Udgivet d.
15. juni 2010 - 17:58
Arbejdspapir
Kommuner & regioner
Uddannelse
“Alt i alt tegner der sig et billede af, at nogle kommuner bruger væsentligt flere penge end andre på folkeskolen, og at nogle af de kommuner, som bruger mange penge på området, har gode grunde til det. Men analysen viser, at det er undtagelsen snarere end reglen,” siger forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen.
I 2008 varierede kommunernes udgifter per elev mellem 45.000 og 82.000 kroner. Det kan forklares ved en række forhold. Analysen viser imidlertid, at selv når der tages højde for disse forhold, så er der stadig en forskel på omkring 30.000 kroner i udgift per elev mellem dyreste og billigste kommune.
Undersøgelsen rummer også en eftersøgning af, hvad der kendetegner de kommuner, som udviser særlig stor ineffektivitet i deres skolevæsen. Det viser sig, at hverken politiske forskelle, forskelle i indkomstniveau eller forskelle i borgernes alderssammensætning og uddannelsesniveau kan forklare forskellene i grad af ineffektivitet.
“Derimod findes meget systematisk, at borgerne i de kommuner, der drives særligt ineffektivt i henseende til skoleområdet, også gennemgående betaler en særlig høj skat til kommunen,” siger forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen.
De fleste af de kommuner, der har et stort pengeforbrug på folkeskoleområdet, får ikke bedre resultater af den grund. I denne analyse afdækkes det, hvad borgerne får for pengene, hvis de bor i en kommune med høje folkeskoleudgifter. Det enkle svar er: Ikke noget ud over det sædvanlige.
Karaktersystemet skal være retfærdigt og uafhængigt af køn, etnicitet og bopæl, men analysen viser skævhed i årskarakterer mellem elevgrupper.
På gymnasiale uddannelser gives ofte højere årskarakterer end eksamenskarakterer. Forskellene varierer mellem skoler, hvilket rejser spørgsmål om retfærdighed.
100 kr.
