Børn af forældre med job bryder den sociale arv

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse: 

 

“Det fremgår af analysen, at der er social arv i Danmark. Er forældrene i bund 20 pct. med hensyn til indkomst, er der 32 pct. sandsynlighed for, at børnene også er i bund 20 pct. som voksne. Hvis der ikke var en social arv i indkomst, så skulle kun 20 pct. af børnene havne i den femtedel med lavest indkomst og 20 pct. i hver af de 4 øvrige femtedele,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Hele 44 pct. af børn fra lavindkomsthjem (dvs. blandt de 20 pct. med lavest indkomst), hvor forældrene hovedsageligt får deres indkomst fra overførselsindkomst, ender selv i bund 20 pct. som voksen. Det tilsvarende tal for børn af lavindkomstforældre i job, er markant mindre svarende til 27 pct. Det indikerer, at forældres jobsituation er vigtig”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Vores beregninger viser, at børn fra lavindkomstfamilier, hvor forældrene er fuldtidsbeskæftigede i hele opvækstperioden, i gennemsnit har en årlig disponibel indkomst som voksne, der er 65.000 kr. højere end børn fra lavindkomstfamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst i opvækstårene” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Undersøgelsen indikerer, at forældrenes beskæftigelsessituation i høj grad er med til at bestemme om børnene lander i lavindkomstgruppen.  Det kan skyldes, at forældre er rollemodeller, og at børnene spejler sig i forældrenes jobtilknytning. Det er vores vurdering af analysen, at det at forældrene har et job, spiller en betydelig rolle for børnenes fremtidige indkomst. Det må alt andet lige være nemmere at overføre værdier som arbejdsmoral og flid til børnene, hvis de rent faktisk oplever, at forældrene går på arbejde, ligesom det forekommer plausibelt, at forældrenes syn på disse ting, ikke er uafhængig af deres egen beskæftigelsessituation,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Selv når der kontrolleres for forældrenes uddannelse og herkomst, er der en klar sammenhæng mellem forældrenes jobsituation og børnenes indkomst som voksne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Analyse


Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Det undersøges, hvordan børnene klarer sig økonomisk i forhold til deres forældre. Det fremgår af analysen, at der er social arv i Danmark. Men undersøgelsen indikerer også, at forældrenes beskæftigelsessituation i høj grad har indflydelse på, om børnene lander i lavindkomstgruppen som voksne.

 

  • Er forældrene i bund 20 pct. (målt ved disponibel indkomst), er der 32 pct. sandsynlighed for at børnene også er i bund 20 pct. som voksne. Hvis der ikke var en social arv i indkomst, så skulle kun 20 pct. af børnene havne i den femtedel med lavest indkomst.

 

  • Tilsvarende viser analysen, at hvis forældrene er i top 20 pct., så er der 33 pct. sandsynlighed for at børnene også havner i top 20 pct. som voksne.

 

  • 44 pct. af børn fra hjem med lav indkomst (blandt de 20 pct. med lavest indkomst), hvor forældrene hovedsageligt får deres indkomst fra overførsler, ender selv op i den lavestlønnede femtedel som voksen. Det tilsvarende tal for børn af lavindkomstforældre, som hovedsageligt får deres indkomst fra job, er 27 pct.

 

  • Tilsvarende er det en væsentlig større andel af børn fra hjem med lav indkomst, hvor forældrene er arbejdende, som opnår indkomster blandt de 20 pct. rigeste som voksen. Her er tallene 14 pct., hvis forældrene arbejder, og kun 8 pct. hvis forældrenes primære indkomstkilde er overførsler fra det offentlige.

 

  • Børn fra lavindkomstfamilier hvor forældrene var fuldtidsbeskæftigede i alle opvækstårene i gennemsnit har en årlig disponibel indkomst som voksne, der er 65.000 kr. højere end børn fra lavindkomstfamilier hvor forældrene udelukkende var på overførselsindkomst i opvækstårene.

