Reformen indeholder bl.a. følgende forslag:
Marginalskat på 40 pct., selskabsskat nedsættes til 12 pct., aktie- og rentebeskatning nedsættes til 25 pct., og registreringsafgiften fjernes. Samlet set er der tale om skattelettelser for ca. 60 mia. kr. eller 3 pct. af BNP. Beskæftigelsen øges med 85.000 personer, og BNP øges med 3 pct.
"Reformen er et konkret bud på en ambitiøs skattereform, der mærkbart øger dansk økonomis vækstpotentiale. Den håndterer også presset fra globaliseringen. Det sker, når marginalskatten sænkes til 40 pct., selskabsskatten sænkes til 12 pct. og en lang række afgifter lettes eller fjernes. Bl.a. afvikles registreringsafgiften", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Reformen vil give en stor velfærdsfremgang til danskere i arbejde. En LO-familie får f.eks. en fremgang i rådighedsbeløbet svarende til en ekstra månedsløn.
Principperne for reformen er: 1. Reduktion/bortfald af de mest forvridende skatter (registreringsafgift, selskabsskat, topskat mv.). 2. punktafgifter tilrettelægges, så de systematisk afspejler de såkaldt eksterne omkostninger (forurening, sundhedsomkostninger og grænsehandelstab). 3. skattereformen skal håndtere fortsatte udfordringer fra globaliseringenog øge vækstpotentialet i dansk økonomi.
CEPOS’ skattereform skønnes samlet at have en positiv effekt på arbejdsindsatsen svarende til 85.000 job, og velstanden (BNP) vil vokse med ca. 3 pct. eller ca. 60 mia. kr. Effekten på velstanden er tre gange så stor som regeringens produktivitetsmålsætning (at øge velstanden med 20 mia. kr. i ekstra produktivitet i 2020).
Reformen vil betyde, at en LO-familie i lejebolig får øget sit rådighedsbeløb med ca. 8 pct. eller 29.000 kr. (svarende til ca. en månedsløn ekstra), en funktionærfamilie i ejerbolig får øget sit rådighedsbeløb med ca. 9 pct. eller 46.000 kr., mens en direktørfamilie får øget sit rådighedsbeløb med 143.000 kr. Personer på overførselsindkomst vil, når reformen er gennemført, have nogenlunde samme disponible indkomst som i dag.
Skat på arbejde: Den øverste marginalskat reduceres til 40 pct. for indkomster over 250.000 kr. og 38 pct. for personer med arbejdsindkomst på under 250.000 kr. Det sker ved, at topskatten afvikles, og loftet over jobfradraget fjernes.
Afgifter: Samlet lettes afgifterne med over 20 mia.kr. Den vigtigste ændring er afskaffelsen af registreringsafgiften på personbiler. Herudover afskaffes tinglysningsafgiften, chokoladeafgiften, afgifterne på spil og en lang række andre afgifter, som alene findes for at skaffe staten indtægter. For det andet justeres de afgifter, som beskatter eksterne omkostninger, men er for høje. Det gælder f.eks. NOx-afgiften, energiafgifterne og afgifterne på spiritus, tobak, øl og vin.
Kapitalbeskatning: Al rente- og aktiebeskatning reduceres til 25 pct. fra op til 42 pct. i dag. Det vil bl.a. gøre det nemmere for iværksættere og små risikovillige virksomheder at tiltrække aktiekapital, og i øvrigt gøre det mere attraktivt at spare op. Desuden foreslås det at genindføre reguleringen af grundlaget for ejendomsværdiskatten, men med en effektiv sats på 0,6 pct., når skattestoppet udløber efter 2020
Selskabsskatten sænkes til 12 pct. Det vil være det laveste niveau i OECD pct. En lavere selskabsskat vil øge investeringerne og produktiviteten mere end noget andet. Den lavere selskabsskat vil stille dansk økonomi godt i den skattekonkurrence, der i den grad er startet igen efter finanskrisen.
Finansiering: Skattereformen finansieres hovedsageligt via lavere offentlige udgifter og via adfærdseffekter af lavere skat ud fra samme beregningskonventioner, som anvendes i de økonomiske ministerier. Dog er der også enkelte skatteforhøjelser. Det drejer sig om afskaffelse af den grønne check og ophævelse af skattestoppet for ejendomsværdiskatten. Fra 2020 følger ejendomsværdiskatten ejendomsvurderingerne. Desuden reduceres skatteværdien af rentefradraget til 25 pct. for alle.
Finansieringen kommer endvidere fra lavere vækst i det offentlige forbrug. Vækstraten reduceres til 0 pct. (realt) i årene til 2020, og fra 2020 til 2030 nedjusteres den fra 1,1 til ½ pct. årlig realvækst. Endvidere ændres den årlige regulering af overførselsindkomster fra løn- til pristalsregulering i årene 2024-30. Endelig afskaffes efterlønnen, ligesom dagpengeperioden reduceres fra 2 til 1 år.
Omfordeling: Det skønnes, at gini-koefficienten stiger fra 25,3 til 27,8 pct. som følge af skattereformen. Det skyldes bl.a. afskaffelsen af topskatten, inflationsreguleringen af indkomstoverførsler samt lettelsen af kapitalindkomstbeskatningen. I modsat retning trækker reduktionen i skatteværdien af rentefradraget. Det betyder, at Danmark går fra at være det 4. mest lige land til det 10. mest lige land i OECD. Vi kommer dermed nogenlunde på niveau med Holland, Østrig, Luxembourg og Sverige.
Læs Mads Lundby Hansen, Otto Brøns-Petersen og Carl-Christian Heibergs kronik om Århundredets Skattereform i Berlingske her
