Udgivet d.
10. december 2013 - 17:35
Analyse
Skat
”For personer med høje indkomster udgør marginalskatten 67,5 pct., når der tages højde for både skatten på løn og afgifterne på forbrug. Og det er 8-10 pct.point over OECD-gennemsnittet. I 2014 aftrappes børnechecken for personer med indkomst på over 700.000 kr. For disse øges den sammensatte marginalskat til 68,9 pct. De høje skattesatser gør det sværere at håndtere de udfordringer dansk økonomi står over for. Fremover har vi brug for, at der arbejdes flere timer og mere produktivt, ligesom det vil være nyttigt med flere højproduktive udlændinge på det danske arbejdsmarked. Og den høje marginalskat modarbejder alt dette. Den høje sammensatte marginalskat illustrerer med al tydelighed, at politikerne ikke er færdige med at reformere skattesystemet. Politikerne bør hurtigt gennemføre en skattereform, der sænker marginalskatten på arbejde”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Fjernes topskatten, vil marginalskatten for personer med høje indkomster udgøre ca. 57 pct., når afgifter indregnes, hvilket vil være 1-2 pct.point under OECD-gennemsnittet. Provenutabet herved udgøre ca. 8½ mia. kr. Effekten på beskæftigelsen svarer til 9.000 personer, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde flere timer. Hertil kommer, at det bliver mere attraktivt at arbejde mere produktivt.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”For personer med gennemsnitlig indkomst udgør den sammensatte marginalskat 57,3 pct., hvilket er ca. 0,6 pct.point højere end OECD-gennemsnittet. Den sammensatte marginalskat for personer med lave indkomster udgør 56,2 pct., hvilket 2½ pct.point højere end OECD-gennemsnittet. Selvom disse skattesatser kun ligger lidt over OECD-gennemsnittet, er der gode grunde til at sænke marginalskatten. Det vil øge arbejdsudbuddet og velstanden”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
CEPOS udsender i dag et notat, der omhandler den sammensatte marginalskat på arbejde, dvs. kombinationen af lønmarginalskatten og skatten på forbrug. Når der i notatet ses på den sammensatte marginalskat, skyldes det, at arbejdsudbuddet afhænger af, hvor mange varer og tjenester, der kan købes for en ekstra arbejdstime. Hvis afgifterne forhøjes, så øges priserne i butikkerne, og dermed kan der købes færre varer og tjenester for en ekstra arbejdstime.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.
