CEPOS: De 1 pct. rigeste betaler 8,6 pct. af alle skatter og afgifter – en stigning fra 7,4 pct. i 2001

”Analysen viser, at de 1 pct. rigeste betaler 8,6 pct. af alle skatter og afgifter. Dermed betaler top 1 pct. godt 8 gange mere i skat end gennemsnitsdanskeren. Deres skattebetaling svarer til 60,6 mia. kr. Dermed finansierer top 1 pct. 100.000 offentligt ansatte.  Top 1 pct.’s gennemsnitlige skatte- og afgiftsbetaling betaling udgør 1,4 mio. kr. svarende til finansieringen af ca. 2 offentligt ansatte. Top 1 pct. har oplevet en reduceret skattebyrde siden 2001 som følge af skattereformerne i 2004, 2007, 2009 og 2012. Alligevel er deres skatteandel vokset fra 7,4 til 8,6 pct. svarende til en stigning fra 52 til 60,6 mia. kr. Det skyldes, at de har øget deres indkomster en del. Vismændene beregnede i 2011, at en millionærskat på 6 pct. ville reducere skatteprovenuet fra top 1 pct., fordi millionærskatten ville betyde, at top 1 pct. ville reducere deres indkomst”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Såfremt man reducerer topskatten med 5 pct. point, vil top 1 pct. betale 8,4 pct. af alle skatter og afgifter mod 8,6 pct. med nuværende topskat. Efter reduktionen i topskatten vil den samlede skattebetaling fra top 1 pct. være på godt 59 mia. kr. ved bortfald af topskatten. Dermed vil top 1 pct. finansiere udgiften til 98.000 offentligt ansatte. Det viser, at hvis Løkke kommer i land med at sænke topskatten med 5 point, så vil de bredeste skuldre i dén grad fortsat bære de største byrder. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil det være godt at sænke topskatten. Ifølge Thornings Produktivitetskommission er topskatten en af de mest væksthæmmende skatter”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”De 10 pct. højest lønnede danskeres indkomstskattebetalinger udgør 30 pct. af de samlede skattebetalinger. Dermed betaler de 10 pct. højest lønnede 214 mia. kr. i indkomstskatter og afgifter, hvilket svarer nogenlunde til de samlede udgifter til folkepension, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge samt SU. For 214 mia. kr. kan man alternativt finansiere udgifterne til ca. 356.000 offentligt ansatte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.