Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft til Danmark, samt baggrunden for denne holdning er et underbelyst emne. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for CEPOS viser, at 47 pct. mener, at de positive og de negative konsekvenser er ligeligt fordelt, mens 32 pct. mener, der har været flest negative og 18 pct. mener, at der har været flest positive konsekvenser. Undersøgelsen spørger også til en række problemer, der ofte nævnes i den offentlige debat, og det konkluderes, at befolkningen faktisk mener, at det er reelle problemer. Eksempelvis mener 70 pct. af befolkningen, at det er et problem, at kvinder har andre rettigheder blandt etniske minoriteter. Sammenholdes respondenternes vurdering af konsekvenserne af indvandring med deres vurderingen af de nævnte problemområder, viser det sig, at de samfundsmæssige problemer (arbejdsløshed, kriminalitet, problemer med skoler) har større betydning for den samlede vurdering end de aspekter, der vedrører tilpasninger i privatlivet (religiøsitet og holdning til alkohol).
Undersøgelsen viser ligeledes, at respondentens placering i samfundet har signifikant betydning for vedkommendes holdning. Eksempelvis er personer med en højere indkomst mere bekymret for den samfundsmæssige integration, end personer med en lav indkomst. På baggrund af undersøgelsen må det konkluderes, at danskerne ikke er så negativt indstillede overfor konsekvenserne af indvandring, som det ofte fremstilles. Samtidigt viser undersøgelsen, at den negativitet, der faktisk findes, i højere grad hænger mere sammen med opståede samfundsproblemer, end med indvandrernes anderledeshed per se. Ønsker man at danskerne får en mere positiv holdning til indvandring, tyder det med andre ord på, at den største positive effekt ville opstå ved en politik der løser disse problemer såsom en effektiv retspolitik, større incitament til at deltage på arbejdsmarkedet samt øget konsekvens overfor uro i skolerne.
