En forenkling af det danske skattesystem

Dette notat er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Otto Brøns-Petersen, Jacob Ravn, Jørgen Glistrup, Peter Loft og Nadia Nejad.

I en tid præget af kompleksitet og uigennemsigtighed ønsker vi at tackle udfordringen og skabe et skattesystem, der er både forståeligt og brugervenligt. Vores mål er at give den enkelte økonomisk frihed gennem enklere skatteforhold. I dette dokument vil vi udforske veje til at simplificere skattesystemet, mindske bureaukratiet og øge den økonomiske frihed. Forståelsen af ens egen skat bør ikke være forbeholdt få, men være tilgængelig for alle. Det burde således være en grundlæggende ret, at man kan forstå de skattemæssige konsekvenser af ens dispositioner. I det nuværende system kan stort set ingen skatteydere beregne deres egen skat, endsige kontrollere skattetrækket på ens lønseddel. Lad os sammen stræbe efter en mere transparent og tilgængelig fremtid, hvor skattesystemet tjener borgerne og ikke omvendt.

Med den voldsomme kompleksitet skattesystemet har udviklet sig til kræver det en dyb skatteteknisk indsigt og forståelse for økonomiske transaktionsforhold. Det må desværre konstateres, at skatteyderne ikke besidder denne viden, men at den også er stærk mangelfuld i såvel Skattestyrelsens egne systemer og ved domstolene. Mange skatteborgere har en oplevelse af, at de ikke får en fair og korrekt behandling i systemet, og at det er svært at vinde sager som skatteyder. Systemet er opbygget med mange instanser, og det tager endog meget lang tid at komme igennem systemet, hvor skatteyderen skal bruge tid og ressourcer på sagen. Hertil kommer, at mange professionelle rådgivere anbefaler, at man afstår fra at føre sager ved domstolene, uagtet om man faktisk mener at have ret, idet de ikke mener chancerne for at vinde over systemet er særlig store, hvorved der ikke kommer de nødvendige afklaringer med. Det betyder, at skatteyderne kommer til at betale en skat, som de egentlig ikke skulle betale. Systemet kunne styrkes ved at opbygge skattemæssig kompetence hos domstolene, f. eks. ved at oprette en særdomstol (eller ved at udbygge Sø- og Handelsretten). Den manglende retssikkerhed for borgerne kommer endvidere til udtryk, hvor borgeren og/eller deres rådgivere føler, der er fejl og misforståelser i domsafsigelsen. Den seneste tids tendens med, at Skatteministeriet afsøger gråzoner i den komplekse lovgivning i enkeltsager ved domstolene, hvor man udtager en skatteyder, og trækker hende igennem systemet og giver en yderligere voldsom uigennemsigtighed af regelsættet.

Samtidig med at kompleksiteten er blevet væsentligt forøget med flere og flere regler, er tempoet i lovgivningen også skruet op. Således ser vi mange flere hastelovgivninger med endog meget kort behandlingstid i Folketinget og til indsigelser fra faglige organisationer. Som eksempel herpå kan nævnes, at ændringen i afskrivningssatserne på erhvervsejendomme blev gennemført som en hastelovgivning med under en uge fra fremsættelse til 3. behandlingen.

Kompleksiteten i skattelovene skal lægges sammen med den voldsomme kompleksitet i øvrige love og regler. Til forsvar for udmøntningen af nye regler bliver det ofte hørt, at f.eks. de meget komplekse landbrugsstøtteregler eller pensionsafkastbeskatning (PAL) kun skal forstås af specialister og rådgivere. Dette argument holder dog ikke for domstolene, idet dommerne ikke er specialiserede og derfor forventes at kunne forstå alle mulige typer stærkt komplekse lovgivninger.

Vi foreslår en række muligheder for at forenkle skattesystemet. Forslagene går fra simple sproglige og beregningsmæssige ændringer til gennemgribende forenklinger af skattesystemet. Nogle af forslagene kan gennemføres enkeltvis, andre har en vis indre sammenhæng/logik. Den store reform eller forenkling kan nemmest gennemføres ved samtidig nedsættelse af skattetrykket, der kan finansieres ved en samtidig omlægning af overførselsindkomstsystemet.