Siden sin tiltrædelse i 2001 har VK-regeringen øget det offentlige forbrug med 35 mia.kr. (2007-niveau), svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 1,4 pct. Det er dobbelt så meget som det forbrugsløft, som VK-regeringen har budgetteret med i dens 2010-plan. Løftet i det offentlige forbrug ligger betydeligt over det træk på 5 mia.kr., der har været fra befolkningsudviklingen (dvs. flere brugere af den offentlige sektor).
Budgetskredet er problematisk af flere grunde. Dels indebærer skredet, at den offentlige beskæftigelse bliver større end den eller ville være. Det er problematisk i en periode, hvor private virksomheder må afvise ordrer, da de ikke kan besætte ledige stillinger. Dels indebærer skredet, at råderummet til lavere skat er mindre. Når det offentlige forbrug skrider med 1 mia.kr. er der 1 mia.kr. mindre i skattepolitisk råderum. Var de 18 mia.kr. anvendt på lavere marginalskat kunne den øverste marginalskat nedbringes til 49 pct. Det ville øge beskæftigelsen svarende til 25.000 personer, ligesom velstanden ville vokse med knap 1 pct. svarende til ca. 15 mia. kr.
