CEPOS har på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks personregistre regnet på effekterne af at indføre den franske millionærskat i Danmark. Den franske millionærskat udgør 75 pct. for indkomster over 1 mio. Euro (ca. 7,5 mio. kr.) og er afskaffet fra årsskiftet. Der vil være 242 danskere, der rammes af skatten, og de har en gennemsnitsindkomst på 17,6 mio. kr. Den franske millionærskat er blevet støttet af den populære franske økonom Thomas Piketty, der i sin bog "Kapitalen i det 21. århundrede" anbefaler en top-marginalskat på 80 pct.
”En topmarginalskat på 75 pct. for indkomster over 7,5 mio. kr. kan opnås ved at øge topskatten fra 15 til 36 pct. for indkomster over 7,5 mio. kr. Umiddelbart indbringer skatten 300 mio. kr. til staten, hvis den gennemføres herhjemme. Efter negative adfærdsvirkninger vil provenuet være tæt på nul. Dvs. den eneste effekt af millionærskatten er mindre arbejdsindsats, lavere velstand og lidt mindre ulighed. Man skal også tænke på, at personer, der vil blive ramt af millionærskatten, i forvejen i gennemsnit betaler 9,2 mio. kr. i skat svarende til finansieringen af 18 offentligt ansatte. Dermed betaler de rigeste meget i skat i forvejen. Med den franske millionærskat vil de skulle betale 1,3 mio. kr. ekstra i skat, ud over de 9,2 mio. kr. de i forvejen betaler”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Millionærskatten vil reducere gini-koefficenten med 0,02 point – fra 27,73 til 27,71. Det er en beskeden virkning. Til sammenligning øgede Thornings skattereform fra 2012 gini-koefficienten med 0,27. Dvs. 13 gange så stor effekt – blot med modsat fortegn. Tilbage står, at en millionærskat vil have negativ effekt på velstanden, den vil formentlig ikke indbringe provenu, og den vil reducere uligheden meget lidt”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Jeg kan ikke anbefale, at man indfører en millionærskat i Danmark. Det vil gøre det mindre attraktivt for succesrige iværksættere at udvide deres virksomhed. En millionærskat kan betyde, at de takker nej til bestillinger, undlader at sætte nye projekter i gang og ikke udvider medarbejderstaben. Der er også risiko for, at de flytter til andre lande og driver virksomhed derfra. Endvidere vil den ramme danske topchefer, der måske kan finde på at tage job i udlandet i stedet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
