CEPOS logo

Bortfald af topskat giver ulighed som i Sverige

Udgivet d.

8. december 2011 - 10:22

Analyse

Fordeling

Skat

”Danmark har i dag den 3. laveste grad af ulighed i OECD, og uligheden er herhjemme lavere end i Sverige og Norge.  Afvikles topskatten i Danmark så den øverste marginalskat reduceres fra 56 til 42 pct., vil vi gå fra at være det 3. mest lige land til at være det det 5. mest lige land. Vi får en ulighed som i Sverige. Reduceres marginalskatten yderligere fra 42 til 40 pct., stiger uligheden meget lidt, og Sverige bliver en anelse mere lige end Danmark. Med en flad marginalskat på 40 pct. vil Danmark være det 6. mest lige land i OECD. Lidt mere lige end Finland på 7. pladsen.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Man må således konstatere, at uligheden ændres meget lidt, når der ændres på skattesatserne. Det afspejler, at den høje grad af lighed i Danmark hovedsageligt skyldes, at vi har en meget snæver lønspredning på arbejdsmarkedet, og at vi har meget høje overførselsindkomster i forhold til andre lande. I forhold til dette rykker topskatten ikke meget. Tværtimod indbringer topskatten et relativt beskedent provenu. Der er tale om 17,5 mia. kr. i forhold til et samlet skatteprovenu på knap 840 mia. kr. i 2011, svarende til ca. 2 pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Tallene illustrerer, at Danmark fortsat vil være blandt de lande i verden med mest lighed, selv hvis man gennemfører ambitiøse skattereformer. Med en flad skat på 40 pct. vil beskæftigelsen stige svarende til godt 20.000 personer, fordi der arbejdes flere timer. Hertil kommer, at det bliver mere attraktivt at arbejde mere produktivt og uddanne sig. Endelig bliver det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til Danmark. Alle disse positive gevinster fås samtidig med, at vi er det 6. mest lige land.  Derfor kan man sagtens være meget ambitiøs ved den kommende skattereform”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Hent Analysen

Danmark har i dag den 3. laveste grad af ulighed i OECD, og uligheden er herhjemme lavere end i Sverige og Norge. Afvikles topskatten i Danmark så den øverste marginalskat reduceres fra 56 til 42 pct., vil vi gå fra at være det 3. mest lige land til at være det det 5. mest lige land.

Relateret artikel

Top 1 pct. betaler 10,8 pct. af alle skatter og afgifter svarende til 127 mia. kr.

20. februar 2026

De 1 pct. rigeste danskere betaler 10,8 pct. af alle skatter og afgifter.

Relateret artikel

Avanceskat på ejerboliger er en misforstået løsning på boligbeskatningens problemer

19. februar 2026

Det er misforstået, at den formelle fritagelse for avanceskat indebærer reel skattefrihed. Det er heller ikke korrekt, at mange andre EU-lande har direkte skat på avancer.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed