Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
Udgivet d.
31. oktober 2022 - 12:00
Analyse
Afgifter
Fordeling
Skat
Vækst
Før valgudskrivelsen viste Finansministeriets opgørelse, at 9 ud af 10 indkomstgrupper tabte varigt på grund af regeringens politik. Nu har Socialdemokratiet foreslået en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, som giver 2.000 kr. i skattelettelse for en typisk arbejder. Højere beskæftigelsesfradrag medfører rundt regnet, at de 3 mio. beskæftigede får en skattelettelse, mens de 2 mio. på overførselsindkomst ikke får noget ud af det.
“Overordnet betyder S-regeringens gennemførte politik og det nye forslag om højere beskæftigelsesfradrag, at de 50 procent fattigste taber på S-regeringens politik, mens de 50 procent rigeste vinder på regeringens politik,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Dem der går mest tilbage, er de 30 pct. fattigste – de får reduceret deres privatøkonomiske levestandard med godt ½ procent varigt af S-regeringens økonomiske politik. Det skyldes bl.a., at S-regeringen har fjernet den grønne check for ikke-pensionister med lav indkomst, reduceret dimittenddagpengene, øget tobaksafgiften og forhøjet afgiften på plastikposer mv.
“Uanset hvordan man vender og drejer det, har S-regeringen øget uligheden og gjort personerne med lavest indkomst fattigere varigt. Dette på trods af, at man i det røde forståelsespapir flere gange understreger, at uligheden skal reduceres,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”De røde partier undskylder sig ofte med, at de har øget tobaksafgifterne og at det øger uligheden. Men hvis lighed var så vigtig for venstrefløjen, kunne de jo bare kompensere dem med lavest indkomst. F.eks. via højere grøn check. Men det har man fravalgt. Socialdemokraterne gik til valg i 2019 på at ”Danmark er for lille til store forskelle”. Men de har gjort præcist det modsatte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.


I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.