Arbejdspapir 8: Kommunale skatteforhøjelser

Blandt kommuner med dårlig økonomi er der størst chance for at få en håndsrækning fra regeringen, hvis man som kommune har været dårlig til at styre sine budgetter.  Kommuner, der er i økonomisk uføre af andre grunde end dårlig budgetstyring, har ringere chance for at få hjælp til at lappe på de kommunale finanser. Det viser et nyt arbejdspapir fra tænketanken CEPOS.

I arbejdspapiret analyserer forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, hvad der kendetegner de kommuner, som i 2009 havde økonomiske problemer og fik dispensation til at hæve kommunalskatterne. Der kan være mange årsager til, at en kommune oplever pengemangel, bl.a. demografiske forhold, stigende ledighed og en kommunalbestyrelse, der ikke formår at overholde sit budget. Men de kommuner, der af Indenrigs- og Socialministeriet fik dispensation til at hæve kommunalskatterne, var kun kendetegnet ved en manglende budgetstyring.

“Det siger sig selv, at når man belønner økonomisk uansvarlighed, vil kommunerne opføre sig derefter. Derfor bør regeringen ikke i fremtiden lade kommunerne bruge skattestigninger til at lappe hullet i pengekassen. I stedet bør de kommuner, der ikke kan overholde deres budgetter, komme under administration af Indenrigs- og Socialministeriet,” siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

Folketinget bestemte i 2008, at offentlige budgetskred skulle føre til efterfølgende modregninger i kommunens bloktilskud. Men da det næste år viste sig, at kommunerne havde overskredet deres driftsudgifter med 3,1 mia. kr., lovede regeringen at dispensere for de tilbageføringsregler, der netop var blevet vedtaget.

“Når kommunerne år efter år lader budgetterne skride, skyldes det at det i høj grad, at regeringen tillader det,” siger Henrik Christoffersen.