CEPOS' fordelingspolitisk redegørelse: indkomster, fordeling og incitamenter i 2017

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

’Fordelingspolitisk Redegørelse 2017’ analyserer i korte kapitler udviklingen i indkomster, formuer, ulighed og incitamenter. Der er også fokus på sammenhængen mellem vækst og ulighed. Det sker ud fra egne analyser og beregninger på Danmarks Statistiks personregistre og Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Publikationen kan bl.a. anvendes som opslagsværk i debatten om ulighed, fordeling og incitamenter.

Analysen ligger til download øverst til højre

Ulighed i Danmark ift. andre lande
”Uligheden er lav i Danmark i forhold til andre OECD-lande. Vi har den 4. laveste ulighed ud af 35 OECD-lande. Kun Island, Slovakiet og Slovenien har lavere ulighed”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Uligheden i Danmark er også lav i et historisk perspektiv
”Uligheden i Danmark er også lav i et historisk perspektiv. Uligheden faldt markant fra 1940 til 1980. Siden midten af 90’erne har der været en moderat stigning i uligheden. Danmark er endvidere det land i OECD med færrest i lavindkomstgruppen”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Uligheden reduceres med 40 pct., når man ser på livsindkomster
”Uligheden målt i 2016 på Gini-koefficienten opgøres til 28,9 på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er den højeste grad af ulighed. Måler man uligheden på livsindkomster (hvor meget tjener man gennem livet), så falder Gini-koefficienten til 17,1. Uligheden reduceres altså med godt 40 pct., når man ser på livsindkomster frem for indkomster i et enkelt år. Normalt, når ulighed analyseres, er udgangspunktet et ”øjebliksbillede”. Noget af uligheden skyldes, at man i en midlertidig periode – f.eks. som studerende – har lav indkomst. Senere i livet får f.eks. studerende pæne indkomster. Dette fanges, når man opgør ulighed på livsindkomster”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

En voksen dansker har i gennemsnit en formue på 1¼ mio. kr.
”En voksen dansker har i gennemsnit en formue på 1¼ mio. kr. Det dækker over aktiver på 1,8 mio. kr. og gæld på 0,6 mio. kr. De reale aktiver (primært helårsboligen) udgør i gennemsnit ca. 970.000 kr., mens pensionsformuen udgør 570.000 kr., og den frie finansielle formue (fx aktier, obligationer, bankkonti) er på ca. 270.000 kr. Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og formue. Typisk sparer man op i den erhvervsaktive alder, for at kunne opretholde levestandarden efter at man er gået på pension. Den gennemsnitlige formue topper for de 68-årige på 2,6 mio. kr. Formuens aldersafhængighed er en væsentlig faktor til at forklare uligheden i formuerne i Danmark. Ca. 10 pct. af de danske familier har en negativ nettoformue, mens halvdelen har en formue på over 600.000 kr. Det kræver en formue på knap 9 mio. kr. at være i top 1 pct., og 26,9 mio. kr. at være i top 0,1 pct.”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

300 kr. i jobgevinst for dagpengemodtager 
”Der er fortsat store incitamentsproblemer i dagpengesystemet. En enlig med børn på maksimale dagpenge tjener ca. 300 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob til ca. 123 kr. i timen. Det betyder, at nogle dagpengemodtagere ikke tager ledige lavtlønsjob. 
En reduktion i dagpengene vil øge gevinsten ved at tage et job og derigennem øge beskæftigelsen. Dagpengekommissionen beregnede, at en 10 pct. reduktion i dagpengene vil øge beskæftigelsen med 13.000 personer. En reduktion i dagpengeperioden fra 2 til 1 år vil øge beskæftigelsen med 22.000 personer”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Efter 1 år er 4 ud af 10 er ude af gruppen af relativt fattige
”I 2016 var der ca. 50.100 relativt fattige i Danmark beregnet ud fra Thorning-regeringens definition. Det er en stigning på ca. 2.600 personer eller ca. 5 pct. siden 2015. Der er en betydelig mobilitet ud af gruppen af relativt fattige, idet en stor del af personerne kun er der i relativt kort tid. Allerede efter 1 år er næsten 4 ud af 10 ude af gruppen. Og efter 3 år er 2 ud af 3 personer ude af fattigdomsgruppen”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 5,0 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    mads@cepos.dk

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 5,0 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    mads@cepos.dk

    Jørgen Sloth Bjerre Hansen

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk