De danske kapitalskatter koster både borgerne og statskassen dyrt

Analysens hovedkonklusioner er:

• Der er store samfundsøkonomiske omkostninger ved den nuværende kapitalbeskatning
  Marginalskatterne på opsparing er uden sammenligning de mest forvridende og dermed samfundsøkonomisk skadelige – også sammenlignet med f.eks. top- og top-topskatten på arbejdsindkomst.
• Sænkes skatten på kapitalafkast, giver det flere penge i statskassen
  Lavere skatter på især fri opsparing gavner ikke kun borgerne – på længere sigt vil det også give overskud for de offentlige kasser. Det skyldes højere opsparing, mindre pres for at placere i relativt lavt beskattede aktiver som boliger og pension og positiv afsmitning på skatteindtægter fra løn, forbrug og selskabsindkomst.
• Skatten bør være ens for alle typer kapitalafkast
  En ensartet skat ville reducere forvridningstabet markant. Særligt de mest velhavende danskere har i dag større skattemæssigt incitament til at placere deres penge i ejendom, hvor skatten er lavest, end i at investere dem i aktier. Derfor bør især de højeste skattesatser på aktie- og kapitalindkomst sænkes.
• Lavere kapitalbeskatning bør være hovedelement i en politik, der styrker dansk produktivitet og konkurrenceevne
  De høje, uens skatter på kapital har negative effekter på opsparingen og dens sammensætning, men smitter også af på arbejdsudbud og virksomhedernes investeringer. Hertil kommer, at kapitalskatterne skader incitamenterne til at investere i iværksætteri, fordi de mulige gevinster beskattes med en høj aktieindkomstskat, mens finansiering med lån har en lavere fradragsværdi.