En krigsskat vil kunne koste en arbejderfamilie 18.800 kr. om året
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.
Udgivet d.
27. november 2024 - 13:49
Debat
Kapitalskat
Regulering
Skat
Skrevet af Otto Brøns-Petersen
Bragt i Børsen den 27. november 2024
Skatteministeren har opgivet at finde en ny model for kontrol med godtgørelse af kildeskatter på aktieudbytter. I stedet vil han gå tilbage til det tidligere system.
Dermed føjes endnu et sørgeligt kapitel til historien om udbytteskatten. Som bekendt blev reglerne håndhævet så lemfældigt, at staten blev svindlet for et tocifret milliardbeløb.
Mange aspekter af sagen er værdige til kritik. Men det er værd at træde et skridt tilbage og konstatere, at kildeskatten på udenlandske investorer helt grundlæggende er dårlig skattepolitik. Den burde have været afskaffet for længst, og nu hvor håbet om et nyt kontrolsystem er smuldret, burde man benytte lejligheden til at få det gjort.
Hvorfor er det en dårlig skat?
Kildeskatten rammer umiddelbart udenlandske investorer i danske aktier, og derfor kunne den måske lyde som en fin indtægtskilde, der for en gang skyld ikke bæres af de danske skatteydere. Men realiteten er, at vi ender med regningen – og at forvridningsomkostningerne endda er større, end hvis staten hentede det samme beløb via indkomstskatterne.
Her havner regningen
Her er årsagen.
Udgangspunktet i international beskatning er, at investor betaler udbytteskat i sit hjemland, ikke hvor aktieselskabet har hjemme.
Selv om den danske stat opkræver en foreløbig kildeskat på udbytterne fra danske selskaber, så har den pligt til at godtgøre skatten igen, hvis aktionæren er skattepligtig i sit hjemland.
Ellers ville der være dobbeltbeskatning af udbytterne, og det har det har landene klogt nok aftalt at undgå.
Men hvis man ikke er skattepligtig i hjemlandet, kan man ikke få skatten refunderet. De toneangivende investorer internationalt er typisk pensionsfonde, som ikke er skattepligtige hjemme. De kan derfor ikke få kildeskatten refunderet.
Men det er også de toneangivende investorer (“den marginale investor”), som bestemmer afkastet på danske aktier.
De køber selvsagt ikke danske aktier, medmindre afkastet efter skat er det samme som på aktier fra andre lande. Derfor må afkastet før skat være højere. Der tilflyder således ikke kapital til danske selskaber efter det punkt, hvor afkastet tilfredsstiller kravet om højere afkast før skat.
Mængden af kapital er på sin side afgørende for arbejdskraftens produktivitet, som igen bestemmer dens aflønning. Dermed havner regningen for kildeskatterne på udbytte hos danske lønmodtagere som lavere løn.
Mekanismen er velkendt fra selskabsskatten. Når ministerierne regner på effekterne af selskabsskatten forudsættes den overvæltet på lønmodtagerne, fordi lavere investeringer sænker lønningerne. Kildeskatten på udbytter virker tilsvarende.
Den er derfor en dårlig skat – allerede før man bevæger sig ind i sumpen af tilknyttede kontrol- og retssikkerhedsproblemer.
Skatteministeren bør skille sig af med den, nu han har chancen.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.
ABCepos: Skattesystemet er blevet mere kompliceret siden 2003.