CEPOS logo

Arbejdspapir 57: Arbejdsudbud og beskæftigelse. Fuld version

Udgivet d.

28. februar 2018 - 17:21

Analyse

Beskæftigelse

Arbejdspapir, der analyserer sammenhænge mellem arbejdsudbud, beskæftigelse og realløn baseret på danske kvartaldata fra perioden 1996-2016.
Et centralt resultat i økonomisk teori – som er blevet bekræftet af talrige empiriske eksempler – er, at ændringer i arbejdsudbuddet resulterer i ændringer i beskæftigelsen. Sammenhængen er imidlertid næsten ikke undersøgt statistisk på danske makroøkonomiske data. 

I dette arbejdspapir påvises en sådan sammenhæng i danske kvartalsdata i perioden 1996-2016.  Der findes en langtidsligevægt, hvor beskæftigelsen afhænger positivt af arbejdsudbuddet og BNP per capita, der fungerer som en proxy for arbejdskraftsefterspørgslen. Den estimerede ligevægt er konsistent med en situation, hvor beskæftigelsen vokser lige så hurtigt som arbejdsudbuddet på langt sigt, men hvor BNP per capita kan have en niveaueffekt på beskæftigelsen. Herudover findes en langtidsligevægt, hvor det gælder, at reallønnen vokser lige så hurtigt som produktiviteten, som målt ved væksten i BNP per capita, igen på langt sigt, mens øget arbejdsudbud har negativ niveaueffekt på arbejdsudbuddet. Dette er konsistent med klassisk makroøkonomisk teori. 

Det undersøges desuden hvilke variabler, der har været de drivende faktorer for de makroøkonomiske variabler i denne statistiske model. Det findes, at det kun er arbejdsudbuddet, der har påvirket beskæftigelsen positivt i den samlede periode, mens øget arbejdsudbud ikke påvirker reallønnen signifikant på langt sigt. 

 Herudover findes det, at BNP per capita har påvirket reallønnen signifikant positivt. Dette er i overensstemmelse med, at arbejdsefterspørgselsstød kun har permanente effekter på reallønnen, men ikke beskæftigelsen, der på langt sigt udelukkende er bestemt af arbejdsudbuddet. Der findes også, at reallønnen har påvirket BNP per capita signifikant positivt, hvilket dog er svært at tolke på økonomisk.

Endelig findes det, at økonomien har tilpasset sig til den nye ligevægt, som følge af et øget arbejdsudbud, efter 4-6 år. Dette er en smule langsommere end den tilpasningstid, Finansministeriet bruger i deres fremskrivninger, hvor det antages, at tilpasningen tager 4-5 år.

Hent Analysen

Arbejdspapir, der analyserer sammenhænge mellem arbejdsudbud, beskæftigelse og realløn baseret på danske kvartaldata fra perioden 1996-2016.

Relateret artikel

Hvad er prisen på mindre ulighed?

12. december 2025

ABCepos: Hvis uligheden skal mindskes med 1 pct. point skal topskatten øges med knap 20 pct. point.

Relateret artikel

Arbejdstimer pr. beskæftiget er faldet med 30 pct. siden 1966

17. september 2025

ABCepos: Arbejdstimer pr. beskæftiget er faldet med 30 pct. siden 1966.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed