Budgetskred på 87 mia. kr. siden 1993 - alternativet kunne have været offentlig balance og flad skat på 40 pct.

CEPOS offentliggør i dag et notat, der viser, at fra 1993 og frem til i dag er det offentlige forbrug vokset 87 mia.kr. mere end budgetteret.  Det svarer til et gennemsnitligt budgetskred på 5 mia.kr. årligt. 

Under SR-regeringen blev der budgetteret med en udgiftsvækst på 1,2 pct. årligt, men vækstraten endte på 2,6 pct. Under VK-regeringen er der budgetteret med en gennemsnitlige vækst på 1 pct., men vækstraten er endt på 1,8 pct. I fravær af budgetskred siden 1993 ville der i dag ikke være ubalancer på de offentlige finanser. Og budgetforbedringsbehovet på 47 mia.kr. frem mod 2020 ville være konverteret til et årligt råderum på 40 mia.kr. For det råderum kunne man hvert år bygge en Femern-tunnel eller en Helsingør-Helsingborg-fobindelse. Eller man kunne permanent sænke marginalskatten til 40 pct. for alle. Dvs. vi kunne have en af de laveste marginalskatter i OECD. Langt lavere end i USA, UK og Schweiz”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS


”De kommende 10 år er der ikke råd til et budgetskred på 5 mia.kr. årligt. I løbet af 10 år vil det svare til 50 mia.kr. eller ca. 3 pct. af BNP i budgetskred. Det er ret svært at se, hvilke reformer, der skal finansiere det. Og vi kan ikke hæve skatterykket meget yderligere, da det vil svække vore konkurrenceevne markant, ligesom det vil reducere beskæftigelsen. Derfor er det reelle provenu beskedent ved skattestigninger. Derfor er det godt, at regeringen lægger op til en budgetreform med bindende udgiftslofter. Samtidig bør man etablere en automatisk sanktionsmekanisme, der betyder, at overforbrug i ét år helt automatisk  betales tilbage næste år. Eventuelt kunne man lave et straftillæg på 50 pct. af overskridelsen. ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS