Ny CEPOS-analyse viser, hvordan partiernes politik varigt påvirker familiers indkomst. Der regnes på arbejder-, funktionær- og direktørfamilier. Beregningerne er udført på Finansministeriets familietypemodel.
Nye Borgerliges politik øger en arbejderfamilies husholdningsbudget med 71.000 kroner. Dermed indtager Nye Borgerlige førstepladsen i rangeringen.
Den store gevinst for arbejderfamilien med Nye Borgerliges plan skyldes, at partiet vil afskaffe arbejdsmarkedsbidraget samtidig med, at man ikke beskattes af de første 90.000 kroner i lønindkomst.
”Alene disse to tiltag medfører en lettelse på knap 50.000 kroner. Hertil kommer en række mærkbare afgiftslettelser, herunder afskaffelse af elafgift og registreringsafgift, som samlet øger købekraften svarende til ca. 20.000 kroner,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Liberal Alliance kommer ind på andenpladsen, da en arbejderfamilie opnår en fremgang på 47.000 kroner. Det kan primært henføres til deres forslag om, at de første 84.000 kroner skal være skattefrie. Det giver isoleret set en gevinst på ca. 36.000 kroner for arbejderfamilien.
Med Kristendemokraternes politik er gevinsten på 20.000 kroner. De Konservatives politik om blandt andet at øge beskæftigelsesfradraget medfører en gevinst på 14.000 kroner. Venstre og Socialdemokraternes politik medfører en gevinst på henholdsvis 6.000 kroner og 4.000 kroner.
Det skyldes, at Venstre indfører et fuldtidsfradrag på 3.000 kroner – det vil sige 6.000 kroner for en familie - mens Socialdemokraterne vil forhøje beskæftigelsesfradraget.
Moderaterne og Radikale er de eneste partier, hvor arbejderfamilien i ejerbolig taber på den økonomiske politik.
”For Moderaterne skyldes tabet på godt 10.000 kroner primært, at arbejderfamilien taber på lønsumsafgiften på 3,2 procent på lønninger over 352.000 kroner, som vil medføre lavere lønninger. For Radikale skyldes tabet på 1.400 kroner, at arbejderfamilien taber mere på det lavere rentefradrag, end familien vinder på, at skatten på arbejde nedsættes,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Resumé
Dette notat gennemgår effekten på en arbejderfamilies indkomst efter skat og afgifter af de politiske partiers langsigtede økonomiske planer. Der beregnes også effekter på funktionær- og direktørfamilier. Beregningerne er foretaget på Finansministeriets familietypemodel:
Nye Borgerlige giver en typisk arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig den største gevinst på 71.000 kr. årligt, efterfulgt af Liberal Alliance med 47.000 kr., jf. figuren.
Med Kristendemokraterne og Konservatives politik er gevinsten på hhv. 20.000 kr. og 14.000 kr., mens Venstre og Socialdemokraternes politik medfører en gevinst på hhv. 6.000 kr. og 4.000 kr.
Moderaterne og Radikale er de eneste partier, hvis økonomiske politik medfører et tab for arbejderfamilien i ejerbolig. For Moderaterne skyldes tabet på godt 10.000 kr. primært, at arbejderfamilien rammes af lønsumsafgiften på 3,2 pct. på lønninger over 352.000 kr., som vil medføre lavere lønninger. For Radikale skyldes tabet på 1.400 kr., at arbejderfamilien taber mere på det lavere rentefradrag, end familien vinder på, at skatten på arbejde nedsættes.
6 ud af 8 partier i opgørelsen vil lette topskatten. Kun Socialdemokraterne og Venstre letter ikke topskatten.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
