En arbejder betaler godt 50 pct. af sin løn i skatter og afgifter

Udgivet d.

17. november 2022 - 13:45

ABCepos

Indkomst

Skat

En arbejder tjener 37.500 kr. i løn om måneden inkl. pensionsindbetalingerKilde: Finansministeriets familietypemodel  . Det svarer omtrent til gennemsnitslønnen for en lastbilchauffør, maler eller en frisørKilde: www.statistikbanken.dk, tabel LONS20 (standardberegnet månedsfortjeneste for lønmodtagergrupper uden ledelsesansvar i 2021, opregnet til 2023-niveau).  .

Men hvor meget betaler man i skatter og afgifter af denne løn?

For at besvare dette spørgsmål, starter vi med at trække pensionsindbetalingerne ud af lønnen. Det skyldes at pension primært beskattes ved udbetaling. Fratrukket pensionsindbetalinger tjener en arbejder 33.200 kr., som kommer til beskatning her og nu.

Ud af lønnen på de 33.200 kr. skal der først betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., hvilket udgør ca. 2.700 kr., se tabellen.

Herefter skal der betales bundskat, hvilket tager 3.200 kr. af lønnen. Desuden betales der kommuneskat på 5.100 kr. Kommuneskatten varierer fra kommune til kommune, men her er der taget udgangspunkt i en gennemsnitskommune (25 pct. i kommuneskattesats).

I alt betales der 11.000 kr. i skat. Dermed bliver den udbetalte løn på 22.200 kr. For denne løn købes der varer, som er belagt med moms og afgifter. Hvor meget, der betales i moms og afgifter, afhænger af hvad man køber. Nogle varer som biler, cigaretter og chokolade er belagt med særlige ekstraafgifter. Ifølge Skatteministeriet udgør moms og afgifter 28 pct. af prisen på de varer og tjenester, der købesDet kan sammenlignes med, at ved en momssats på 25 pct., udgør momsen 20 pct. af den samlede pris inkl. moms. Eksempel: En vare til 100 kr. ekskl. moms koster 125 pct. inkl. moms, dvs. momsen udgør 25 kr. Momsen udgør dermed 20 pct. af den samlede pris: 25/125=20 pct.  Det svarer til, at der betales 6.200 kr. i moms og afgifter ud af de 22.200 kr., der udbetales i lønNogle sparer selvfølgelig op, men før eller siden bliver opsparingen omsat til forbrug og dermed belagt med moms og afgifter.  .

Samlet set betaler man dermed 17.200 kr. i skat ud af en løn på 33.200 kr., svarende til et ”skattetryk” på 51,8 pct., jf. tabellen.

Beregningen er lavet på Finansministeriets familietypemodel, dvs. der er taget højde for skattefradrag som medlemskab af a-kasse, fagforening og efterlønsbidragIndbetalinger til aldersopsparing (som beskattes ved indbetaling) er sat til 0, mens den samlede pensionsindbetalingsprocent er fastholdt på 12,5 pct. og der indregnes både pensionsfradrag, beskæftigelsesfradrag og jobfradrag af pensionsindbetalingerne. .

Relateret artikel

Enlige forsørgere rammes af lavindkomstfælder

3. september 2024

Enlige forsørgere har lille gevinst ved lavtlønsjob og høj marginalskat. Nænsom boligstøttereform kan reducere disse udfordringer, samtidig med at der sikres et rimeligt forsørgelsesgrundlag, viser ny CEPOS-analyse.

Relateret artikel

Pensionsudspil risikerer at sætte den danske reformpolitik over styr

19. august 2024

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed