CEPOS logo

ECB-undersøgelse viser, at lavere kapitalskatter giver større skatteindtægter

Udgivet d.

21. december 2010 - 09:51

Analyse

Skat

Vækst

CEPOS udgiver i dag et notat på baggrund af en undersøgelse fra den Europæiske Centralbank (ECB), der belyser sammenhængen mellem skatteprovenu og skattesatsen på løn og kapital. Det fremgår af undersøgelsen, at det for Danmark er gratis at sænke skatten på kapital, f.eks. selskabsskatten eller aktionærskatten. 

”Undersøgelsen finder faktisk, at en sænkelse af kapitalskatten vil medføre et større skatteprovenu. For Danmark er selvfinansieringsgraden på 137 pct. for kapitalskatter. Med andre ord kan kapitalskatterne sænkes med 1 mia. kr. samtidig med, at der netto kommer 0,37 mia. kr. i statskassen. Det skyldes, at lavere kapitalskat vil medføre mere opsparing og flere investeringer i ny kapital, innovationer og teknologi. Det øger produktiviteten, reallønnen for medarbejdere og velstanden. Undersøgelsen underbygger, at det vil være fornuftigt at sænke selskabsskatten i 2011, ligesom vi også skal sænke den danske aktionærskat, der er blandt de højeste i verden. Det bør VK-regeringen overveje i det nye år”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.   

”For lønskatter er selvfinansieringsgraden 88 pct. for Danmark. Det skyldes, at højere lønskatter reducerer beskæftigelsen og velstanden. Højere skat på arbejdsindkomst giver derfor ikke ret meget provenu. Undersøgelse indikerer, at Danmark stort set har nået grænsen for, hvor højt skatteprovenuet kan blive. Højere skattesatser vil generelt medføre et betydeligt velstandstab og dermed tabes meget af det umiddelbare skatteprovenu ved skatteforhøjelser”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Undersøgelsen illustrerer også, at det er problematisk, når VK-regeringen i perioden 2011-13, øger skatterne med 10 mia.kr. Endnu mere problematisk er det, at S og SF vil hæve skatterne med 33 mia.kr. og indføre stærkt forvridende skatter som aktieomsætningsafgift og millionærskat. Undersøgelsen indikerer, at dette ikke giver noget provenu, men alene medfører tab af velstand”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS udgiver i dag et notat på baggrund af en undersøgelse fra den Europæiske Centralbank (ECB), der belyser sammenhængen mellem skatteprovenu og skattesatsen på løn og kapital. Det fremgår af undersøgelsen, at det for Danmark er gratis at sænke skatten på kapital, f.eks. selskabsskatten eller aktionærskatten.

Relateret artikel

Regeringen har et stort bnp-mål og et lille reformspor

26. august 2026

Mens vi venter på regeringens 2035-plan, som Lars Løkke Rasmussen kaldte et opgør med Silvan-planen, er spørgsmålet, om der bliver skabt et fundament, eller regeringen skifter byggemarked.

Relateret artikel

Familietypeberegninger på regeringsgrundlaget skattetiltag med forskellige antagelser om gennemslag af differentieret moms

25. august 2026

Familietypeberegninger på regeringsgrundlaget skattetiltag med forskellige antagelser om gennemslag af differentieret moms

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.