Hvor meget vil priserne egentlig falde, hvis regeringen får held til at indføre differentieret moms? Det er en stor del af diskussionen kommet til at handle om. Men det er ikke det eneste eller vigtigste spørgsmål. Differentieret moms ville være dårlig politik, selv om momsreduktionen slog fuldt igennem på forbrugerpriserne.
Samtidig kan man ikke helt vurdere, hvor meget af gevinsten der havner hos forbrugerne, bare ved at se på priserne. Derfor er det en håbløs tilgang at sætte myndighederne til at holde øje med, om butikkerne sænker priserne nok.
Det grundlæggende problem ved differentieret moms er, at det skaber en forvridning. ”Skatteforvridning” er et teknisk begreb, som derfor ikke har let ved at finde vej til mediernes og politikernes vokabularium. Ikke desto mindre er det afgørende for at vurdere beskatning.
Forvridningen er værdi, der går tabt, fordi skatterne jo forvrider priserne, så de ikke afspejler reelle omkostninger. Det er rent samfundsøkonomisk tab på linje med de administrative omkostninger, som differentieret moms i øvrigt også medfører til overflod.
Normalt stiger forvridningen, når man hæver en skat. Det gælder f.eks., når man øger elafgiften, sådan som der er planer om efter den midlertidige nedsættelse til og med 2027. Men når politikerne differentierer momsen, lykkes det faktisk at skabe forbrugsforvridninger med en skattenedsættelse. Det siger noget om, hvor ringe politik der er tale om.
Spørgsmålet om prisgennemslaget handler mest om, hvem der får glæde af momsdifferentieringen. Det indebærer ikke nødvendigvis et samfundsøkonomisk tab. Men det er naturligvis bizart at gennemføre en momsnedsættelse med det formål at give forbrugerne flere penge mellem hænderne, hvis en del af gevinsten går til butikker og leverandører.
Det er dog næppe sandsynligt, at de vil sluge hele gevinsten. Når der er usikkerhed, skyldes det, at den empiriske litteratur viser, at jo bredere momsnedsættelser, desto større gennemslag. Hvis momssatsen blev sat ned på alle varer, ville der uden tvivl være fuldt gennemslag.
Ved momsdifferentiering kan det være svært at vurdere den fulde forbrugereffekt alene ved at se på priserne. Den kan også påvirke bredden i udbuddet af varer, og både udbud og efterspørgsel kan ændre sammensætning. Prisforandringerne kan ske i andre led end butikken. Og så skal man ikke glemme, at priserne svinger en del af andre grunde end afgifter – hvad de hidtidige fødevareprisudsving jo viser.
Der findes talrige skattelettelser, som sænker forvridningerne. Tag fat på dem og lad enhedsmomsen være.
