Emnet ”hospitaler og sundhed” har gennem en meget lang periode været blandt topscorerne blandt de emner, som vælgerne lægger mest vægt på. Derfor er det vigtigt, at befolkningen kan få indblik i, hvordan det går med driften af sygehusvæsenet. I den forbindelse er det helt afgørende, hvordan det går med sygehusenes evne til at levere sundhedsbehandlinger for skattekronerne.
I perioden fra 2004-2018 udarbejdede Indenrigs- og Sundhedsministeriet årlige opgørelser af behandlingsaktiviteten pr. krone på de offentlige sygehuse – også kaldet produktiviteten. Udviklingen blev dokumenteret og publiceret i Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige produktivitetsrapporter.
Produktiviteten på sygehusene steg i gennemsnit med 2,2 pct. om året fra 2004 og frem til 2018. Med økonomiaftalen for 2019 introducerede man en ny styringsmodel for sundhedsvæsenet (Regeringen og Danske Regioner 2018), og siden da er der ikke udgivet rapporter over produktivitetsudviklingen. Det har således ikke været muligt at vurdere, hvordan det er gået for de seneste to regeringer med hensyn til at give borgerne flest mulige sygehusbehandlinger for skattekronerne.
Derfor undersøger vi i denne analyse produktivitetsudviklingen fra 2019 og frem. Her finder vi følgende hovedresultater:
- De offentlige sygehuse oplevede samlet set et fald i produktiviteten på gennemsnitligt 1,0 pct. årligt i perioden 2019-2024. Dette svarer til, at man i 2024 kunne have fået meraktivitet på sygehusene for 4.088 mio. kr., hvis produktiviteten var forblevet uændret på 2019-niveau.
- Medarbejderproduktivitet – behandlingsaktivitet pr. medarbejder – faldt med 2,9 pct. om året i samme periode.
- I analysen redegøres der for, at Covid-19 i 2020-2022 og sygeplejerskestrejken i 2021 ikke påvirker den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst.
- I 2024 havde Region Midtjylland det højeste produktivitetsniveau, mens Region Sjælland havde det laveste. Hvis alle regioner havde været lige så produktive som Region Midtjylland, ville man i sygehusvæsenet kunne have opnået meraktivitet for 5.894 mio. kr., hvilket svarer til en stigning i produktionsværdien på 7,5 pct.
- Hvis man omsætter potentialet for meraktivitet i 2024 til antal operationer/undersøgelser (DRG-takst), svarer det inden for frakturkirurgi (intern fiksation) til 70.800 knæ/underben operationer eller 72.300 hoftenære operationer. Alternativt svarer det til 2.280.000 komplicerede eller 2.916.200 ukomplicerede CT-scanninger. Inden for alloplastik (underekstremitet, store led) svarer potentialet til 96.100 (primær/mindre revision) operationer eller 52.400 (større revision) operationer. Inden for kræftområdet svarer det til, at man i gennemsnit ville kunne behandle 15.300 kræftpatienter over en 5-årig periode.
- Region Syddanmark havde det højeste medarbejderproduktivitetsniveau i 2024, mens Region Hovedstaden havde det laveste. Hvis alle regioner havde været lige så produktive som Region Syddanmark, svarer det til et potentiale for meraktivitet på 3.644 mio. kr.
- Hvis man omsætter potentialet for medarbejderproduktivitet i 2024 til flere varme hænder, svarer det til, at man vil kunne ansætte 2.900 ledende overlæger, 4.670 underordnede læger eller 6.610 sygeplejersker (ikke-ledende).
Befolkningens sammensætning kan have betydning for, hvorfor nogle regioner er mere produktive end andre. Vi finder, at Region Sjælland har det højeste socioøkonomiske indeks (svageste borgersammensætning), hvilket kan gøre det sværere at opnå et højt produktivitetsniveau. Omvendt havde Region Midtjylland det laveste socioøkonomiske indeks (stærkeste borgersammensætning), hvilket kan gøre det nemmere at opnå et højt produktivitetsniveau.
Det bemærkes, at højere produktivitet ikke nødvendigvis betyder bedre service og behandlingsresultater for patienterne. Derimod kan der være en mulighed for, at øget produktivitet kan været opnået på bekostning af behandlingskvaliteten. Det er derfor væsentligt at supplere produktivitetsanalysen med kvalitetsindikatorer. Specifikt undersøges følgende tre kvalitetsmål; ventetid, genindlæggelser og patienttilfredshed. Vi finder en statistik signifikant sammenhæng mellem højere produktivitet og lavere ventetid. Der er tale om en indirekte sammenhæng, hvor højere produktivitet og bedre ressourceanvendelse fører til øget aktivitet, hvilket leder til en reduktion i ventetid. Den praktiske betydning af sammenhængen er dog minimal. Vi finder, at der ikke er en væsentlig sammenhæng mellem udviklingen i genindlæggelser og produktivitet. I forhold til patienttilfredshed var det ikke muligt at udføre en statistik analyse.
Denne analyse har været i review hos to eksterne eksperter i sundhedsøkonomi. Vi skylder dem en stor tak for meget værdifulde bemærkninger og forslag til forbedringer af vores analyse, der alle er blevet indarbejdet i analysen. Eventuelle fejl og mangler i dette arbejdspapir er naturligvis alene forfatternes ansvar.
Det bør naturligvis i forlængelse af denne analyse overvejes, hvordan man i fremtiden sikrer sig, at danskerne får mest mulig sundhed for deres skattekroner.
Gennemsigtighed i udviklingen i produktivitet er den altafgørende forudsætning for et øget politisk og styringsmæssigt fokus på sygehusenes evne til at levere behandling for pengene. Derfor kan det undre, at Sundhedsministeriet siden 2018 ikke har lavet årlige opgørelser af produktiviteten på sygehusene. Ydermere har Sundhedsministeriet gennem mange år ikke leveret de fornødne grunddata, der ville sætte andre i stand til at lave produktivitetsopgørser sygehusene. Data er først for nylig blevet tilgængelige hos Danmarks Statistik, og derfor er det først med offentliggørelsen af denne analyse i 2026, at det bliver muligt at vurdere og debattere udviklingen i sygehussektoren i perioden 2019-2024.
Udover øget gennemsigtighed i produktivitetsudviklingen bør det overvejes at genindføre en finansieringsmodel, der giver regionerne et økonomisk incitament til at øge deres produktivitet – eller i det mindste undgå betydelige fald over tid som det har været tilfældet i perioden 2019-2024.