Børn af forældre med job bryder den sociale arv

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé

Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan børnene klarer sig økonomisk i forhold til deres forældre. Analysen er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre. Det fremgår af analysen, at der er social arv i Danmark. Er forældrene i bund 20 pct. (målt ved disponibel indkomst), er der 32 pct. sandsynlighed for at børnene også er i bund 20 pct. som voksne. Hvis der ikke var en social arv i indkomst, så skulle kun 20 pct. af børnene havne i den femtedel med lavest indkomst (og 20 pct. i hver af de øvrige 4 femtedele). Tilsvarende viser analysen, at hvis forældrene er i top 20 pct., så er der 33 pct. sandsynlighed for at børnene også havner i top 20 pct. som voksne.

43 pct. af børn fra lavindkomsthjem (blandt de 20 pct. med lavest indkomst), hvor forældrene hovedsageligt får deres indkomst fra overførsler, ender selv op i lavindkomstgruppen som voksen. Det tilsvarende tal for børn af lavindkomstforældre, som hovedsageligt får deres indkomst fra job, er 26 pct. Overrepræsentationen i lavindkomstgruppen reduceres med andre ord fra 23 pct. point (43 pct. – 20 pct.) til 6 pct. (26 pct. – 20 pct.). Undersøgelsen indikerer, at forældrenes beskæftigelsessituation i højere grad end deres indkomst bestemmer om børnene lander i lavindkomstgruppen. Hvis forældrene i lavindkomstgruppen er på overførsel, så er der stor risiko for at børnene havner i bund 20 pct. (sandsynligheden mere end fordobles i forhold til et gennemsnitsbarn). Hvis forældrene er i lavindkomstjob, reduceres denne mersandsynlighed med omkring ¾. Tilsvarende er det en væsentlig større andel af børn fra lavindkomsthjem med arbejdende forældre, som opnår indkomster blandt de 20 pct. rigeste som voksen. Her er tallene 14 pct. hvis forældrene arbejder, og kun 8 pct. hvis forældrenes primære indkomstkilde er overførsler fra det offentlige. Når der kontrollerer for forældrenes uddannelse og herkomst, er der fortsat en stærk sammenhæng mellem forældrenes arbejdsmarkedstilknytning og børnenes fremtidige indkomst.

En forklaring kan være, at forældrene er rollemodeller for deres børn. Når børnene ser deres forældre gå på job hver dag, så bliver det normdannende for børnene. Den måde forældrene opdrager deres børn på, påvirker børnenes syn på arbejdslivet.

Analyser af den sociale arv beskæftiger sig med, hvordan de sociale forhold under opvæksten påvirker børnenes livssituation som voksneI praksis kan det være nærmest umuligt at skelne mellem påvirkningen via genetisk arv og sociale forhold. I dette notat gøres ingen forsøg på at adskille de to kanaler. . De sociale forhold har mange forskellige aspekter, så som indkomst, forældrenes uddannelse, hvor man bor etc. I dette notat ser vi specifikt på to forholds indflydelse på, hvor stor en disponibel indkomst børnene får, når de bliver voksne. For det første familiens disponible indkomstMere præcist benyttes ”ækvivaleret disponibel indkomst”, som måler familiens disponible indkomst divideret med antal personer i familien, korrigeret for stordriftsfordele.  under opvæksten og for det andet forældrenes beskæftigelsessituation. Analysen er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre.

Det er blevet hævdet fra mange sider, at manglende ressourcer i opvæksten har store og langvarige negative konsekvenser for børneneSe f.eks. ”Forsker: Kontanthjælpsloftet kan forstærke social arv”, Ugebrevet A4, d. 6. september 2016. https://www.ugebreveta4.dk/Pages/Guests/Articles/2017/ShowTemplatedArticle.aspx?ArticleID=20584 . Figur 1 synes umiddelbart at støtte denne konklusion. Der er en klar positiv sammenhæng mellem forældrenes indkomst i barnets opvækstår og barnets indkomst som voksenSe boks 1 for en nærmere beskrivelse af beregningsmetode. .

Det er således 32 pct. af de børn, som er vokset op med forældre, der var blandt de 20 pct. med lavest indkomst, som selv ender op blandt de 20 pct. med lavest indkomst som voksen. Tilsvarende er det 24 pct. af disse børn (en lille overrepræsentation), som ender blandt de 20-40 pct. fattigste, mens det kun er 12 pct., der ender blandt de 20 pct. rigeste som voksen (en betydelig underrepræsentation).

Hvis vi i stedet ser på de børn, hvis forældre var blandt de 20 pct. rigeste ser vi det modsatte billede. Her er det kun 12 pct. som ender blandt de 20 pct. med de laveste indkomster, mens det er hele 33 pct. som ender blandt de 20 pct. rigeste.

