Resumé

Den europæiske union fungerer i bemærkelsesværdig grad som et samarbejde mellem stater og ikke som en statsdannelse i sig selv. Det hænger sammen med konstitutionelle bremser på at gennemtvinge simple majoritetsafgørelser, herunder enstemmighedskrav på vigtige politiske områder. Hvis det bliver ”lettere at træffe beslutninger”, tilsiger veletableret public choice-teori, at EU vil bevæge sig i retning af en mere central statsdannelse, at der i langt højere grad vil blive omfordelt fra høj- til lavindkomstlande – og navnlig fra de lavere indkomster i højindkomstlandene, og at kvaliteten af de politiske beslutninger på fællesskabsniveau vil falde.

Arbejdspapiret redegør for tre centrale konklusioner:

1. Det er ikke sikkert, at almindeligt flertal vil gøre det lettere at træffe beslutninger i EU.
2. Lavere flertalskrav kan sænke kvaliteten af beslutningerne.
3. Flertalsafgørelser kan ændre EU’s grundlæggende karakter fra union af selvstændige stater til en centraliseret, føderal stat med omfordeling mellem landene – sandsynligvis fra velhavende til mindre velhavende lande.