En forsvarspolitik, der gør Europa svagere

Bragt i Finans d. 1. august

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Det er den omvendte verden.

SMV-regeringen blev dannet med den begrundelse, at forsvaret skal styrkes, og at regningen skal finansieres med reformer. Danmark har teknisk set overholdbare finanser. Derfor kunne man egentlig godt finansiere med nogle af de skattekroner, der opkræves for meget på lang sigt.

Stort set alle andre EU-lande har derimod uholdbare offentlige finanser og i mange tilfælde gældsproblemer, som ikke er under kontrol. Men i EU lægges der op til at gældsfinansiere de øgede forsvarsudgifter.

Helt grundlæggende er der ikke nogen god grund til at gældsfinansiere forsvaret. Gæld vil sige at skubbe byrden til andre – i første række kommende generationer. Hvorfor skal de belastes af, at forsvarsudgifterne gradvist skal øges for at modvirke en stigende trussel i dag?

Det korte budskab fra de siddende regeringer er, at de insisterer på at bevare en fredsdividende, som ikke længere findes, og at kommende generationer i stedet må betale for den.

Men kan Danmark ikke være ligeglad, bare de andre europæiske Nato-lande ruster op?

Desværre ikke. Gældsproblemerne indebærer alvorlige risici for EU som helhed. Især eurolandene har allerede gennembrudt traktatens regler om, at ingen lande kan hæfte for andres gæld. Ellers ville lande som Frankrig og Italien være i akutte vanskeligheder. Men også ikke-eurolande bliver i stigende grad smittet af de gældstyngede landes problemer.

Traktatens regler om maksimal gæld og underskud er nødvendige for at undgå en centralisering af den økonomiske politik, men har ikke været effektivt håndhævet gennem et kvart århundrede, hvor gældsproblemerne har været strukturelt voksende.

I stedet har reglerne været suspenderet med voksende hyppighed – senest i år, hvor der er åbnet for gældssluserne for at finansiere forsvar.

Tyskland, der ellers har været tiltænkt rollen som en fiskal konservativ kraft i EU, har udvandet sin forfatningssikrede gældsbremse og står til at kunne overskride EU’s gældsloft markant.

Oveni de nationale gældsproblemer har EU optaget fælles gæld under pandemien. Det blev præsenteret som ekstraordinært, men allerede nu presser bl.a. kommissionen på for mere fælles gæld.

Gældskrisen svækker EU økonomisk og politisk. Mangel på stabilitet og sund reformbaseret økonomisk vækst er i sig selv en trussel mod forsvarsevnen på lidt længere sigt. Et budskab til Putin om, at EU kun vil ruste op, hvis andre betaler, er ingen stærk position.

Hvis SMV-regeringen mener ønsket om et stærkere Europa alvorligt, bør den bruge formandskabet på at stramme den finanspolitiske disciplin og forhindre mere fælles gæld.