Hvis der ikke var nogen social arv, dvs. at der ikke var nogen sammenhæng mellem forældrenes indkomster og hvordan børnene klarede sig som voksne, ville alle søjler være lige høje, dvs. 20 pct. Da det er 32 pct. af børnene med lavindkomstforældre som selv ender med lave indkomster, er der umiddelbart tale om en betydelig negativ social arv.

Figur 1 viser en statistisk sammenhæng, men det betyder ikke, at det er en kausal sammenhæng. Det er ikke nødvendigvis pga. den lave forældreindkomst at børnene får lave indkomster som voksen. Der kunne være andre faktorer på spil.

Børn fra lavindkomsthjem

Der er en relativ stor andel af lavindkomstforældrene som i længere perioder ikke har noget job og derfor hovedsageligt lever af overførselsindkomst. Som det fremgår af figur 2 klarer børn fra lavindkomsthjem sig væsentligt bedre såfremt forældrene var i job fremfor på overførselSe metodeboks sidst i notatetfor en præcis beskrivelse af opdelingen efter arbejdsmarkedsstatus. .

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

43 pct. af børn fra lavindkomsthjem (blandt de 20 pct. med lavest indkomst), hvor forældrene hovedsageligt får deres indkomst fra overførsler, ender selv i lavindkomstgruppen som voksne. Det tilsvarende tal for børn af lavindkomstforældre, som hovedsageligt får deres indkomst fra job, er 26 pct. Overrepræsentationen i lavindkomstgruppen reduceres med andre ord fra 23 pct. point (43 pct. – 20 pct.) til 6 pct. (26 pct. – 20 pct.). Når forældrene har lavindkomstjob, reduceres børnenes overrepræsentation i lavindkomstgruppen altså til under en tredjedel af niveauet blandt børn af overførselsmodtagere.

Tilsvarende er det en væsentlig større andel af børn fra lavindkomsthjem med arbejdende forældre som opnår indkomster blandt de 20 pct. rigeste som voksen. Her er tallene 14 pct. hvis forældrene arbejder, og kun 8 pct. hvis forældrenes primære indkomstkilde er overførsler fra det offentlige.

Kontrol for uddannelse og herkomst

Ovenfor fremgår det, at hvis forældrene i lavindkomstgruppen har et job, går det børnene bedre indkomstmæssigt, end hvis forældrene er på overførsel (men med samme indkomst). I litteraturen vedrørende social arv angives det ofte, at forældres uddannelse spiller en betydelig rolle. Der er en mulighed for, at ovenstående resultater vedrørende arbejdsmarkedsstatus i virkeligheden skyldes, at forældre i job i større grad end forældre, der er på overførsel, har en uddannelse. Det kunne også skyldes, at personer på overførsel hyppigere er indvandrere og efterkommere. Det kan man rense for ved at kigge på ufaglærte forældre med dansk oprindelse.

I figur 3 ser vi udelukkende på de børn hvis forældre er 1) ufaglærte, 2) af dansk oprindelse og 3) tilhørte lavindkomstgruppen (de 20 pct. med de laveste indkomster).

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

46 pct. af børn som er vokset op med ufaglærte danske lavtlønsforældre med offentlige overførsler som primær indkomstkilde, ender selv op i lavindkomstgruppen som voksne, mens det tilsvarende tal er 30 pct. hvis forældrene har job. Overrepræsentationen i lavindkomstgruppen bliver altså reduceret med godt 61 pct. (fra 26 pct. til 10 pct.), når forældrene har job.

Selv når der kontrolleres for forældrenes uddannelse og herkomst, er der en klar sammenhæng mellem forældrenes arbejdsmarkedsstatus og børnenes indkomst som voksne.

Hvorfor er det vigtigt at far og mor går på arbejde?

En mulig forklaring er, at det at børnene ser far og/eller mor gå på arbejde, i højere grad gør det at have et job til normaltilstanden, og at børnene derfor når de bliver voksne, har større fokus på at få et job. En anden mulighed er, at forældre med job lægger større vægt på at være selvforsørgende, og at det slår igennem i opdragelsen.

En tredje teoretisk forklaring er, at det er forældrenes personlige forudsætninger, der har betydning for både om forældrene har et job, og for børnenes fremtidige indkomst. Det kan fx være arbejdsmoral, helbred eller evner. Her er tanken, at forældrene overfører disse ”personlige forudsætninger” til børnene (via opdragelse og gener) uanset om de har et job eller ej.

Denne alternative forklaring lægger vi begrænset vægt på. Det er vores vurdering af tallene, at det at forældrene har et job, spiller en betydelig rolle for børnenes fremtidige indkomst. Det må alt andet lige være nemmere at overføre værdier som arbejdsmoral og flid til børnene, hvis de rent faktisk oplever, at forældrene går på arbejde, ligesom det forekommer plausibelt, at forældrenes syn på disse ting, ikke er uafhængig af deres egen beskæftigelsessituation.

Der henvises i øvrigt til Økonomiministeriets sammenfatning fra Fordeling og Incitamenter 2013, jf. nedenstående boks.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 456,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 456,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle