CEPOS udsender i dag en analyse om den årlige opgørelse af Economic Freedom (kapitalisme) i 180 lande fra den amerikanske tænketank Heritage Foundation. Opgørelsen viser, at Danmark er blandt de mest kapitalistiske lande i verden. De høje skatter og høje udgifter trækker ned i indekset, men vi klarer os godt på graden af korruption, håndhævelse af privat ejendomsret, frit arbejdsmarked, regulering og retsvæsen. Indekset er baseret på 2018/19-data.
”Bernie Sanders rammer den helt skævt, når han portrætterer Danmark som et socialistisk land. Ifølge den store anerkendte konservative tænketank Heritage Foundation i USA er vi det 8. mest kapitalistiske land i verden, mens USA ligger nr. 17. Heritage Foundation udarbejder årligt en opgørelse af økonomisk frihed/kapitalisme for verdens 180 lande. Vi klarer os godt på alt andet end skatte- og udgiftstryk. Dvs. vi klarer os godt med hensyn til graden af korruption, håndhævelse af privat ejendomsret, frit arbejdsmarked, regulering, retsvæsen etc. Den høje grad af økonomisk frihed er en væsentlig forklaring på, hvorfor Danmark er en relativt rig nation. Vi ville ganske enkelt ikke kunne være en velstående nation uden en velfungerende privat sektor, hvor virksomheder er i benhård konkurrence, hvor staten blander sig relativt lidt. Andre væsentlige forklaringer på vores relativt høje velstand er et højt uddannelsesniveau samt en høj grad af tillid. Betragter man alle lande i indekset, er der en klar tendens til, at de mest økonomisk frie lande også er blandt de mest velstående. Når Danmark er en pæn økonomisk succes i dag, er det også fordi der er gennemført mange reformer siden 2001, der har øget beskæftigelsen varigt med ca. 250.000 personer. Reformerne har overordnet trukket i retning af mere marked og mindre stat. Uden disse reformer var der ikke råd til det nuværende sundhedssystem, hvor udgifterne er de højeste i EU. Dette har Bernie Sanders ikke blik for”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Det er den højeste placering, som Danmark har haft på indekset siden 1996. Der er et stykke op til Singapore og Hong Kong, der ligger nr. 1 og 2, men i forhold til resten af verdens lande klarer Danmark sig pænt mht. kapitalisme. Andre store landes rangeringer er Storbritannien (7), Tyskland (27), Japan (30), Frankrig (64), Mexico (67), Italien (74), Rusland (94), Kina (103), Indien (120) og Brasilien (144). De tre lande, der klarer sig dårligst på ranglisten, er Cuba, Venezuela og Nordkorea som nr. 178-180”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Mange har en opfattelse af at Danmark er et meget lidt kapitalistisk land på grund af den store offentlige sektor og høje skattetryk. Men skat og offentlige udgifter er imidlertid blot to elementer, når man skal måle, hvor kapitalistisk et land er. Man skal også måle på reguleringen af arbejdsmarkedet, den finansielle sektor og erhvervslivet generelt, ligesom åbenhed for udenrigshandel og udenlandske investeringer er centrale. Og det offentlige underskud og gæld påvirker også den økonomiske frihed. Et stort offentligt underskud og høj gæld kan betragtes som en potentiel skattestigning. Desuden er et velfungerende retsvæsen, håndhævelse af den private ejendomsret og fravær af korruption helt centrale for en velfungerende markedsøkonomi”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Den årlige opgørelse af Economic Freedom fra den amerikanske tænketank Heritage Foundation viser, at Danmark er blandt de mest kapitalistiske lande i verden. Danmark indtager i 2020-indekset 8. pladsen ud af 180 lande (indekset er baseret på 2018/19-data).
Det er den højeste placering, som Danmark har haft på indekset gennem tiderne.
Der er et stykke op til Singapore og Hong Kong, der ligger nr. 1 og 2, men Danmark klarer sig generelt pænt. Danmark ligger højere end USA, der er nr. 17. Andre store landes rangeringer er Storbritannien (7), Tyskland (27), Japan (30), Frankrig (64), Mexico (67), Italien (74), Rusland (94), Kina (103), Indien (120) og Brasilien (144).
