”Der er en vis tendens til, at de lettelser, der kræver mindst provenutab for at levere 7.000 ekstra i beskæftigelse, også øger uligheden relativt mest. Men det er beskedne ændringer i uligheden, vi taler om. Det skattetiltag, der øger uligheden mest, er lavere topskattesats. Skal lavere topskattesats levere øget arbejdsindsats svarende til 7.000 personer, kræver det en halvering i topskatten fra 15 til 7½ pct. Det medfører et provenutab på 3,3 mia. kr., når der indregnes skatteindtægter fra det ekstra arbejdsudbud og de ekstra afgiftsbetalinger, når skattelettelsen forbruges i forretningerne. Det øger gini-koefficienten med 0,45 point. Dvs. ¼ af stigningen under Fogh- og Nyrup-regeringen, hvor gini-koefficienten i hver regeringsperiode steg med ca. 2 pct.point. Det burde være til at leve med”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det er umiddelbart lidt ”billigere” at nå en fremgang i arbejdsudbuddet på 7.000 personer gennem højere topskattegrænse. Det kræver en stigning i topskattegrænsen på 75.000 kr. og provenutabet efter adfærd og tilbageløb af afgifter udgør 2,7 mia.kr. Stigningen i Gini-koefficienten udgør 0,27 point.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det skattetiltag, der øger uligheden mindst, er øget beskæftigelsesfradrag. Til gengæld kræver det et provenutab, der er er mere end dobbelt så stort som, hvis man letter i topskatten. Det skyldes, at beskæftigelsesfradraget ikke er særlig effektivt til at øge arbejdsudbuddet. Provenutabet udgør i alt 7 mia. kr., mens stigningen i Gini-koefficienten udgør beskedne 0,04 pct.point.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”En lettelse i bundskatten har også beskeden effekt på uligheden. Fordi alle betaler bundskat, herunder de 2 millioner danskere, der er på overførselsindkomst. Skal der nås en beskæftigelsesvirkning på 7.000 personer, skal bundskatten lettes med 1½ pct.point. Det øger Gini-koefficienten med 0,07 pct.point. Efter tilbageløb af afgifter og adfærdsvirkning udgør provenutabet 9,8 mia. kr. Det er ca. 3 gange så dyrt som, hvis man skal nå beskæftigelsesstigningen via ændringer i topskatten”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
