborgsund Kommune

64.427

15.119

7.528

79,1

39,4

Haderslev Kommune

64.327

15.412

7.881

50,0

25,5

Halsnæs Kommune

78.703

31.389

24.104

98,6

75,7

Hedensted Kommune

65.447

20.289

13.336

82,2

54,1

Helsingør Kommune

72.860

26.157

18.967

130,7

94,8

Herlev Kommune

65.496

14.672

6.847

24,0

11,2

Herning Kommune

63.036

17.451

10.433

132,8

79,4

Hillerød Kommune

73.459

29.716

22.981

158,2

122,4

Hjørring Kommune

64.069

17.386

10.198

94,5

55,4

Holbæk Kommune

69.420

22.947

15.792

136,2

93,8

Holstebro Kommune

59.591

13.108

5.952

50,0

22,7

Horsens Kommune

69.069

23.260

16.207

216,9

151,2

Hvidovre Kommune

66.825

18.255

10.777

107,4

63,4

Høje-Taastrup Kommune

79.571

29.628

21.939

141,8

105,0

Hørsholm Kommune

67.684

24.102

17.392

51,6

37,2

Ikast-Brande Kommune

69.323

22.451

15.235

88,9

60,3

Ishøj Kommune

84.816

28.954

20.354

63,8

44,8

Jammerbugt Kommune

71.673

25.265

18.120

97,1

69,7

Kalundborg Kommune

61.626

12.808

5.292

45,4

18,8

Kerteminde Kommune

70.035

23.254

16.051

55,5

38,3

Kolding Kommune

46.966

0

-7.231

0,0

-56,5

Københavns Kommune

72.474

30.914

24.515

975,6

773,7

Køge Kommune

63.959

17.593

10.454

115,1

68,4

Langeland Kommune

113.186

60.213

52.058

50,4

43,6

Lejre Kommune

57.620

15.475

8.987

48,1

27,9

Lemvig Kommune

77.412

30.036

22.742

54,5

41,3

Lolland Kommune

79.325

23.829

15.285

63,7

40,9

Lyngby-Taarbæk Kommune

63.287

18.898

12.064

108,7

69,4

Læsø Kommune

109.115

58.548

50.762

9,1

7,9

Mariagerfjord Kommune

69.231

22.790

15.640

79,5

54,6

Middelfart Kommune

64.630

19.879

12.989

71,5

46,7

Morsø Kommune

91.442

41.340

33.626

53,3

43,3

Norddjurs Kommune

74.204

25.762

18.303

67,1

47,7

Nordfyns Kommune

63.700

16.386

9.102

54,4

30,2

Nyborg Kommune

73.282

23.408

15.729

58,6

39,4

Næstved Kommune

60.641

14.892

7.849

112,9

59,5

Odder Kommune

68.430

24.691

17.957

31,2

22,7

Odense Kommune

61.034

15.648

8.661

248,2

137,4

Odsherred Kommune

73.747

24.645

17.086

65,4

45,3

Randers Kommune

65.513

19.997

12.989

186,1

120,9

Rebild Kommune

63.777

20.100

13.375

67,9

45,2

Ringkøbing-Skjern Kommune

59.093

12.722

5.583

53,1

23,3

Ringsted Kommune

73.664

25.898

18.544

45,2

32,4

Roskilde Kommune

69.987

25.858

19.064

230,6

170,0

Rudersdal Kommune

64.849

23.161

16.743

154,5

111,7

Rødovre Kommune

75.747

24.759

16.909

94,9

64,8

Samsø Kommune

82.653

34.799

27.431

8,0

6,3

Silkeborg Kommune

61.209

17.691

10.991

158,0

98,2

Skanderborg Kommune

62.243

20.301

13.844

142,6

97,2

Skive Kommune

57.735

9.670

2.270

39,0

9,2

Slagelse Kommune

63.281

13.862

6.254

85,8

38,7

Solrød Kommune

64.729

21.917

15.325

30,7

21,5

Sorø Kommune

53.313

7.863

866

24,6

2,7

Stevns Kommune

63.622

17.605

10.520

33,2

19,9

Struer Kommune

64.385

14.707

7.059

26,2

12,6

Svendborg Kommune

68.260

20.979

13.700

79,6

52,0

Syddjurs Kommune

68.940

23.896

16.961

93,7

66,5

Sønderborg Kommune

68.370

19.161

11.585

122,7

74,2

Thisted Kommune

66.233

18.734

11.421

58,2

35,5

Tønder Kommune

65.909

16.237

8.589

47,3

25,0

Tårnby Kommune

65.612

17.438

10.021

82,4

47,4

Vallensbæk Kommune

69.457

24.478

17.553

48,4

34,7

Varde Kommune

74.528

27.669

20.454

119,9

88,6

Vejen Kommune

65.865

18.968

11.747

74,5

46,2

Vejle Kommune

59.872

15.433

8.592

155,6

86,6

Vesthimmerlands Kommune

74.701

25.546

17.979

78,4

55,1

Viborg Kommune

61.855

17.875

11.104

169,2

105,1

Vordingborg Kommune

60.067

11.559

4.091

46,7

16,5

Ærø Kommune

69.578

20.059

12.436

9,7

6,0

Aabenraa Kommune

64.528

15.701

8.183

77,6

40,5

Aalborg Kommune

68.128

25.381

18.799

451,7

334,6

Aarhus Kommune

66.949

25.817

19.485

723,7

546,2

Hele landet i alt (mio kr.)