De tre lande, der klarer sig dårligst, er Cuba, Venezuela og Nordkorea som nr. 178-180.
Når Danmark har så høj en økonomisk frihed, skyldes det bl.a. et velfungerende retsvæsen og fravær af korruption (nr. 3 og nr. 4). Ser man på reguleringer, ligger Danmark også relativt godt.
Når Danmark ikke ligger endnu højere på listen, skyldes det, at vi ligger i bunden for offentlige udgifter (nr. 173 ud af 183 lande) og beskatningsniveau (nr. 179 ud af 180 lande). Kun Nordkorea har ifølge Heritage Foundation højere skatter end Danmark.
Lande med høj grad af økonomisk frihed har generelt også et højere velstandsniveau.
Den årlige opgørelse af Economic Freedom fra den amerikanske tænketank Heritage Foundation viser, at Danmark er blandt de mest kapitalistiske lande i verden. Danmark indtager i 2020-indekset 8. pladsen ud af 180 lande med en score på 78,3 ud af 100, jf. tabel 1. Det er den højeste placering, som Danmark har haft på indekset siden 1996, der er det første år med data for Danmark. Der er et stykke op til Singapore og Hong Kong, der ligger nr. 1 og 2 med scorer på hhv. 89,4 og 89,1, men i forhold til resten af verdens lande klarer Danmark sig pænt. Danmark ligger således højere end USA, der er nr. 17. Andre store landes rangeringer er Storbritannien (7), Tyskland (27), Japan (30), Frankrig (64), Mexico (67), Italien (74), Rusland (94), Kina (103), Indien (120) og Brasilien (144). De tre lande, der klarer sig dårligst på ranglisten, er Cuba, Venezuela og Nordkorea som nr. 178-180.
Heritage Foundations Index of Economic Freedom måler grundlæggende, hvor frit borgere og virksomheder kan agere økonomisk. Indekset er opdelt i fire søjler af økonomisk frihed: 1) Retssikkerhed, 2) Størrelsen af den Offentlige Sektor, 3) Reguleringer og 4) Åbne Markeder, der hver er opdelt i tre underindeks, jf. boks 1.
Danmark har højere økonomisk frihed end USA
I 2020 ligger Danmark med en 8. plads noget højere end USA, der ligger nr. 17. Det sker på trods af, at USA scorer betydeligt bedre end Danmark i underindeksene for Beskatningsniveau og Offentlige Udgifter. Det hænger sammen med, at Danmark klarer sig bedre på flere andre underindeks, jf. figur 2. Det gælder især underindekset for Sunde Offentlige Finanser, hvor Danmark ligger nr. 18, mens USA ligger nr. 137. Det skyldes, at USA har haft betydelige offentlige underskud, og at USA har væsentligt større offentlig gæld end Danmark. Iflg. OECDhttps://data.oecd.org/gga/general-government-deficit.htm havde USA i 2018 et offentligt underskud på 6,2 pct. af BNP, mens Danmark havde et offentligt overskud på 0,7 pct. af BNP. Derudover klarer Danmark sig også noget bedre end USA ift. Fravær af Korruption og Monetær Frihed (der er baseret på inflation og statslig indblanding i prisdannelsen via priskontrol eller subsidier), jf. figur 1.
USA har under Trump oplevet et fald i underindekset for Handelsfrihed, som har været med til at trække USA lidt ned ad ranglisten. Heritage Foundation peger desuden på, at øgede offentlige udgifter samt stigende regulering af sundhedssektoren og den finansielle sektor har mindsket den økonomiske frihed i USA over det seneste årti.
Lande med høj økonomisk frihed har høj velstand
Betragter man alle lande i indekset, er der en klar tendens til, at de mest økonomisk frie lande også er blandt de mest velstående. Heritage Foundation har sammenlignet graden af økonomisk frihed i forskellige lande med deres købekraftskorrigerede BNP pr. indbygger og finder, at de mest frie lande (der har en samlet score på 80 eller derover) har et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på 66.800 dollars, mens de mindst frie lande (med en samlet score under 50) har et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på 7.600 dollars, jf. figur 2.
