Pressemedelelse
CEPOS udsender i dag en analyse om social arv målt ved indkomstmobilitet. Analysen har relevans for forhandlingerne om Ydelseskommissionens oplæg til et nyt kontanthjælpssystem. Analysen belyser, hvordan børnene klarer sig økonomisk afhængig af forældrenes indkomst og jobsituation. I analysen følges 46.000 børn, som er født i 1985 og som i 2020 er 35 år. Analysen er udarbejdet på Danmarks Statistiks personregistre.
“Det fremgår af analysen, at der er social arv i Danmark. Er forældrene i bund 20 pct. med hensyn til indkomst, er der 32 pct. sandsynlighed for, at børnene også er i bund 20 pct. som voksne. Hvis der ikke var en social arv i indkomst, så skulle kun 20 pct. af disse børn havne i bund 20 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Når man deler lavindkomstforældre op i 2 grupper – dem i job og dem på overførsel - fremgår en bemærkelsesværdig forskel. Hele 43 pct. af børn fra lavindkomsthjem (dvs. bund 20 pct.), hvor forældrene er på overførselsindkomst, ender selv i bund 20 pct. som voksen. Det tilsvarende tal for børn af lavindkomstforældre i job, er markant mindre svarende til 27 pct. Det indikerer, at forældres jobsituation er vigtig. Det er vigtigt, at politikerne husker dette, når de skal forhandle nyt kontanthjælpssystem. Hvis man øger kontanthjælpen vil det skade beskæftigelsen for forældrene på kort sigt. På længere sigt kan lavere beskæftigelse for forældrene indebære, at børnene også havner på overførselsindkomst, når de bliver voksne”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Vores beregninger viser desuden, at børn fra lavindkomstfamilier, hvor forældrene er fuldtidsbeskæftigede i hele opvækstperioden, i gennemsnit har en årlig disponibel indkomst som voksne, der er 64.000 kr. (efter skat) højere end børn fra lavindkomstfamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst i alle opvækstårene,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Undersøgelsen indikerer, at forældrenes beskæftigelsessituation i høj grad er med til at bestemme om børnene lander i lavindkomstgruppen. Det kan skyldes, at forældre er rollemodeller, og at børnene spejler sig i forældrenes jobtilknytning. Det er vores vurdering af analysen, at det at forældrene har et job, spiller en betydelig rolle for børnenes fremtidige indkomst. Det må alt andet lige være nemmere at overføre værdier som arbejdsmoral og flid til børnene, hvis de rent faktisk oplever, at forældrene går på arbejde, ligesom det forekommer plausibelt, at forældrenes syn på disse ting, ikke er uafhængig af deres egen beskæftigelsessituation,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Selv når der kontrolleres for forældrenes uddannelse og herkomst, er der en klar sammenhæng mellem forældrenes jobsituation og børnenes indkomst som voksne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Resumé
Denne analyse omhandler social arv målt ved indkomstmobilitet. Det undersøges, i hvor høj grad børnenes indkomst som voksne er påvirket af deres forældres indkomst, da de var børn. I analysen følges 46.000 børn, som er født i 1985 og som i 2020 er 35 år. Det fremgår af analysen, at der er social arv i Danmark. Undersøgelsen indikerer, at det er forældrenes beskæftigelsessituation i højere grad end deres indkomst, som bestemmer, om børnene lander i lavindkomstgruppen:
- 32 pct. af børnene som er vokset op hos forældre i bund 20 pct. (målt ved disponibel indkomst), ender selv op i bund 20 pct. af indkomstfordelingen som voksne. I fravær af social arv ville kun 20 pct. af børnene havne i bund 20 pct.
- 43 pct. af børn fra hjem i bund 20 pct., hvor forældrene hovedsageligt får deres indkomst fra overførsler, ender selv op i bund 20 pct. som voksen.
- Det tilsvarende tal for børn af lavindkomstforældre, som hovedsageligt får deres indkomst fra job, er 27 pct. Det er en betydelig forskel.
- Børn fra lavindkomstfamilier, hvor forældrene var i job i alle opvækstårene, har i gennemsnit en årlig disponibel indkomst som voksne, der er 64.000 kr. (knap 30 pct.) højere end børn fra lavindkomstfamilier, hvor forældrene udelukkende var på overførselsindkomst.
