De andres gæld hænger over vores hoved

Bragt i Børsen d. 1. september 2026

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Alt imens Finansministeriet har fundet yderligere finanspolitisk råderum i Danmark, bliver statsgældskrisen i USA og Europa intensiveret.

Senest har den amerikanske finansminister forsøgt at bekæmpe de stigende lange statsgældsrenter ved støtteopkøb, og i Frankrig florerer et forslag om at annullere statsgæld, der indirekte er ejet af ECB, Den Europæiske Centralbank.

Det kan virke eksotisk at tale om gældskrise i et land som Danmark med holdbare statsfinanser, men realiteten er, at vi kan blive ramt af alvorlige afsmittende konsekvenser udefra.

Der er ikke en akut statsgældskrise i den forstand, at stater ikke kan svare deres forpligtelser eller finansiere deres store underskud. Endnu.

Men der er en strukturel krise, hvor uholdbare offentlige finanser kan udløse en akut krise.

En sådan krise kan komme pludseligt og være uhyre vanskelig, hvis overhovedet mulig at rette op uden drastiske samfundsmæssige ændringer. Men i takt med stigende risiko for en akut krise vil kreditorerne forlange større risikopræmier – sådan som vi ser nu.

Onde cirkler

Højere renter vil i sig selv forværre de finanspolitiske problemer. Det er en af flere onde cirkler, holdbarhedsproblemerne fører med sig.

Voksende statsgæld øger risikoen for, at forgældede lande med egen valuta – USA og UK f.eks. – forsøger at “løse” problemet ved at øge inflationen og udhule gælden på den måde.

Men også i euroland er der en risiko for, at ECB af egen drift eller tvunget af omstændighederne vil inflatere problemer væk. Fastkurssamarbejdet medfører, at øget inflation i euroland vil blive importeret til Danmark, og at fastkurspolitikken kan komme under pres.

Endvidere har de overforgældede EU-lande et incitament til at vælte byrden af deres gæld over på de andre lande.

Det sker allerede i vid udstrækning inden for euroen. Samtidig har de presset fælles EU-gæld igennem – gæld som reelt hviler på vi andres kreditværdighed. De traktatbundne vandtætte skotter, som skulle beskytte EU-landene mod at hæfte for hinandens gæld, er ret hullede.

Endelig og måske vigtigst kan såvel inflation, gældsdynamik som en akut gældskrise skabe alvorlig politisk ustabilitet. Det fjerner opmærksomheden fra bl.a. de sikkerhedspolitiske udfordringer i Europa.

Usund dynamik

Når først vælgerne ved, de kan stemme sig til andres penge, giver det en meget usund dynamik.

Populistiske strømninger har vind i sejlene. EU’s budgetregler bliver rutinemæssigt brudt uden konsekvenser. Der er ikke politisk vilje til at prioritere kerneopgaver som forsvar – som EU har undtaget fra budgetreglerne – eller støtte til Ukraine. I stedet finansieres det med uholdbar gæld.

Politisk og økonomisk ustabilitet hos vore europæiske naboer eller i Washington kan ikke undgå at få konsekvenser for os.

Et stop for mere fælles gæld i EU og krav om håndhævelse af EU’s egne finanspolitiske regler bør være danske hovedprioriteter.