I dag offentliggør CEPOS et notat om de danske vækstudsigter frem mod 2030 sammenlignet med øvrige OECD-lande. Notatet baserer sig på OECDs seneste langfristede fremskrivning.
”OECDs prognose tegner et pauvert billede af Danmarks vækstudsigter. Ifølge OECDs seneste langfristede fremskrivning til 2030 vil væksten pr. indbygger udgøre ca. 1 pct. årligt i Danmark. Det er den 3. laveste vækstrate i OECD. Tager man højde for tilbagetrækningsreformen og dagpengereformen samt Thorning-regeringens målsætning om at øge arbejdsudbuddet, så øges den gennemsnitlige vækst til ca. 1¼ pct. om året. Dermed rykker Danmark fra den 3. laveste vækstrate til den 5. laveste vækstrate. Men det er fortsat en lav velstandsudvikling, når man sammenligner med Norge, Sverige og Finland, der ligger på en vækst mellem 1,7 og 2,0 pct. Det svarer til en gennemsnitlig vækst på 1,8 pct. årligt, hvilket er på niveau med OECD-gennemsnittet. Det er ½ pct.point højere velstandsstigning end i Danmark”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Skal væksten op på det gennemsnitlige niveau i Sverige, Norge og Finland frem mod 2030 kan det ske ved at øge produktiviteten eller ved at øge beskæftigelsen. Skal det nås gennem øget beskæftigelse kræver det, at beskæftigelsen øges med godt 300.000 personer. Et svensk potentielt vækstniveau kræver arbejdsmarkedsreformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 240.000 personer. Der er klart et potentiale for at øge beskæftigelsen herhjemme, da vi har 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Blandt de reformer på arbejdsmarkedet, der kan bringes i spil, er en reduktion i dagpengeperioden fra 2 til 1 år, en fuldstændig afvikling af efterlønnen, en forøgelse af pensionsalderen med 2 år og en kontanthjælpsreform. Endvidere kan en skattereform, der sænker marginalskatten, øge beskæftigelsen via især højere arbejdstid. Disse reformer kan samlet set øge beskæftigelsen med ca. 100.000 personer. Det vil dog kun lukke ca. halvdelen af vækstefterslæbet i forhold til Sverige, mens det lukker en tredjedel af vækstefterslæbet i forhold til gennemsnittet i Sverige, Norge og Finland samt OECD-gennemsnittet. Derfor er der også behov for reformer, der øger produktiviteten. Det kan ske ved at øge konkurrencepresset i økonomien f.eks. ved at liberalisere planloven, så der kan åbnes flere effektive storcentre i detailhandlen og ved at fjerne reguleringer for erhvervslivet, der bremser virksomheders vækstmuligheder. Det kan også ske gennem lavere selskabsskat og marginalskat, hvilket ifølge OECD øger produktiviteten. Herudover vil et bedre uddannelsesniveau også kunne øge produktiviteten. Det kan ske, hvis flere vælger uddannelser, der giver en høj løn. En høj løn er nemlig i gennemsnit udtryk for høj produktivitet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
