Udgivet d.
4. januar 2017 - 10:44
Arbejdspapir
Skat
Skattesystemet påvirker allokeringen af en stor del af indkomsten i det danske samfund – alt efter opgørelsesmetode er skattetrykket på mellem 43 og 63 pct. (Skatteministeriet 2016). Den marginale skat i forhold til indkomsten efter skat er 2:1 for en topskatteyder. Derfor kan selv beskedne adfærdseffekter have stor økonomisk betydning.
Man kan mene meget forskelligt politisk om, hvor store samfundsøkonomiske konsekvenser af beskatningen det er værd at acceptere for at opnå bestemte politiske mål. Men der er grund til at skabe så nøgternt et overblik over de faktiske konsekvenser som muligt. Desværre kan de politiske holdninger til målene ind imellem snige sig ind i diskussionen af selve beregningsgrundlaget.
I det lys er det ikke så overraskende, at centraladministrationen er tilbageholdende med hyppige revisioner af sine beregningskonventioner. De er dog efterhånden ved at være noget bedagede både metodemæssigt og i lyset af en række nye empiriske resultater. Det kan føre til dårlig skattepolitik og taler for, at tiden til en revision er inde.
Centraladministrationens beregningskonventioner for adfærdseffekten af skatteændringer bygger på et 20 år gammelt studie. En række nye udenlandske og navnlig danske studier peger på en betydeligt større effekt. Det er f.eks. muligt, at det er selvfinansierende at afskaffe topskatten. Det marginale forvridningstab er meget højt.
En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.
Hvad en formueskat er, og hvordan den påvirker økonomi, vækst og velstand både nu og på længere sigt? Lyt med og få svarene.
