Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet vurderer vagtlægerne, at omkring 20 pct. af de patienter, der i dag tager kontakt til vagtlægen, i stedet kunne have kontaktet egen læge. En måde, hvorpå man kan få folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de taster nummeret til vagtlægen, er ved at pålægge et gebyr. I en ny analyse har CEPOS derfor set på, hvordan vores nabolande anvender brugerbetaling på vagtlægeydelser til at fremme en ansvarsbevidsthed i befolkningen, når det kommer til brugen af vagtlægeordningen. Af denne analyse fremgår det, at hvis ca. 20 pct. af patienterne valgte at rette henvendelse til egen læge frem for at tage fat i vagtlægen, ville det umiddelbart reducere sundhedsudgifterne med knap 50. mio.
”Det er dyrt for samfundet, når danskerne kontakter vagtlægen i stedet for egen læge. For hver gang en dansker bruger vagtlægen, så skal skatteborgerne have flere penge op af lommen, end hvis problemet var klaret hos den praktiserende læge. Eksempelvis honoreres læger i lægevagten med 183 kr. i dagtimerne og 227 kr. i aftentimerne, hvorimod egen læge kun honoreres med 132 kr. i dagtimerne. Mange af henvendelserne handler om receptfornyelser og andre ting, der godt kunne vente til dagen efter. På den baggrund vurderer lægerne, at 20 pct. af patienterne, som tager kontakt til lægevagten, i stedet burde have henvendt sig til egen læge. Havde de gjort det, så ville man umiddelbart kunne reducere sundhedsudgifterne med 50 mio. kr.”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”En måde at få danskerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de drejer nummeret til vagtlægen, er ved at lægge brugerbetaling på vagtlægeydelser. I vores nabolande har man allerede gode erfaringer med brugerbetaling. I Sverige, Norge og Finland koster et besøg hos lægevagten gennemsnitligt knap 150 kr. i dagtimerne og 215 kr. i aftentimerne. Brugerbetaling er en effektiv måde at sikre, at dem der kan vente til egen læge har åbent, også venter, og dem der har akut behov for lægehjælp, også kommer hurtigt igennem. Jeg vil derfor anbefale, at vi i Danmark tager ved lære af vores naboer og udbreder brugerbetalingen til flere typer af sundhedsbehandlinger som fx vagtlægen”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holsten, CEPOS.
”Det fremhæves ofte, at brugerbetaling særligt vil ramme de svageste grupper i samfundet som fx børn, lavtlønnede og kronikere. Det mest anerkendte videnskabelige studie peger dog på, at brugerbetaling ikke påvirker intensiteten af den behandling, der gives, hvorfor effekten af brugerbetaling på sundhedstilstanden er begrænset. Politikerne kan dog, hvis de ønsker det, på linje med vores nabolande tage hånd om svage grupper fx via fripladsordninger, som vi kender det på daginstitutionsområdet, eller ved at sætte et loft for, hvor meget der kan opkræves på årsbasis. Man skal dog være opmærksom på, at disse tiltag kan bidrage til at svække incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet, idet man mister den gratis behandling, hvis man får et job. Desuden er det afgørende, at provenuet fra brugerbetalingen ikke ender i statskassen. Pengene skal krone for krone gå til lavere bundskat. Ellers bliver brugerbetaling bare en ny indtægtskilde i verdens største offentlige sektor”, påpeger chefkonsulent Mia Amalie Holsten, Cepos.
