De svenske arbejdsmarkedsreformer sammenlignet med Løkke- og Thorning-regeringerne

Dette notat tager udgangspunkt i de reformer, der er gennemført af den svenske regering under ledelse af Frederik Reinfeldt i 7 års perioden 2006-2013. Den svenske regering har gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med 4,6 pct. (i Sverige ca. 215.000 personer). Det drejer sig bl.a. om skattereformer, fradrag for udgifter til håndværkere mv. og arbejdsmarkedsreformer.

”I Danmark vil en beskæftigelsesfremgang på 4,6 pct. svare til ca. 130.000 personer ekstra i beskæftigelse. Ses der på Løkke-regeringen, gennemførte den i løbet af perioden 2009-2011 reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 96.000 personer eller 3,4 pct. Det er værd at bemærke, at Løkke-regeringen har leveret disse reformer på under den halve tid af det, som den svenske, borgerlige regering har brugt på sine reformer, der i alt øger beskæftigelsen med 4,6 pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Thorning har hidtil leveret reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 27.000 personer eller knap 1 pct. (på knap 2 år). Hvis Thorning skal gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen med 4,6 pct. frem til 2020, så skal der gennemføres yderligere reformer svarende til ca. 100.000 personer. Dette er opnåeligt, når vi har 2,1 millioner personer på overførselsindkomst. Der er mulighed for at gennemføre reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp, skattesystem mv. Regeringen planlægger imidlertid kun, at yderligere reformer skal øge beskæftigelsen med 6.000 personer frem til 2020, så den samlede strukturelle beskæftigelsesfremgang via reformer bliver på 33.000 personer. Dermed er der et betydeligt spænd mellem Thorning-regeringens reform-ambitioner og den svenske regerings realiserede reformer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Det er relevant at øge den strukturelle beskæftigelse markant frem mod 2020 og 2030. Ifølge Finansministeriet vil den årlige BNP-vækst frem mod 2030 udgøre 1,4 pct. årligt, mens OECD forventer en vækst på 1,5 pct. Sammenlignet med andre OECD-lande er det den 5. laveste økonomiske vækst frem mod 2030. Vækstraten kan øges ved at øge den strukturelle beskæftigelse eller ved at øge produktiviteten”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS