Arbejdspapir 43: Taxameterfinansiering, ressourceanvendelse og resultater

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS offentliggør i dag en sammenlignende analyse af de almene gymnasieskolers præstationer. Det fremgår, at gymnasieskolerne ikke er lige gode til at løfte eleverne i faglig henseende set i forhold til elevernes baggrund og forventelige præstationer.

Variationen mellem gymnasierne går fra at løfte eleverne 0,3 karakterpoint mindre end venteligt til at løfte eleverne 0,3 karakterpoint mere end venteligt set i forhold til elevernes baggrund. Det skal ses i forhold til, at taxameterfinansieringen i princippet indebærer, at gymnasierne har lige mange penge til rådighed. Sammenlignes private og offentlige gymnasier, tegner der sig et mønster, hvor de private er bedre til at løfte eleverne, når der tages højde for deres socioøkonomiske baggrund.

”Man kan ikke udpege nogen stærk forklarende tendens for de almene offentlige gymnasiers undervisningseffekt (UE). Spredningen peger i retning af, at det er såkaldte ”indre forhold”, der er afgørende. Data om disse forhold – f.eks. trivsel, fravær og ledelse – bliver nu indsamlet af Undervisningsministeriet om grundskolerne, men desværre endnu ikke om gymnasierne. Det ville ellers formentlig give nogle brugbare indsigter og værktøjer til at skabe bedre resultater”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

”Selv om gymnasierne tildeles offentlige midler efter taxametersystemet, så de i princippet har lige muligheder, uanset om de har en elevgruppe med svag eller stærk socioøkonomisk baggrund, ikke kan udnytte stordriftsfordele etc., er der store forskelle i skolernes prioritering af de tildelte midler. Nogle skoler bruger eksempelvis mere end dobbelt så meget på administration som andre. Gymnasiernes forskellige måder at anvende ressourcerne på ser imidlertid ikke ud til at have indflydelse på deres evne til at løfte eleverne fagligt”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

”Sammenligner man private og offentlige gymnasier, er der iøjnefaldende forskelle. De private gymnasier har stort set alle en højere UE end forventet og højere end de offentlige. Da UE beregnes på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund ”hjælper” mere ressourcestærke forældre således ikke, da det øger forventningerne til elevernes præstationer. Det er dog muligt, at de private gymnasier samler mere motiverede unge, lige som de bedre resultater kan hænge sammen med ledelsen, og måden man underviser eleverne på de private gymnasier”, udtaler forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

Læs som Epaper

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 569,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henrik Christoffersen

    Forskningschef

    +45 33 45 60 35

    henrikc@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 569,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henrik Christoffersen

    Forskningschef

    +45 33 45 60 35

    henrikc@cepos.dk

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle