Nogle kommuner holder deres budgetter, mens andre har underskud. Det er imidlertid vanskeligt at finde gode forklaringer på, hvorfor nogle kommuner kommer ud med underskud. De normale kommunale forklaringer om, at underskud er en nærmest uundgåelig konsekvens at stigende arbejdsløshed eller særlige udgiftstunge sociale strukturer, holder ikke. Kommunestørrelse og grad af professionalisering spiller en rolle, men først og fremmest ser det ud til at være manglende dygtighed, som ligger bag, når kommuner har underskud.
Det viser en undersøgelse, som tænketanken CEPOS har lavet.
I undersøgelsen har vi efterprøvet en hel række mulige forklaringer på, at kommuner har underskud, siger forskningschef Henrik Christoffersen, som står bag undersøgelsen. Vi har set på, om underskud hænger sammen med
Udgiftstunge sociale strukturer i kommunen
Spring opad i arbejdsløshed i kommunen
Kommunalbestyrelsens politiske observans
Kommunens størrelse og professionalisering
Kommuneøkonomiens soliditet udtrykt ved kassebeholdning og skattetryk.
Her viser det sig altså, at det er kommuner, som i forvejen ikke har orden i deres økonomi, men er kendetegnet ved svag likviditet og ved særlig højt skattetryk, der systematisk ikke kan overholde deres eget budget. Og tillige er der en systematisk sammenhæng, så de kommuner der havde underskud i 2007, også har særlig trendens til at køre med underskud i 2008, selv om de jo netop har særlig grund til at rette op.
De kommunale underskud er markant med til at drive kommunesektorens udgifter og altså de offentlige udgifter i det hele taget i vejret. Derfor er det aldeles nødvendigt, at der bliver sat tidligere ind over for kommuner, der er på vej til at lave underskud, siger Henrik Christoffersen. Vi har i dag en ordning, så kommuner der mangler likviditet i kassen til en fornuftig drift, bliver sat under administration af indenrigsministeriet. Den ordning bør udstrækkes til også at omfatte kommuner, som systematisk ikke magter at holde deres egne budgetter, foreslår forskningschefen.
I 2008 var der 12 ud af 98 kommuner, som overholdt deres egne netto driftsbudgetter. Regnskabsresultatet endte 3,1 milliard kroner højere end budgetterne. Hvis man alene ser på de såkaldte serviceudgifter, og hvis man også opjusterer de budgetterede serviceudgifter med pris- og lønstigninger ud over det forudsatte og med udgifterne til nye opgaver aftalt med regeringen efter budgetternes vedtagelse, så er der stadig 49 kommuner – altså halvdelen af kommunerne – som ikke holder deres egne budgetter.
Det viser en undersøgelse, som tænketanken CEPOS har lavet.
I undersøgelsen har vi efterprøvet en hel række mulige forklaringer på, at kommuner har underskud, siger forskningschef Henrik Christoffersen, som står bag undersøgelsen. Vi har set på, om underskud hænger sammen med
Udgiftstunge sociale strukturer i kommunen
Spring opad i arbejdsløshed i kommunen
Kommunalbestyrelsens politiske observans
Kommunens størrelse og professionalisering
Kommuneøkonomiens soliditet udtrykt ved kassebeholdning og skattetryk.
Her viser det sig altså, at det er kommuner, som i forvejen ikke har orden i deres økonomi, men er kendetegnet ved svag likviditet og ved særlig højt skattetryk, der systematisk ikke kan overholde deres eget budget. Og tillige er der en systematisk sammenhæng, så de kommuner der havde underskud i 2007, også har særlig trendens til at køre med underskud i 2008, selv om de jo netop har særlig grund til at rette op.
De kommunale underskud er markant med til at drive kommunesektorens udgifter og altså de offentlige udgifter i det hele taget i vejret. Derfor er det aldeles nødvendigt, at der bliver sat tidligere ind over for kommuner, der er på vej til at lave underskud, siger Henrik Christoffersen. Vi har i dag en ordning, så kommuner der mangler likviditet i kassen til en fornuftig drift, bliver sat under administration af indenrigsministeriet. Den ordning bør udstrækkes til også at omfatte kommuner, som systematisk ikke magter at holde deres egne budgetter, foreslår forskningschefen.
I 2008 var der 12 ud af 98 kommuner, som overholdt deres egne netto driftsbudgetter. Regnskabsresultatet endte 3,1 milliard kroner højere end budgetterne. Hvis man alene ser på de såkaldte serviceudgifter, og hvis man også opjusterer de budgetterede serviceudgifter med pris- og lønstigninger ud over det forudsatte og med udgifterne til nye opgaver aftalt med regeringen efter budgetternes vedtagelse, så er der stadig 49 kommuner – altså halvdelen af kommunerne – som ikke holder deres egne budgetter.
