»Drop drømmen om, at et karakterkrav på 6 eller 7 til gymnasiet kan quickfixe udfordringerne«

Skrevet af Karsten Bo Larsen og Formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen.

Bragt i Politiken den 13. september 2024

Der er blandt nogle politikere og organisationer opstået en besnærende tanke om, at et skærpet karakterkrav til gymnasiet er det quickfix, der får den enkelte elev ind på sin rette hylde.

Men lette løsninger på komplekse problemer er nu engang yderst sjældne, og et karakterkrav på 6 eller 7 er ikke en magisk sorteringsmekanisme.

En ny analyse fra tænketanken Cepos viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser nok vil reducere antallet af elever, der ikke søger ind på en videregående uddannelse inden for 5 år. Men den viser også, at man samtidig udelukker en hel del elever, som ellers ville have taget en videregående uddannelse.

Der er nemlig mange unge, der trods en afgangseksamen fra folkeskolen på mellem 5 og 6 modnes både fagligt og mentalt i løbet af gymnasietiden og efterfølgende tager en videregående uddannelse. Et højere karakterkrav vil spænde ben for sent blomstrende talenter, som ofte tæller drenge og unge fra uddannelsesfremmede hjem, og det bør vi som samfund naturligvis forsøge at undgå.

Høje karakterer fra folkeskolen er heller ikke i sig selv en garanti for, at man efter gymnasiet læser hurtigt videre. Cepos-analysen viser, at halvdelen af dem, der ikke var startet på eller havde taget en videregående uddannelse fem år efter studentereksamen, havde forladt folkeskolen med et snit på over 7.

Et skærpet adgangskrav til gymnasiet er altså ikke den geniale løsning i forhold til at få flere unge hen på politikernes definition af den rette hylde.

Så drop drømmen om, at et karakterkrav på 6 eller 7 til gymnasiet kan quickfixe udfordringerne. Det kræver et samlet og faktabaseret syn på ungdomsuddannelserne. I Cepos og Danske Gymnasier ser vi ikke ens på alt, men vi er meget enige om, at vi skal basere ændringer på ungdomsuddannelserne på fakta og gennemtænkte politiske løsninger frem for forestillinger om, hvad de unge ’i virkeligheden’ vil og kan.

Vi er også meget enige om at være stærkt bekymrede for, at politikernes ønske om at virke handlekraftige fører til forhastede og uigennemtænkte beslutninger om karakterkrav, oprettelse af nye ungdomsuddannelser mv., som ikke løser de nuværende problemer og tilmed risikerer at ødelægge alt det, der i dag fungerer rigtig godt på de danske ungdomsuddannelser. Her skræmmer sporene fra folkeskolereformen.

Til syvende og sidst handler det om, at ungdomsuddannelserne skal give eleverne de bedst mulige forudsætninger for, at de senere i livet kan skabe sig den tilværelse, som de selv ønsker sig. Det er alt for vigtigt til forhastede dristige politiske eksperimenter.