32.752

10.274

6.814

10.274

6.814

Referencer

Bilag. De 98 kommuners undervisningseffekt de seneste tre skoleår for folkeskolerne i de pågældende kommuner

Bilag: De 98 kommuners undervisningseffekt de sidste tre skoleår for folkeskolerne i de pågældende kommuner rangeret (2013-2015)

Rang

Kommunenavn

Undervisningseffekt 2015

Gennemsnitlig undervisningseffekt to forrige år

1

Kolding Kommune

0,424

0,384

2

Nyborg Kommune

0,410

0,167

3

Favrskov Kommune

0,399

0,314

4

Egedal Kommune

0,363

0,129

5

Varde Kommune

0,343

0,241

6

Brønderslev Kommune

0,325

0,220

7

Herning Kommune

0,305

0,397

8

Fanø Kommune

0,300

0,200

9

Langeland Kommune

0,300

0,150

10

Ærø Kommune

0,300

-0,150

11

Roskilde Kommune

0,300

0,068

12

Billund Kommune

0,285

0,249

13

Holstebro Kommune

0,273

0,078

14

Skanderborg Kommune

0,273

0,230

15

Ikast-Brande Kommune

0,269

0,251

16

Lyngby-Taarbæk Kommune

0,267

0,159

17

Hedensted Kommune

0,254

0,176

18

Vallensbæk Kommune

0,234

-0,031

19

Ringkøbing-Skjern Kommune

0,229

0,028

20

Lemvig Kommune

0,226

0,278

21

Assens Kommune

0,215

0,263

22

Jammerbugt Kommune

0,211

0,147

23

Syddjurs Kommune

0,209

0,056

24

Vesthimmerlands Kommune

0,207

0,005

25

Struer Kommune

0,202

0,228

26

Aabenraa Kommune

0,191

0,143

27

Skive Kommune

0,191

0,149

28

Sønderborg Kommune

0,172

-0,068

29

Nordfyns Kommune

0,169

0,239

30

Tårnby Kommune

0,155

0,099

31

Faaborg-Midtfyn Kommune

0,142

0,058

32

Fredensborg Kommune

0,136

0,200

33

Allerød Kommune

0,131

0,146

34

Aalborg Kommune

0,122

0,061

35

Silkeborg Kommune

0,122

0,206

36

Haderslev Kommune

0,109

-0,115

37

Rebild Kommune

0,108

-0,019

38

Vejen Kommune

0,101

0,116

39

Hørsholm Kommune

0,100

0,090

40

Læsø Kommune

0,100

0,250

41

Furesø Kommune

0,097

-0,043

42

Viborg Kommune

0,088

0,076

43

Hjørring Kommune

0,085

0,068

44

Aarhus Kommune

0,084

0,079

45

Solrød Kommune

0,070

0,279

46

Frederiksberg Kommune

0,067

-0,176

47

Mariagerfjord Kommune

0,058

0,283

48

Stevns Kommune

0,052

-0,068

49

Køge Kommune

0,048

-0,030

50

Randers Kommune

0,046

0,099

51

Brøndby Kommune

0,041

-0,192

52

Hillerød Kommune

0,040

-0,123

53

Rudersdal Kommune

0,037

-0,011

54

Frederikshavn Kommune

0,031

0,208

55

Rødovre Kommune

0,030

0,124

56

Odense Kommune

0,027

0,046

57

Svendborg Kommune

0,027

-0,022

58

Faxe Kommune

0,023

-0,131

59

Bornholms Regionskommune

0,013

0,214

60

Norddjurs Kommune

0,001

0,103

61

Slagelse Kommune

-0,002

0,017

62

Esbjerg Kommune

-0,007

0,142

63

Gentofte Kommune

-0,013

0,040

64

Thisted Kommune

-0,013

-0,021

65

Lejre Kommune

-0,017

-0,047

66

Kerteminde Kommune

-0,027

0,465

67

Middelfart Kommune

-0,036

-0,023

68

Næstved Kommune

-0,040

-0,004

69

Horsens Kommune

-0,041

0,054

70

Ballerup Kommune

-0,042

-0,073

71

Morsø Kommune

-0,065

-0,045

72

Vejle Kommune

-0,070

-0,076

73

Herlev Kommune

-0,083

-0,153

74

Dragør Kommune

-0,100

0,400

75

Glostrup Kommune

-0,100

-0,150

76

Ringsted Kommune

-0,100

-0,057

77

Høje-Taastrup Kommune

-0,104

-0,086

78

Odder Kommune

-0,106

0,125

79

Guldborgsund Kommune

-0,120

-0,206

80

Tønder Kommune

-0,133

-0,062

81

Odsherred Kommune

-0,149

-0,349

82

Frederikssund Kommune

-0,164

-0,246

83

Gladsaxe Kommune

-0,185

0,062

84

Hvidovre Kommune

-0,191

-0,134

85

Holbæk Kommune

-0,192

-0,165

86

Kalundborg Kommune

-0,196

-0,026

87

Københavns Kommune

-0,214

-0,184

88

Greve Kommune

-0,225

-0,073

89

Halsnæs Kommune

-0,282

-0,433

90

Vordingborg Kommune

-0,286

-0,411

91

Albertslund Kommune

-0,291

-0,549

92

Helsingør Kommune

-0,295

-0,044

93

Fredericia Kommune

-0,317

0,051

94

Lolland Kommune

-0,317

-0,295

95

Ishøj Kommune

-0,383

-0,196

96

Gribskov Kommune

-0,395

-0,193

97

Sorø Kommune

-0,437

-0,190

98

Samsø Kommune

-0,600

0,200

 

I alt

0,039

0,037

Fodnoter

    Tags