Arbejdspapir 96: Hvor i landet er skolerne bedst til at løfte eleverne til topkarakterniveau?

I denne analyse sammenlignes kommunernes andel af elever, der i 2025 opnåede et karaktergennemsnit over 10 i folkeskolens afgangsprøver. Sammenligningen er baseret på en statistisk beregning af den forventede andel elever med høje karakterer i kommunen, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Forskellen mellem den faktiske og forventede andel kaldes topkarakterløfteevnen, og den viser, hvor gode kommunerne er til at løfte elever til et højt fagligt niveau.

Undersøgelsens væsentligste resultater:

• Andelen af elever bosiddende i kommunen og med et karaktergennemsnit over 10 i de obligatoriske afgangsprøver varierede fra 2,6 pct. (Norddjurs) til 30 pct. (Gentofte) i 2025. Topkarakter-løfteevnen varierede fra -5,1 pct (Norddjurs) til 5,6 pct. (Frederiksberg).
• Andelen af elever bosiddende i kommunen med et karaktergennemsnit over 10 i de skriftlige afgangsprøver i dansk varierede fra 1,5 pct. (Tønder) til 16,6 pct. (Gentofte). Topkarakterløfteevnen varierede fra -6,2 pct. (Odder) til 6,6 pct. (Lemvig).
• Andelen af elever bosiddende i kommunen med et karaktergennemsnit over 10 i den skriftlige afgangsprøve i matematik varierede fra 7,6 pct. (Lolland) til 40,1 pct. (Gentofte). Topkarakterløfteevnen varierede fra -5,9 pct. (Høje-Taastrup) til 8,6 pct. (Lemvig).´
• I en supplerende regressionsanalyse af folkeskolernes topkarakterløfteevne undersøger, om en række kommunale forhold vedrørende politik samt drift og organisering af de lokale folkeskoler statistisk set hænger sammen med topkarakterløfteevnen. Resultaterne peger blandt andet på en negativ sammenhæng mellem elever pr. lærerårsværk og kommunernes topkarakterløfteevne, mens de øvrige sammenhænge generelt er svage eller statistisk usikre.