Der er behov for forandring i den offentlige sektor: »Det handler ikke om at spare penge, men om at give danskerne et sundhedssystem i verdensklasse«

Skrevet af Jes Brinchmann

Bragt i Berlingske den 30. december 2024

Efter en intens politisk sæson står vi nu ved indgangen til et nyt år. En tid til refleksion.

Året, der er gået, har vist os én ting klart og tydeligt:

Der er behov for forandring. Især når vi ser på omkostningerne i den offentlige sektor.

En offentlig sektor, der bliver dyrere, men ikke nødvendigvis bedre. En udvikling, der ikke alene udfordrer vores fælles økonomi, men også vores tillid til systemet. Medarbejdere og borgere fortjener en offentlig sektor, der viser tillid til de ansatte, og hvor borgerne får mest mulig frihed i valg af velfærdsydelser.

Skatteyderne betaler i stigende grad mere for vores sygehusvæsen, uden det giver tilsvarende flere behandlinger.

På trods af en stigning på ni procent i antallet af ansatte på offentlige sygehuse siden 2019, er antallet af behandlede patienter forblevet uændret, og indlæggelser og ambulante ophold ligger stadig væsentligt under 2019-niveau.

På trods af den massive ressourcetilførsel ligger de gennemsnitlige ventetider stadig væsentligt over niveauet før covid-19.

På en række områder, som for eksempel knæ- og brokoperationer, er ventetiden endda helt oppe på henholdsvis 77 og 75 dage, hvilket er langt mere end den oprindelige behandlingsgaranti på 30 dage.

Hvis regeringen ønsker et konkret og effektivt nytårsforsæt, bør det være at øge produktiviteten i sygehusvæsenet. Ikke alene vil det gavne de mange patienter, der lige nu venter alt for længe på behandling. Det giver også skatteyderne en langt bedre oplevelse af, at deres penge bruges med omtanke.

På blot fire år har de private hospitaler øget aktiviteten med 30 procent, samtidig med at antallet af ansatte kun er steget med 20 procent. Bag succesen ligger en simpel, men effektiv opskrift: Regeringen har stillet krav om lavere priser som betingelse for flere ressourcer.

Så hvorfor er de samme krav ikke blevet stillet til de offentlige hospitaler? Det spørgsmål må regeringen stille sig selv og tilbyde svar på i 2025.

I perioden fra 2003 til 2018 opnåede de danske hospitaler årlige produktivitetsstigninger på 2,2 procent. Det var ikke tilfældigt.

Dengang havde vi et styringssystem, der gav økonomiske incitamenter til at bekæmpe lige netop de problemer, som plager sygehussektoren i dag.

Systemet var blandt andet baseret på løbende opgørelser af produktiviteten, særskilte puljer til belønning af meraktivitet og behandlingsgaranti på 30 dage, hvorefter patienten frit kunne vælge et privat alternativ til det offentlige sygehusvæsen.

Efter systemet blev afskaffet, er produktiviteten faldet og ventelisterne steget.

Regeringen bør indføre et nyt styringssystem, der kombinerer økonomiske incitamenter med en klar målsætning om øget produktivitet. Hvorfor ikke belønne hospitaler, der øger aktiviteten uden at gå på kompromis med kvaliteten?

Eller sikre gennemsigtighed ved løbende at offentliggøre data for aktivitet for de enkelte diagnoser og ressourceforbrug på sygehusene.

Erfaringerne fra de privathospitaler viser, at produktiviteten løftes markant, hvis man sætter de rette incitamenter op.

Nu er det på tide, at regeringen tager de samme principper i brug i de offentlige hospitaler. Det handler ikke om at spare penge, men om at give danskerne et sundhedssystem i verdensklasse. Det betyder, at vi skal sikre mest mulig behandling ud af hver krone, vi bruger på sundhedsvæsenet.

Lad os gøre 2025 til året, hvor vi får genoprettet tilliden til vores sygehusvæsen. Regeringen har redskaberne, nu mangler kun viljen til at handle.

Godt nytår – lad det blive et produktivt et af slagsen.