CEPOS logo

Budgetskred siden 1993 på 64 mia. kr. – alternativet kunne være en marginalskat på 39 pct.

Udgivet d.

28. februar 2008 - 10:51

Analyse

Kommuner & regioner

Offentlige udgifter

Siden 1993 er det offentlige forbrug vokset betydeligt mere end de målsætninger, skiftende regeringer har haft. Både under SR-regeringen og under VK-regeringen har der været en budgetoverskridelse på omkring 100 pct. For den samlede periode 1993-2007 har der været et budgetskred på ca. 64 mia.kr. 

Et budgetskred er problematisk af flere grunde. Arbejdskraftmanglen øges, da den offentlige sektor trækker medarbejdere væk fra private virksomheder. Herudover skal budgetskredet finansieres, og hvis det sker ved højere skat, reduceres arbejdsudbuddet. Dermed har budgetskred væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger. 

I lyset af de systematiske og store historiske budgetoverskridelser er der intet, der skulle tilsige, at budgetterne de kommende år overholdes med det nuværende regelgrundlag. Derfor bør finansministeren indføre en permanent sanktionsmekanisme over for kommuner, der overskrider vækstmålsætningen. Det kan ske ved, at bloktilskuddet automatisk reduceres i kommuner, der året forinden har overskredet budgettet. 
Hvis de skiftende finansministre havde overholdt deres budgetmålsætninger, og råderummet var anvendt til lavere skat, kunne alle beskæftigede i Danmark have en marginalskat på 39 pct. i dag. En sådan marginalskat ville øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 50.000 fuldtidspersoner og BNP ville øges med ca. 30 mia.kr.

Hent Analysen

Siden 1993 er det offentlige forbrug vokset betydeligt mere end de målsætninger, skiftende regeringer har haft. Både under SR-regeringen og under VK-regeringen har der været en budgetoverskridelse på omkring 100 pct. For den samlede periode 1993-2007 har der været et budgetskred på ca. 64 mia.kr.

Relateret artikel

Stor stigning i offentlige bevillinger til forskning siden 2006

7. august 2026

ABCepos: Stor stigning i offentlige bevillinger til forskning siden 2006.

Relateret artikel

Gennemførte reformer siden 2001 øger beskæftigelsen med 350.000 fuldtidspersoner i 2030

7. august 2026

ABCepos: Siden 2001 har skiftende regeringer gennemført markante reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med 350.000 personer i 2030.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.