Danmark ligger nr. 8 – høj økonomisk frihed på trods af høje skatter og høje offentlige udgifter
Mange vil formentlig tænke, at den økonomiske frihed/graden af kapitalisme er lav i Danmark på grund af det høje skattetryk og høje offentlige udgifter. Sådan forholder det sig dog ikke i Heritage Foundations opgørelse af økonomisk frihed. Her er Danmark med en 8. plads blandt de 5 pct. mest økonomisk frie lande i verden. Den høje grad af økonomisk frihed er en væsentlig forklaring på, at Danmark kommer højt op på diverse indeks over erhvervsvenlighed, herunder fra World Economic Forum. Det er også med til at forklare, hvorfor Danmark er et velstående land.
Fravær af korruption og begrænset regulering trækker DK op
Når Danmark har så høj en økonomisk frihed, skyldes det bl.a. et godt retsvæsen og fravær af korruption. Danmark ligger således hhv. nr. 3 og nr. 4 på underindeksene for Retsvæsenets Kvalitet og Fravær af Korruption.
Ser man på reguleringer, ligger Danmark også relativt godt. På underindekset for Erhvervsfrihed, der udtrykker hvor hæmmende offentlig regulering er for at drive virksomhed i landet, ligger Danmark således nr. 7. Det kan virke overraskende, da der bestemt er regulering i Danmark, der er uhensigtsmæssigt begrænsende for virksomheder, men ifølge Heritage Foundation er reguleringsbyrden større i de fleste andre lande. Dette bekræftes også af et reguleringsindeks fra OECDhttps://www.oecd.org/economy/reform/indicators-of-product-market-regulation/ . Det bliver til en 6. plads på Arbejdsmarkedsfrihed, der udtrykker hvor meget staten blander sig i arbejdsmarkedet.
I forhold til åbne markeder er Danmark igen med i toppen med placeringer som nr. 2 på Investeringsfrihed og nr. 4 på Finansiel Frihed (der angiver hvor meget staten regulerer den finansielle sektor i landet).
Samlet set ligger Danmark i top 4 på 4 ud af 12 underindeks og i top 20 på 10 ud af 12 underindeks, jf. figur 3.
Skattetryk trækker DK ned – kun én placering bedre end Nordkorea
Når Danmark ikke ligger endnu højere på listen, skyldes det primært, at den store offentlige sektor og det høje skatteniveau trækker ned for Danmark. Danmark ligger helt i bunden på de to underindeks for Offentlige Udgifter (nr. 173 ud af 183 lande) og Beskatningsniveau (nr. 179 ud af 180 lande). Offentlige Udgifter måles ud fra udgiftstrykket som andel af BNP, og her ligger Danmark med 52 pct. af BNP. Cuba har til sammenligning et udgiftstryk på knap 65 pct. af BNP. Ser man på Beskatningsniveau, som måles ud fra selskabsskat, marginalskat på arbejde og skattetryk, kommer Danmark ind på en placering som nr. 179 ud af 180 lande. Kun Nordkorea klarer sig dårligere. Det skal understreges, at Danmark generelt ikke kan sammenlignes med Nordkorea, da vores økonomi overordnet set er karakteriseret ved høj økonomisk frihed.
De sydeuropæiske lande har problemer med økonomisk frihed
Sammenligner man med de 37 OECD-lande, finder man at Danmark i 2020 har den 6. højeste score, jf. tabel 2. Overordnet ligger OECD-landene i den høje ende af ranglisten, men det bemærkes, at en række sydeuropæiske lande som Grækenland (nr. 100), Italien (nr. 74) og Frankrig (nr. 64) klarer sig forholdsvis dårligt. Disse lande har alle betydelige økonomiske udfordringer, og bl.a. på arbejdsmarkedet har de problemer på grund af deres reguleringer. F.eks. er der store hindringer og omkostninger forbundet med afskedigelse af medarbejdere. Det betyder, at virksomheder kan være tilbageholdne med at tage unge medarbejdere ind (da det er dyrt at afskedige dem igen). Det ses da også af Heritages indeks, at disse lande klarer sig dårligt på underindekset for Arbejdsmarkedsfrihed. Grækenland ligger nr. 133 og Italien ligger nr. 136, mens Frankrig ligger nr. 156.
