CEPOS logo

Danmark står til den 4. laveste økonomiske vækst frem til 2026 ud af 32 OECD-lande

Udgivet d.

27. juli 2011 - 09:52

Analyse

Vækst

CEPOS offentliggør i dag en analyse, der sammenligner den forventede vækst i Danmark med 32 OECD-landene og de øvrige nordiske lande. Det fremgår blandt andet, at de nordiske lande står til en vækst i velstanden, der er næsten dobbelt så stor som den danske. Analysen baserer sig på den seneste Economic Outlook fra OECD fra foråret 2011.

”Danmark står til at få den 4. laveste potentielle økonomiske vækst i perioden 2010-2026, hvilket ikke er et tilfredsstillende vækstbillede. Den danske vækst forventes således at blive på 1,2 pct. årligt frem til 2026, mens de 32 OECD-lande i gennemsnit forventes at få en årlig vækst på 1,9 pct. Den danske lavvækst skyldes især, at OECD forventer en lav produktivitetsvækst i Danmark frem mod 2026. Herudover vil beskæftigelsen næsten ikke vil bidrage til øget vækst.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”De øvrige nordiske lande Sverige, Finland, Norge og Island står alle til en potentiel vækst, der er markant højere end den danske. Under ét står landene til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,1 pct. Skal Danmark øge væksten frem til 2026 til et nordisk niveau gennem en større arbejdsindsats, skal beskæftigelsen øges med ca. 400.000 personer. Når vi den nordiske vækstrate frem til 2026 vil det øge BNP pr. dansker med ca. 55.000 kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”VK-regeringens tilbagetrækningsreform, dagpengereform, SU-reform mv. øger beskæftigelsen med knap 90.000 personer. Det løfter den gennemsnitlige årlige økonomiske vækst med ca. 0,2 pct. frem mod 2026. For at nå op på det nordiske vækstgennemsnit mangler der reformer svarende til ca. 300.000 personer.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Udfordringen er så stor, at det bliver meget svært at nå et nordisk vækstniveau ved bare at arbejde mere. Vi må også arbejde smartere for at øge produktiviteten. For at øge arbejdsindsatsen anbefales det,  at man helt afvikler efterlønnen og meget hurtigt øger pensionsalderen fra 65 til 67 år, ligesom dagpengeperioden skal skæres ned fra 2 til 1 år. Herudover bør man øge produktiviteten ved bl.a. at reducere selskabsskatten, deregulere og dermed øge konkurrencen , privatisere offentlige selskaber og tiltrække højproduktive udlændinge” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS   

Hent Analysen

CEPOS offentliggør i dag en analyse, der sammenligner den forventede vækst i Danmark med 32 OECD-landene og de øvrige nordiske lande. Det fremgår blandt andet, at de nordiske lande står til en vækst i velstanden, der er næsten dobbelt så stor som den danske. Analysen baserer sig på den seneste Economic Outlook fra OECD fra foråret 2011.

Relateret artikel

Cepos og DI kræver opgør med »bureaukratisk cirkus« for skat på aktier

13. januar 2025

EU-landene skal droppe kildeskatten på udbytter til andre EU-lande. Ingen refusion, ingen modregning.

Relateret artikel

Et NATO-bidrag på 5 procent vil kunne koste en arbejderfamilie 57000 kr. om året i krigsskat

9. januar 2025

Så meget vil det koste forskellige familetyper, hvis NATO-bidraget hæves til henholdsvis 3 eller 5 procent af BNP.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed