CEPOS udsender i dag et notat, der sammenholder skøn for skattetryk og offentligt forbrug i Sverige og Danmark. Fremskrivningerne er fra de danske og svenske finansministerier.
”Når man ser på skattetrykket, så fremgår det, at det danske skattetryk i 2017 vil være 2½ pct. af BNP højere end i Sverige. Det sker, selvom der i beregningerne er taget højde for Thornings vækstplan, der sænker selskabsskat og afgifter. Det danske skattetryk ventes i 2017 at udgøre 46,7 pct. af BNP, mens det svenske skattetryk budgetteres til 44,2 pct. af BNP. Indregner man, at den svenske regering herudover planlægger at reducere skatterne med 0,4 pct. af BNP på finansloven for 2014, bliver skatteforskellen til Sverige ca. 3 pct. af BNP. Skal man reducere det danske skattetryk til svensk niveau i 2017, så svarer det til, at man skal sænke skatterne med ca. 54 mia. kr. Hvis man gjorde det, kunne topskatten fjernes, og det vil sende marginalskatten ned fra 56 til 42 pct. Samtidig kunne man reducere selskabsskatten til 12 pct., dvs. det laveste niveau i OECD. Samtidig kunne man fjerne registreringsafgiften eller mange andre afgifter som f.eks. afgifter på øl, vin og energi. Det vil forbedre vækstpotentialet markant i Danmark. Min opfordring er, at regeringen på finansloven for 2014 sænker skattetrykket mærkbart og finansierer det via reformer af f.eks. dagpenge og kontanthjælp, der indfases frem mod 2020. Det er ikke hensigtsmæssigt at have så højt et skattetryk som det danske i en globaliseret verden. Det reducerer vores konkurrencekraft og det skader incitamenter til at arbejde og investere. Ifølge den seneste opgørelse fra OECD havde Danmark det suverænt højeste skattetryk i OECD”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det fremgår endvidere, at det danske offentlige forbrug som andel af BNP frem mod 2017 vil ligge over niveauet i Sverige. Forskellen vil i 2017 udgøre 1,6 pct. af BNP. Det svarer til, at det danske offentlige forbrug skal reduceres med knap 30 mia. kr., hvis vi skal ned på det svenske niveau. Det svarer rundt regnet til 60.000 færre offentligt ansatte. Den betydelige forskel til Sverige realiseres på trods af, at Corydon i den seneste vækstplan reducerer væksten i det offentlige forbrug frem mod 2017. I 2017 forventer det svenske Finansministerium, at det offentlige forbrug udgør 25,4 pct. af BNP, mens det danske offentlige forbrug skønnes til at ligge på 27 pct. af BNP. I 2012 var det danske offentlige forbrug som andel af BNP det højeste i OECD. Det burde være muligt at nedbringe det offentlige forbrug til svensk niveau, uden at servicen forringes. F.eks. ved at øge det offentliges produktivitet ved at skære ned på administration, nedbringe sygefravær og udlicitere opgaver til effektive, private virksomheder”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
