Begrænset provenu ved ophævelse af skattestoppet

CEPOS offentliggør i dag et notat, der angiver de provenumæssige konsekvenser af en ophævelse af skattestoppet. Det fremføres ofte, at en ophævelse af skattestoppet skal bidrage til håndtering af de offentlige finansers holdbarhedsproblem på ca. 22 mia. kr. 

“Vores beregninger viser, at en inflationsregulering af afgifter opgjort i kroner og øre samt ejendomsværdiskatten kun vil give en provenugevinst på ca. 5 mia. kr. Dvs. at en ophævelse af skattestoppet vil håndtere ¼ af holdbarhedsproblemet. En ophævelse af skattestoppet har der ud over nogle samfundsøkonomiske omkostninger. Dels vil højere afgifter på f.eks. spiritus og tobak indebære øget grænsehandel. Dels vil de højere afgifter indebære lavere arbejdsudbud, fordi der kan købes færre varer for en ekstra arbejdstime,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Der er langt bedre måder at finansiere holdbarhedsproblemet på. Instrumenter der på samme tid reducerer holdbarhedsproblemet og som øger arbejdsudbuddet samt velstanden. Her kan nævnes afvikling af efterløn, der ville give 18 mia. kr. samt forkortelse af dagpengeperiode fra 4 til 1 år, hvilket ville give 8 mia. kr. Endvidere kan nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2015 forbedre holdbarheden med 21 mia. kr. Som det er nu, lægger regeringen kun op til nulvækst frem til 2013,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Herudover har skattestoppet en vis disciplinerende effekt på politikerne. Skattestoppet betyder nemlig, at man ikke bare kan hæve skatterne for at finansiere nye udgifter. Dermed bidrager skattestoppet til, at udgifterne vokser mindre, end de ellers ville gøre,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.