CEPOS logo

Demografisk pusterum i kommunerne fra 2011 til 2013

Udgivet d.

10. maj 2010 - 12:24

Analyse

Kommuner & regioner

Det fremføres ofte, at et stigende antal ældre nødvendiggør øgede kommunale udgifter. Men i et nyt notat påpeger tænketanken CEPOS, at der i de kommende år vil blive færre børn, hvilket giver kommunerne et demografisk pusterum.

“I perioden 2011-2013 er der i kommunerne et såkaldt ‘demografisk pusterum’. Der bliver nemlig færre børn i alderen 1-15 år. Det trækker udgifterne på daginstitutions- og folkeskoleområdet ned og opvejer, at der bliver flere ældre. Det demografiske pusterum passer fint med regeringens målsætning om at reducere antallet af kommunalt ansatte med 8.000 personer i årene 2011-2013 i forbindelse med omprioriteringsplanen,’ siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Tallene understøtter heller ikke myten om, at sundhedsvæsenet i de kommende år vil blive udsultet. Det demografiske træk på sundhedsområdet er begrænset, og når der tages højde for, at området tilføres flere midler som følge af omprioriteringsplanen, vil sygehussektoren faktisk opleve en forbedring af deres budgetter.

“Flere ældre indebærer alt andet lige flere udgifter til sygehuse, medicin mv. På sundhedsområdet er der et demografisk træk på 0,6 mia. kr. årligt eller 1,8 mia. kr. over de tre år. Men idet regeringen lægger op til at bruge fem mia. kr. ekstra på sundhed, er der lagt op til en forbedring af standarderne på sundhedsområdet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Når kommunerne skal sænke  udgifterne i perioden 2011-13, behøver det ikke at betyde et lavere serviceniveau. Kommunerne har flere muligheder for at forbedre effektiviteten, bl.a. ved øget udlicitering og lavere administrationsomkostninger.

“I øvrigt er der ingen som helst grund til, at de 8.000 færre medarbejdere på kommunekontorerne skal medføre lavere service. Det er kun tale om en effektivisering på 1,8 pct. over tre år. På sygehusområdet har man leveret en produktivitetsgevinst på ca. to pct. om året. Her skal kommunerne bare levere det samme på tre år, som sygehusene leverer på ét år. Det kan ske ved at udlicitere flere opgaver, der kan høstes stordriftsfordele ved kommunesammenlægningerne, ligesom der kan skæres ned på opgaver, der ikke giver borgernær velfærd. Her tænkes bl.a. på administration i kommunerne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

Det fremføres ofte, at et stigende antal ældre nødvendiggør øgede kommunale udgifter. Men i et nyt notat påpeger tænketanken CEPOS, at der i de kommende år vil blive færre børn, hvilket giver kommunerne et demografisk pusterum.

Relateret artikel

Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter

9. april 2026

I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.

Relateret artikel

Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2024

30. marts 2026

I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed