CEPOS logo

Den skattemæssige begunstigelse af boligejere er forsvundet

Udgivet d.

12. april 2014 - 08:37

Analyse

Bolig

Skat

I den offentlige debat fremhæves det stadig ofte – både af økonomer og politikere – at der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved at hæve boligskatten og dermed mindske den skattemæssige begunstigelse af boligejere. Det kan f.eks. finansiere lavere skat på arbejde. Det samme anbefalede Produktivitetskommissionen i forhold til finansieringskilde i deres seneste rapport. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvorvidt der fortsat er samfundsøkonomisk belæg for at øge boligskatten.

”Så sent som i december fremhævede OECD i deres rapport om Danmark muligheden for at hæve ejendomsværdiskatten som led i en skattereform. Ejerboliger har rigtig nok traditionelt har været lempeligere beskattet end renter. Men som analysen viser, er skattebegunstigelsen nu væk. Der er ikke længere er en ”stor reserve”, som statskassen kunne hente ved øget boligbeskatning. Faktisk viser det sig, at hvor boligejere i 80’erne kunne skære op mod 10 pct. af gælden årligt på grund af lempelig ejendomsværdiskat, er der helt aktuelt en lille merbeskatning. Det er en historisk set meget dramatisk ændring”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS. 

”At den skattemæssige begunstigelse af boligejere nu er elimineret er en milesten i dansk økonomi. Og at dette er sket trods skattestoppet, kommer formentlig bag på mange. Det betyder derfor også, at der på nuværende tidspunkt ikke er argumenter for at øge boligbeskatningen yderligere, så længe det aftalte skattestop for boliger er i kraft frem til 2020. Derimod er der behov for at sænke den høje kapitalbeskatning i Danmark og i den forbindelse også nedjustere ejendomsværdibeskatningen”, foreslår analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

Hent Analysen

I den offentlige debat fremhæves det stadig ofte – både af økonomer og politikere – at der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved at hæve boligskatten og dermed mindske den skattemæssige begunstigelse af boligejere.

Relateret artikel

Konsekvenser af en formueskat i Danmark

9. marts 2026

Danmark har pt. en meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Negative adfærdsvirkninger må forventes heraf.

Relateret artikel

Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark

3. marts 2026

En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed