Danmark er fortsat blandt de lande i OECD, hvor topskattegrænsen sætter tidligst ind

”I en international sammenligning ligger Danmark før den nye skattereform blandt de lande, hvor topskattegrænsen sætter tidligst ind. Topskattegrænsen svarer til et niveau, der udgør 1,1 gennemsnits-lønindkomst. Kun 6 OECD-lande har en indkomstgrænse for det øverste progressionstrin, der ligger lavere end i Danmark. Den lave indkomstgrænse er årsagen til, at der er relativt mange i Danmark, der i 2012 betaler topskat svarende 770.000 personer eller 16 pct. af skatteyderne. Når skattereformen om 10 år i 2022 er fuldt indfaset kommer topskattegrænsen i princippet til at udgøre 1,3 gennemsnits-lønindkomst. I OECD-sammenligningen betyder det, at Danmark rykker en placering, så der nu vil være 7 lande, der har en lavere indkomstgrænse for det øverste progressionstrin end Danmark. Selv de nordiske lande Sverige, Norge og Finland, som vi normalt sammenligner os med, har en topskattegrænse, der sætter senere ind end i Danmark. Man må således konstatere, at når reformen om 10 år er faset ind, så er vi fortsat blandt de lande, hvor topskatten sættes tidligst ind. Samtidig er den øverste marginalskat fortsat høj i Danmark. Når man inkluderer indkomstaftrapningen af børnechecken og afgifter, kommer den øverste marginalskat op på 68 pct. Det taler for yderligere skattereformer de kommende 10 år”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
   
 “Ser man på, hvor den øverste marginalskat i gennemsnit sætter ind i OECD, svarer dette til en indkomst på 3,2 gennemsnitslønindkomst. Hvis vi i Danmark skulle have en topskattegrænse som OECD-gennemsnittet, så skal topskattegrænsen ganges med 2½ til knap 1,2 mio. kr. Det ville i givet fald betyde, at topskatten ville blive en regulær millionærskat. Under 35.000 personer ville betale en sådan topskat i Danmark. I dag er der 770.000 personer, der betaler topskat”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

 ”Topskattegrænsen øges med 57.900 kr. i den nye skattereform fra 409.100 kr. til 467.000 kr. i 2022. Forøgelsen af topskattegrænsen på ca. 58.000 kr. ligger ud over den årlige regulering af topskattegrænsen, der i princippet skal følge lønudviklingen. Forhøjelsen af topskattegrænsen betyder alt andet lige, at 275.000 personer ikke længere skal betale topskat, når indfasningen i 2022 er fuldendt. Antallet af topskatteydere reduceres fra 715.000 personer til 440.000 personer i 2022. For de personer, der med forhøjelsen slipper for at skulle betale topskat, sænkes marginalskatten med ca. 14 pct.-point fra 56 til 42 pct. Effekten på beskæftigelsen svarer til ca. 5.600 personer, fordi det bliver mere attraktivt for de 275.000 personer at arbejde ekstra”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Dette notat er muliggjort ved donation fra Kraks Fonden