Indekset blev udviklet i 80’erne i samarbejde med bl.a. de tre økonomiske nobelprismodtagere Milton Friedman, Douglas North og Gary Becker. Indekset måler grundlæggende, hvor frit borgere og virksomheder kan agere økonomisk. EFW fastlægges ud fra 1. Størrelsen af den offentlige sektor, 2. Velfungerende retssystem og håndhævelse af ejendomsret, 3. Sundt pengevæsen, 4. Graden af frihandel samt 5. Omfanget af regulering. Det er generelt dokumenteret, at der er positiv sammenhæng mellem landes velstand og økonomiske frihed.
”Danmark har en relativ høj grad af økonomisk frihed, hvilket er en væsentlig forklaring på, at Danmark placeres relativt højt på en række erhvervsindeks, ligesom det er en forklaring på, at vi har en relativ høj velstand. På det seneste Economic Freedom of the World Index fra Fraser Institute indtager Danmark 22. pladsen ud af 157 lande. Det svarer til, at Danmark er blandt de 15 pct. mest økonomisk frie lande. De tre mest økonomisk frie lande i verden er Hong Kong, Singapore og New Zealand. USA indtager en 16. plads og ligger ikke langt fra Danmark.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Danmarks pæne placering underbygger, at rammebetingelserne for bl.a. at drive virksomhed er relativt gode i Danmark på en række punkter. Vi har f.eks. en god håndhævelse af den private ejendomsret, åbenhed over for frihandel og et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der ikke er en statslig fastsat mindsteløn. Når Danmark ikke ligger endnu højere på listen, skyldes det primært, at den store offentlige sektor og det høje skatteniveau trækker ned. Danmark ligger således pænt på 4 ud af de 5 underindeks. Men på indekset for skatteniveau og den offentlige sektors størrelse er Danmark nr. 154 af 157 lande. Den gode nyhed er, at vi sagtens kan reducere skattetrykket via offentlige besparelser.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”En betydelige del af de politiske initiativer, der de kommende år skal øge Danmarks relativt beskedne vækstpotentiale, vil også klart øge den økonomiske frihed. Det drejer sig om deregulering, reduktion i diverse overførselsindkomster og lavere marginalskat på arbejde. Vores beregninger viser, at Løkkes målsætning om at reducere topmarginalskatten med 5 pct.point vil forbedre Danmarks placering fra en 22. til en 19. plads. En sådan reduktion i marginalskatten vil øge arbejdsudbuddet med 3.600 personer. En afvikling af topskatten vil rykke Danmark til en 16. plads, og vi vil så overhale USA, der vil være nr. 17.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”USA lå generelt nr. 3 på indekset i perioden 1970-2000 og var i perioden det OECD-land med mest økonomisk frihed. Siden 2000 er USA gået fra en 2. plads med en score på 8,65 til en placering i 2013 som nr. 16. Det skyldes bl.a. en svækkelse af retssikkerheden og beskyttelsen af den private ejendomsret, øget regulering og begrænsninger af frihandel. Fraser Institute vurderer, at nedgangen i økonomisk frihed i USA kan halvere USAs trendvækst fra 3 pct. årlig vækst til 1½ pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Ser man på udviklingslande, har de ofte en mindre offentlig sektor, men de klarer sig dårligt på de andre områder (frihandel, håndhævelse af privat ejendomsret), og deres overordnede rating er derfor relativt dårlig. Det er med til underbygge, at det ikke er tilstrækkeligt at have en lille offentlig sektor og lave skatter for at have en høj grad af økonomisk frihed. Hvis man f.eks. ikke kan have tillid til, at den private ejendomsret overholdes, er det mindre attraktivt at foretage investeringer, ligesom det ikke er attraktivt at drive virksomhed, hvis man ikke kan handle frit med udlandet. Et svagt retssystem og manglende håndhævelse af privat ejendomsret er særlig udpræget i det sydlige Afrika, i muslimske lande og i tidligere Sovjetrepublikker. Også mange lande i Latinamerika og Sydøstasien har et svagt retssystem og manglende håndhævelse af privat ejendomsret. Mange udviklingslande og mindre velstående lande kan øge deres økonomiske frihed gennem deregulering og bedre håndhævelse af den private ejendomsret. Dette kræver umiddelbart ikke et økonomisk råderum. Man kan overveje at kombinere den danske ulandsbistand med krav om, at modtagerlande øger den økonomiske frihed.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