 

CEPOS har beregnet omfanget af social arv i indkomst. Social arv beskæftiger sig med, hvordan sociale forhold under opvæksten påvirker børnenes livssituation som voksne. De sociale forhold har mange forskellige aspekter, så som familiens indkomst eller forældrenes uddannelsesniveau. Vi ser specifikt på 2 forhold, som kan påvirke børnenes indkomst som voksen. For det første familiens indkomst Mere præcist ser vi på den ækvivalerede disponible indkomst, da vi er interesseret i om manglende økonomiske ressourcer i opvækstårene har langvarige konsekvenser.  under opvæksten og for det andet forældres beskæftigelsessituation. Beregninger er foretaget på Danmarks Statistiks personregistre.

I analysen følger vi 43.000 børn, som er født i 1984. Først inddeler vi dem i 5 lige store grupper efter forældrenes indkomst i opvækståreneSe boks sidst i notatet for en præcis metodebeskrivelse., således at vi i den første gruppe har de børn, hvis forældre havde de laveste indkomster osv. Dernæst beregner vi børnenes gennemsnitlige indkomst i årene 2018 og 2019, hvor de er 34-35 år. Herefter kan vi se på sammenhængen mellem forældrenes indkomst i opvækstårene og børnenes indkomst som voksne.

Det er således 32 pct. af de børn, som er vokset op med forældre, der var blandt de 20 pct. med lavest indkomst, som selv ender blandt de 20 pct. med lavest indkomst som voksen. Tilsvarende er det 23 pct. af disse børn (en lille overrepræsentation), som ender blandt de 20-40 pct. fattigste, mens det kun er 12 pct., der ender blandt de 20 pct. rigeste som voksen (en betydelig underrepræsentation).

Hvis vi i stedet ser på de børn, hvis forældre var blandt de 20 pct. rigeste ser vi det modsatte billede. Her er det kun 12 pct. som ender op blandt de 20 pct. med de laveste indkomster, mens det er hele 33 pct. som ender blandt de 20 pct. rigeste.

Hvis der ikke var nogen social arv, dvs. at der ikke var nogen sammenhæng mellem forældrenes indkomster og hvordan børnene klarede sig som voksne, så ville alle søjler være lige høje, dvs. 20 pct. Da det er hele 32 pct. af børnene med lavindkomstforældre, som selv ender op med lave indkomster, er der umiddelbart tale om en betydelig negativ social arv.

Det er beregninger af denne type, der har fået en række forskere til at hævde, at manglende ressourcer i opvæksten har store og langvarige negative konsekvenser for børneneSe f.eks. ”Forsker: Kontanthjælpsloftet kan forstærke social arv”, Ugebrevet A4, d. 6. september 2016. https://www.ugebreveta4.dk/Pages/Guests/Articles/2017/ShowTemplatedArticle.aspx?ArticleID=20584  . Figur 1 viser imidlertid blot en statistisk sammenhæng, og det betyder ikke, at det er en kausal sammenhæng. Det er ikke nødvendigvis pga. den lave forældreindkomst at børnene får lave indkomster som voksen. Der kunne jo være andre faktorer på spil.

Børn fra hjem med lav indkomst

Der er en relativ stor andel af forældrene med lav indkomst som i længere perioder ikke har noget job og derfor hovedsageligt lever af overførselsindkomst. Som det fremgår af figur 2, klarer børn fra hjem med lav indkomst sig væsentligt bedre såfremt forældrene var i job fremfor på overførsel.

44 pct. af børn fra lavindkomsthjem (blandt de 20 pct. med lavest indkomst), hvor forældrene hovedsageligt får deres indkomst fra overførsler, ender selv i lavindkomstgruppen som voksne. Det tilsvarende tal for børn af lavindkomstforældre, som hovedsageligt får deres indkomst fra job, er 27 pct. Overrepræsentationen i lavindkomstgruppen reduceres med andre ord fra 24 pct. point (44 pct. – 20 pct.) til 7 pct. (27 pct. – 20 pct.). Når forældrene har lavindkomstjob, reduceres børnenes overrepræsentation i lavindkomstgruppen altså til under en tredjedel af niveauet blandt børn af overførselsmodtagere.

Tilsvarende er det en væsentlig større andel af børn fra lavindkomsthjem med arbejdende forældre som opnår indkomster blandt de 20 pct. rigeste som voksen. Her er tallene 14 pct. hvis forældrene arbejder, og kun 8 pct. hvis forældrenes primære indkomstkilde er overførsler fra det offentlige.