Generelt klarer Danmark sig godt i sammenligning med andre europæiske lande ift. økonomisk frihed. Danmark er således det europæiske land med den 4. højeste økonomiske frihed ifølge Heritage Foundations 2020 indeks, kun overgået af Schweiz (nr. 5), Irland (nr. 6) og Storbritannien (nr. 7). Dermed er Danmark det nordiske land, der har den højeste økonomiske frihed, idet Island ligger nr. 13, Finland nr. 20, Sverige nr. 22 og Norge nr. 28.
Danmark nr. 3 med schweizisk skattetryk og udgiftstryk
Hvis man beholdt de underindeks, hvor Danmark klarer sig godt, men indførte et schweizisk skattesystem og offentligt udgiftstryk i Danmark, ville det resultere i en samlet score på 84,4. En økonomisk frihed der ville svare til en samlet 3. plads på ranglisten og være højere end scoren for noget OECD-land. For at opnå et schweizisk skattetryk på 28,5 pct. af BNP i stedet for de 46 pct. i Danmark, ville der skulle gennemføres skattelettelser for ca. 400 mia. kr.
Afrika hæmmet af lav økonomisk frihed
Den region i verden, der klarer sig dårligst på Index of Economic Freedom, er Afrika syd for SaharaRegionen Afrika syd for Sahara består af 48 lande og dermed det meste af Afrika, men ikke de fem nordafrikanske lande Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen og Egypten, der er en del af regionen Mellemøsten/Nordafrika. . De fleste afrikanske lande er kendetegnet ved lav økonomisk frihed, som skyldes svag retssikkerhed, utilstrækkelig beskyttelse af privat ejendomsret og høj grad af korruption. Det gælder f.eks. DR Congo, som er nr. 162 ud af de 180 lande i indekset, mens Sudan er nr. 173 og Zimbabwe nr. 174, jf. tabel 3. Den lave økonomiske frihed er hæmmende for den økonomiske udvikling. Hvis der f.eks. er risiko for, at fabrikker mv. nationaliseres, vil det svække investeringslysten. Tilsvarende vil det svække investeringerne, hvis der er mulighed for, at mindre effektive virksomheder kan udkonkurrere mere effektive virksomheder, fordi de har privilegier som følge af bestikkelse af myndighederne (korruption). For at øge væksten er der behov for reformer, der forbedrer vilkårene for at drive forretning, herunder bekæmper korruption, styrker retssikkerheden og den private ejendomsret.
Højere vækst i Afrika er nødvendig, hvis vi ønsker at se et markant fald i antallet af ekstremt fattige på verdensplan. Siden 1990 er antallet af ekstremt fattige iflg. Verdensbankenhttps://blogs.worldbank.org/opendata/updated-estimates-impact-covid-19-global-poverty-looking-back-2020-and-outlook-2021 faldet fra 1,9 mia. til ca. 650 mio. personer i 2019. Under Corona-krisen hvor kapitalismen er blevet sat på pause, og mulighederne for at drive erhverv er forringet, er der sket en stigning i antallet af ekstremt fattige på omkring 100 mio. Fremadrettet forventer VerdensbankenWorld Bank: Reversals of Fortune - Poverty and Shared Prosperity 2020 , at antallet af ekstremt fattige på verdensplan vil falde igen.
Heritage Foundation påpeger desuden, at økonomisk frihed er positivt korreleret med fødevaresikkerhed – også når man kun ser på afrikanske lande. Lande med velfungerende markeder har mindre risiko for at blive ramt af hungersnød.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
