Hent Arbejdspapiret
De danske friskoler er bedst til at løfte eleverne. Samtidig er friskolerne i gennemsnit også de mest omkostningseffektive og den billigste form for undervisning for statskassen.
Arbejdspapir 39: Penge og præstationer – indsigter fra undervisningsministeriets 2016 data for grundskolen
Udgivet d.
15. september 2016 - 10:02
Arbejdspapir
Uddannelse
De danske friskoler er bedst til at løfte eleverne. Samtidig er friskolerne i gennemsnit også de mest omkostningseffektive og den billigste form for undervisning for statskassen.
Ny analyse fra CEPOS viser, at de danske friskoler samlet set har den bedste undervisningseffekt sammenlignet med hhv. folke- og efterskoler. De løfter altså eleverne stærkere i faglig henseende end folkeskolerne sammenlignet med, hvad der kan forventes af elevpræstationer givet elevernes sociale og socioøkonomiske baggrund. Således fastholder friskolerne deres position fra tidligere sammenlignende analyser af de danske grundskoler, som CEPOS har gennemført.
Disse resultater bliver vel at mærke opnået, selv om de offentlige tilskud til de frie grundskoler er begrænset til godt 80 pct. af udgifterne pr. elev i folkeskolen.
Analysen fra CEPOS påviser i øvrigt, at der ikke findes nogen systematisk sammenhæng mellem, hvor store budgetter kommunerne afsætter til deres skolevæsener og skolernes evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Derimod er de faglige resultater på de enkelte skoler klart sammenhængende med de forhold, som de enkelte skoler selv kan påvirke, så som elevtrivsel og elevfravær.
Om analysens resultater udtaler forskningschef Henrik Christoffersen:
”Analysen understreger, at det ikke er budgettets størrelse, der afgør en skoles evne til at løfte eleverne og sikre dem de nødvendige færdigheder. Ledelse, trivsel, og noget så simpelt som at skolen tager et aktivt ansvar, er de centrale elementer, der er afgørende for graden af succes”, udtaler Henrik Christoffersen, CEPOS.
Til den verserende debat om, hvorvidt det offentlige tilskud til friskolerne skal fjernes, er Henrik Christoffersen afvisende:
”Samfundsøkonomisk såvel som menneskeligt vil det være en meget dårlig prioritering. Friskolerne er langt de billigste for statskassen og således de danske skatteydere. En elev i en almindelig folkeskole koster årligt statskassen 65.000,-, mens eleven i en friskole kun koster 42.320,-. Men eleven i friskolen er altså bedre forberedt til at fortsætte en videre uddannelse og på længere sigt opnå beskæftigelse og bidrage til samfundet”, slutter Henrik Christoffersen, CEPOS.
Forfatter
Relateret artikel
Karakterforskelle i gymnasiet 2025 – stor variation mellem eleverne
1. maj 2026
Karaktersystemet skal give en retfærdig og objektiv bedømmelse af elevens faglige niveau, der ikke afhænger af vedkommendes køn, etnicitet eller geo-grafiske bopæl. Derfor er det bekymrende, at denne analyse viser, at nogle grupper af elever i langt højer
Relateret artikel
Forskelle på årskarakterer og prøvekarakterer 2025 – stor variation mellem skolerne
1. maj 2026
På landets gymnasiale uddannelser gives højere skriftlige årskarakterer, end hvad der gives til eksamen. Der er dog store forskelle på, hvor udtalt denne tendens er på de enkel-te skoler. Karaktergennemsnittet har en stor betydning for elevernes mulighede
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
100 kr.