Den statistiske betydning af at forældrene arbejder, kan også illustreres ved sammenhængen mellem forældrenes beskæftigelsesgrad og børnenes indkomst som voksne. Børn fra lavindkomstfamilier hvor forældrene var fuldtidsbeskæftigede i alle opvækstårene i gennemsnit har en årlig disponibel indkomst som voksne, der er 65.000 kr. højere end børn fra lavindkomstfamilier hvor forældrene udelukkende var på overførselsindkomst i opvækstårene, jf. figur 3.

Kontrol for uddannelse og herkomst

Ovenfor fremgår det, at hvis forældrene i lavindkomstgruppen har et job, går det børnene bedre indkomstmæssigt, end hvis forældrene er på overførsel (men med samme indkomst). I litteraturen vedrørende social arv er det velkendt, at forældres uddannelse også spiller en betydelig rolle.

Der er en mulighed for, at ovenstående resultater vedrørende arbejdsmarkedsstatus i virkeligheden skyldes, at forældre i job i større grad end forældre, der er på overførsel, har en uddannelse. Det kunne også skyldes, at personer på overførsel hyppigere er indvandrere og efterkommere. Det kan man rense for ved at kigge på ufaglærte forældre med dansk oprindelse. I figur 3 ser vi udelukkende på de børn hvis forældre er 1) ufaglærte, 2) af dansk oprindelse og 3) tilhørte lavindkomstgruppen (de 20 pct. med de laveste indkomster).

46 pct. af børn som er vokset op med ufaglærte danske lavtlønsforældre med offentlige overførsler som primær indkomstkilde, ender selv op i lavindkomstgruppen som voksne, mens det tilsvarende tal er 33 pct. hvis forældrene har job. Overrepræsentationen i lavindkomstgruppen bliver altså reduceret med 50 pct. (fra 26 pct. til 13 pct.), når forældrene har job. Selv når der kontrolleres for forældrenes uddannelse og herkomst, er der en klar sammenhæng mellem forældrenes arbejdsmarkedsstatus og børnenes indkomst som voksne.

Hvorfor er det vigtigt at far og mor går på arbejde?

En mulig forklaring er, at det at børnene ser far og/eller mor gå på arbejde, i højere grad gør det at have et job til normaltilstanden, og at børnene derfor når de bliver voksne, har større fokus på at få et job. En anden mulighed er, at forældre med job lægger større vægt på at være selvforsørgende, og at det slår igennem i opdragelsen. En tredje forklaring er, at forældrene gennem deres job får et netværk, som kan hjælpe børnene med at få et job. En fjerde teoretisk forklaring er, at det er forældrenes personlige forudsætninger, der har betydning for både om forældrene har et job, og for børnenes fremtidige indkomst. Det kan fx være arbejdsmoral, helbred eller evner. Her er tanken, at forældrene overfører disse ”personlige forudsætninger” til børnene (via opdragelse og gener) uanset om de har et job eller ej.

Det er vores vurdering af tallene, at det at forældrene har et job, spiller en betydelig rolle for børnenes fremtidige indkomst. Det må alt andet lige være nemmere at overføre værdier som arbejdsmoral og flid til børnene, hvis de rent faktisk oplever, at forældrene går på arbejde, ligesom det forekommer plausibelt, at forældrenes syn på disse ting, ikke er uafhængig af deres egen beskæftigelsessituation.

Svage økonomiske incitamenter i voksenlivet svækker uddannelsesmobilitet

En række studier af bl.a. Landersø og HeckmanLandersø og Heckman (2017), ”The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the US og Landersø og Heckman (2021), “Lessons from Denmark about Inequality and Social Mobility”.  finder, at den intergenerationelle uddannelsesmobiliteten ikke er højere i Danmark end i USA. Det kan umiddelbart virke overraskende, da der ikke er nogen direkte økonomiske barriere for at tage en uddannelse i Danmark (skattefinansieret uddannelse og høj SU). Landersø og Heckman peger på, at en sandsynlig forklaring er, at den positive effekt på uddannelsesmobiliteten af skattefinansieret uddannelse mv. ødelægges af manglende incitamenter på arbejdsmarkedet. Det høje niveau for indkomsterstattende overførsler som dagpenge og kontanthjælp sammen med en sammenpresset lønstruktur og høje marginalskatter, reducerer det økonomiske incitament til at tage en uddannelse.

 

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 277,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 277,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk