CEPOS logo

Dynamiske effekter: Dobbelt så stor effekt ved lettelse i topskattesats i forhold til beskæftigelsesfradraget

Udgivet d.

11. juni 2006 - 09:37

Analyse

Beskæftigelse

Skat

Dette notat belyser de forventede effekter på beskæftigelse og offentlige finanser af at sænke forskellige skattesatser. Det fremgår bl.a., at en lettelse i topskatten har en betydelig større effekt på beskæftigelsen end en forøgelse af beskæftigelsesfradraget. Hvis man fx sænker topskattesatsen for 5 mia.kr. vokser den samlede beskæftigelse med knap 8.000 personer. Sker lettelsen derimod i beskæftigelsesfradraget, øges beskæftigelsen med knap 5.000 personer. Samtidig giver en sænkelse af topskattesatsen dobbelt så store dynamiske effekter som en sænkelse af beskæftigelsesfradraget.

De dynamiske effekter opstår, fordi en lettelse i marginalskatten medfører øget beskæftigelse og velstand i samfundet. Sådanne dynamiske effekter medfører blandt andet, at en andel af den initiale lettelse vender tilbage til statskassen i form af afledte skatteindtægter og sparede udgifter. Denne andel kaldes selvfinansieringsgraden.

En sænkelse af topskattesatsen forventes at have en selvfinansieringsgrad på 50 pct. Hvis det antages, at den manglende finansiering (den der ikke hentes ved selvfinansiering) hentes ved lavere offentlig forbrug frem for skattefinansiering, vokser selvfinansieringsgraden til godt 60 pct. For beskæftigelsesfradraget er selvfinansieringsgraden derimod kun ca. 25 procent.

Såfremt regeringen havde anvendt sit skattepolitiske råderum i 2004 på 10 mia.kr. på at lette mellem- og topskattesatsen, ville beskæftigelsen være 6.000 personer større, ligesom holdbarheden af de offentlige finanser ville forbedres med 2 mia.kr. I disse beregninger er nogle af de forventede dynamiske effekter ikke medtaget. Der tages således ikke højde for, at en lettelse i mellem- og topskat vil forbedre tilskyndelsen til at foretage karrierehop, uddanne og dygtiggøre sig (forbedre ”kvaliteten” i arbejdsudbuddet). Det giver en højere timeløn og dermed større skattebase.

I en undersøgelse fra Sverige, hvor der tages udgangspunkt i ”kvaliteten” af arbejdsudbuddet fås en meget stor dynamisk effekt af marginalskattelettelser.

Hent Analysen

Dette notat belyser de forventede effekter på beskæftigelse og offentlige finanser af at sænke forskellige skattesatser.

Relateret artikel

Faglærte haler ind på akademikernes livsindkomst – se listen over de højeste indkomster her

19. november 2026

Faglærte har indhentet en betydelig del af indkomstforskellen til personer med videregående uddannelser. En elektriker kan i dag se frem til en indkomst over et arbejdsliv på 27,3 mio. kr.. Det er mere end nogle af dem med lange videregående uddannelser.

Relateret artikel

Danmark har den næstlaveste lønpræmie i OECD – høje skatter forstærker problemet

18. november 2026

Danskere med en videregående uddannelse tjener i gennemsnit kun 23 pct. mere end personer med en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Det er langt under OECD-gennemsnittet. Ifølge CEPOS svækker det incitamentet til at vælge uddannelser, der giver høj løn.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.