”I Danmark er der ingen brugerbetaling på lægebesøg. Det er der derimod i Sverige, Norge og Finland. Og med god grund. Her bruges brugerbetalingen til at dæmpe efterspørgslen efter sundhedsydelser og lette presset på sundhedsvæsenet. Det er der også hårdt brug for herhjemme. Politikerne bør derfor tage et opgør med den hellige ko kaldet brugerbetaling og omlægge dele af vores skattebetalinger til brugerbetaling”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
Hun uddyber: ”Nye tal viser, at gennemsnitsdanskeren årligt har knap 4 lægebesøg og hvert 5. år tager en tur forbi vagtlægen, ørelægen, øjenlæge og skadestuen. Havde vi haft brugerbetaling på lægebesøg på 150 kr., så ville gennemsnitsdanskeren skulle betale 654 kr. årligt for lægebesøg. Og det er der hårdt brug for herhjemme. Ikke af hensyn til provenuet. Provenuet fra brugerbetalingen bør ikke ende i statskassen, men krone for krone gå til lavere bundskat, altså gives tilbage til danskerne. Ellers bliver brugerbetaling bare en ny indtægtskilde i verdens største offentlige sektor. Men brugerbetaling bør introduceres for at indføre en ansvarsbevidsthed blandt borgerne, når det kommer til brug af lægen."
Danskerne har mange lægebesøg. Alene i 2012 havde danskerne ca. 40 mio. kontakter til den praktiserende læge, svarende til ca. 7 kontakter pr. person (både konsultationer samt e-mail- og telefonkontakt). I det omfang at sundhedsvæsenerne er sammenlignelige, så havde nordmændene 5,1 kontakter, svenskerne 1,6 kontakter, og finnerne havde 4,5 kontakter.
”At indføre brugerbetaling svarer til at indføre en ansvarsbevidsthed i befolkningen og få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, før de kontakter lægen. Videnskabelige studier tyder på, at brugerbetaling medfører en adfærdsændring, dvs. en reduktion i antallet af kontakter på ca. 25 pct. svarende til 5,1 mio. konsultationer. Dette ville frigøre tid og ressourcer hos lægen og fx betyde, at dem med stort behov for lægekontakt kunne komme hurtigere til”, udtaler Mia Amalie Holstein.
”En brugerbetaling på lægebesøg vil naturligvis påvirke befolkningsgrupper forskelligt. Arbejdsløse og uddannelsessøgende ville skulle betale hhv. 422 og 431 kr. årligt for en tur hos den alment praktiserende læge, vagtlægen, øre- eller øjenlægen, mens pensionisten ville skulle betale 1036 kr. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er noget, der tyder på, at brugerbetaling i de øvrige nordiske lande har ført til dårligere sundhedstilstand. Skulle politikerne alligevel have denne bekymring, så kan de tage hånd om de svageste grupper ved fx at friholde børn fra brugerbetaling, lave fripladsordninger for lavindkomstgrupper eller indføre et loft for, hvor meget der kan opkræves på årsbasis, så f.eks. kronikere ikke kommer til at lide økonomisk. Dog skal politikerne være opmærksomme på, at fx fripladsordninger kan bidrage til at svække incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet, idet man mister den gratis behandling, hvis man får et job”, forklarer hun.
